Christina var knust efter fem aborter

Drømmen om en baby har kostet dyrt for Christina. Fem gange har livet spiret i hendes mave, og fem gange er det gået galt. Som en bivirkning har hun både udviklet angst og depression. Alligevel fortryder hun ikke.

Christina vidste godt, at hun ville få svært ved at blive gravid, men at den 29-årige kvinde fra Haderslev og hendes mand, Niels, skulle gennem fem ufrivillige aborter på lige så mange år, havde hun ingen anelse om, da ”projekt baby” tog sin begyndelse.

– Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle have børn, før min lillesøster Ida kom til verden for syv år siden. Det var fantastisk at være så tæt på et lille menneske, og jeg havde lyst til at holde hende hele tiden, selv om hun ikke var min, siger Christina Rifbjerg, der arbejder inden for sundhedsområdet.

Læs også: Louise blev gravid mod alle odds

Som 19-årig fik hun konstateret sygdommen pcos, der giver kludder i hormonerne, og lægerne havde da også gjort hende opmærksom på, at hun ikke skulle vente alt for længe med at blive gravid.

Christina mødte allerede Niels, da hun gik på efterskole. Han sms’ede til hendes mobilnummer uden at vide, at nummeret havde skiftet ejer.

– Da vi var tæt på hinanden i alder, begyndte vi at skrive sammen, og vi blev lidt forelskede uden at have mødt hinanden. Der gik et halvt år, før vi mødte hinanden, og vi har været sammen lige siden, fortæller Christina.

Derfor føltes det også som et naturlig skidt at planlægge familieforøgelse, og for seks år siden kastede de sig ud i projektet.

Storken blev væk

– Vi var klar til at få et barn, og jeg havde været lykkelig, hvis jeg var blevet gravid med det samme, siger Christina.

Men som lægerne havde forudset, havde storken svært ved at finde vej til Haderslev.

– Efter et år blev jeg gravid, og det var helt fantastisk. Jeg tog otte graviditetstester bare for at være sikker. Niels og jeg var lykkelige og fortalte det straks til de nærmeste, fortæller Christina.

I 10. uge begyndte hun at bløde, og lægen kunne konstatere, at hun havde aborteret.

– Vi havde lagt så mange planer og var kede af det. Vi trøstede os dog med, at lægen sagde, at 25 procent af alle graviditeter ender med en spontan abort. Så måtte det jo lykkes næste gang, og det gode var, at vi nu vidste, at jeg kunne blive gravid, siger Christina.

Læs også: Jeg bad min kollega om børn

Glæden blev afløst af nervøsitet

Ni måneder senere var der igen to streger på graviditetstesten, men glæden var afløst af nervøsitet, og de holdt nyheden for sig selv.

– Faktisk er det noget pjat, at man ikke fortæller om sin graviditet før efter 12. uge, for hvis det går galt, skal man først til at fortælle, at man har været gravid, men ikke er det længere. Vi lærte hurtigt, at det var bedst at fortælle det til de nærmeste med det samme, så de også kunne være der, når det gik galt, konkluderer Christina.

Og det gik galt. Både anden, tredje, fjerde og femte gang endte graviditeten med en ufrivillig abort før 12. graviditetsuge.

– Det var hårdt, for det var ikke bare en klump celler, jeg mistede. Så snart jeg havde set de to streger på graviditetstesten, var det i min bevidsthed et barn. Jeg tænker stadig på, at jeg kunne have haft et barn på fem år, siger hun. 

Udviklede angst, stress og depression

Graviditeterne sled både fysisk og psykisk på Christina, og hun udviklede både angst, stress og depression undervejs.

– Jeg har altid haft en stærk psyke, men aborterne knækkede mig. Jeg holdt op med at glæde mig, når jeg blev gravid, for jeg regnede med, at det bare var et spørgsmål om tid, før jeg aborterede igen, siger hun.

Efter den fjerde abort blev Christina pludselig bange for, at der skulle ske noget med hendes tænder.

– Det blev så slemt, at jeg hele tiden skulle være i nærheden af min tandlæge, og jeg havde altid Stesolider på mig, i tilfælde af at jeg fik ondt, selv om jeg aldrig har haft problemer med tænderne, fortæller hun.

Christina kom i psykologbehandling, og hendes psykolog fandt ud af, at angsten var et resultat af alle de gynækologiske undersøgelser, hun havde været igennem.

– Selv om de var nødvendige, føltes de alligevel som overgreb, og jeg havde undervejs flyttet min opmærksomhed væk fra underlivet, så jeg kunne holde det ud. Derfor var min angst centreret omkring en anden kropsåbning, nemlig munden. Da psykologen fandt frem til det, forsvandt min angst faktisk, forklarer Christina.

Læs også: Anne blev mor efter 10 spontane aborter

Gravid for sjette gang

Hendes krop reagerede kraftigt på graviditeterne, så hun havde voldsomme symptomer som kvalme, opkastninger og svimmelhed og måtte flere gange sygemeldes. 

I begyndelsen af 2019 besluttede Niels og Christina sig for at holde en pause fra babyprojektet. De ville i stedet fokusere på at være par igen. I september blev Christina gravid for sjette gang, men parret havde ingen forventninger.

– Det var faktisk lidt irriterende, for vi havde et friår, og så skulle vi miste et barn mere.

Men Christina aborterede ikke denne gang, og scanningerne viste, at barnet udviklede sig, som det skulle.

– Første gang jeg så det lille hjerte slå, blev jeg helt paf og begyndte at græde. Der var liv, og jeg fik en gnist af håb. Samtidig var vi ekstremt nervøse for, at det skulle gå galt, siger Christina, der havde så voldsomme graviditetsgener, at hun blev sygemeldt fra syvende uge.

En hård fødsel

Den 9. juni 2020 kom lille Malou endelig til verden efter en lang fødsel, der nær var endt med et akut kejsersnit.

– Selv om det var en hård fødsel, var det den fedeste oplevelse i mit liv. Jeg var så lettet, da jeg fik hende i armene. Hun var så sød og dejlig, og jeg følte allerede, at jeg kendte hende, selv om jeg først blev rigtig forelsket i hende et par uger senere, fortæller Christina.

Malou er snart ni måneder, og hun er et nemt barn, der sover igennem om natten.

– Vi har været gennem så meget for at få hende, men jeg ville gøre det hele om igen. Malou er det bedste, der er sket for mig, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden hende, siger hendes mor stolt.

Læs også: Sandra og Anton fik en rugemor: Min søster fødte vores ønskebarn