Danmark på prærien

Midt ude på prærien i Iowa ligger to danske byer. Til sammen udgør de det største danske samfund i USA, men indtil for nylig var de to byer og deres danske indbyggere så godt som ukendte i Danmark. Det skulle ændre sig med DR dokumentaren ”Danmark på prærien, som blev vist første gang d. 15.sep 2013. Siden da har byen Elk Horn og dens borgmester Stan Jens opnået noget nær berømmelse i Danmark.

Danmark på prærien

Et rekordstort antal seere - 589.000 så med, da DR viste efterfølgeren til dokumentaren "tilbage til prærien" d. 30 marts i år. Ude og Hjemme er derfor draget til Elk Horn for at undersøge, hvad der er sket med byen og dens indbyggere, siden dokumentarene blev vist. Med os i baggagen har vi Gammel dansk, Brøndum Akvavit samt lakridser til Stan og hans bys folk.

Danskere immigrerede i tusindvis

Sidst i 1800-tallet emigrerede millioner europæere til USA, deriblandt mange danskere. Forventningsfulde danske mænd og kvinder krydsede Atlanten i store skibe på jagt efter velstand og lykke i "the land of opportunities". De ankom til havnen i New York. Her levede i tusindtal af fattige europæiske immigranter et kummerligt liv. Men drog man vestpå, kunne man købe jord til en billig penge.

Foto: Afgangsklasse fra Elk Horns skole i 1921. Her ses en Rudolph Hansen, Lucilla Larsen, Ester Petersen og Alvin Hansen.
Det var især økonomiske årsager, der fik danskere til at immigrere. I 1800-tallet steg befolkningstallet markant, og der var hverken job eller jord nok til alle. Kun den førstefødte i en bondefamilie kunne arve jorden. Desuden tabte Danmark en fjerdedel af sit land til Tyskland i krigen i 1864. Mange danskere fra Slesvig-Holsten flygtede til USA.

Rejsen over Atlanten var livsfarlig

Billetten til Amerika kostede hvad der svarede til en hel årsløn for en bonde, og før 1860, hvor dampskibene forkortede rejsetiden til ti dage, kunne rejsen vare mellem fire og otte uger. Mange døde enten på havet eller når de ankom af de usunde forhold på skibsrejsen.

I hestevogne kørte de nordvest, og da de nåede til prærien midt i det forjættede land, slog de sig ned og byggede de to danske byer Elk Horn og Kimballton. Det er ikke svært at se, hvad de første danske indvandrere er faldet for. Bløde, frodige bakker, så langt øjet rækker, små klynger af træer, vandløb og bække, præcis som i de Sydfynske Alper.

Prærien ligner Fyn

- Stedet her mindede dem om deres moderland med de bløde bakker og den gode jord, der egner sig perfekt til landbrug, fortæller Gene Thomsen.


Foto: Gene ejer forretningen Old Danish Workshop i Elk Horn. Her snitter og høvler han trælegetøj og mindre møbler til byens borgere og turister. Et håndværk, som han viderefører efter sin far og farfar.

Genes farfar, Hans J. Jørgensen, kom fra Ærø til Elk Horn i 1870. Senere grundlagde han nabobyen Kimballton, hvor indbyggerne den dag i dag kalder sig "the happy Danes" (de lykkelige danskere.)
De to byer i Iowa er stadig danske. Indbyggerne forsøger at holde de danske traditioner, som de er vokset op med, ved lige. Ligesom de værner om deres danske mølle fra 1848.

Importerede dansk mølle

Møllen stammer fra Nørre Snede i Jylland, og blev transporteret til Elk Horn tilbage i 1976. Amerikaneren Harvey Sørensen fra Elk Horn havde besøgt Danmark og havde forelsket sig i de mange møller, han så rundt omkring i de små danske byer. Sådan en mølle måtte hans by også have. Den ville gøre Elk Horn mere dansk, og den ville fungere som turistattraktion til gavn for byen. Alle byens indbyggere samlede penge ind til købet, og mere end 300 frivillige hjalp med at samle møllen igen. Danske håndværkere havde nummereret hver en bjælke og skabt en miniversion af møllen, for at give amerikanerne en byggemodel. Se en video om projektet HER

Møllen er i fare

I dag bestyres møllen af Lisa Steen Riggs. Møllens fremtid er usikker, da banken truer med at overtage den. Lisa har svært ved at betale renterne på det lån, som stadig findes i møllen. Den er dyr at vedligeholde, og det er begrænset, hvor meget Lisa tjener på de danske ting, hun sælger i møllens butik. Men efter dokumentarene om de to byer og møllen blev vist, har de danske seere vist en utrolig interesse for Elk Horn, dens beboere og deres mølle.
-Vi havde slet ikke regnet med at få danskernes opbakning, men kort tid efter første dokumentar væltede det ind med donationer til møllen. Danskerne har været gode ved os, og vi er meget taknemmelige. I alt har vi fået 221 donationer fra Danmark siden dokumentarene. Jeg var i banken med 57.000 kroner forleden dag. Det var udelukkende penge fra Danmark. Der er oprettet forskellige støttegrupper i Danmark og en masse danskere køber vores t-shirts via vores hjemmeside, hvor overskuddet går til møllen. Siden dokumentarene har vi fået 97 nye danske livtidsmedlemmer, og det er sjovt at se, at mange af dem er unge mennesker, fortæller en glad Lisa.

Hun har dansk familie på Ærø, som hun besøger, når hun drager til Danmark på Formlandmessen for at købe ind til møllen.

- Mange af vores leverandører er stoppet, så jeg vil meget gerne i kontakt med nye danske leverandører af danske varer til USA så som gajol, sild og remoulade, siger Lisa.

Hendes yngste datter Katrina er netop flyttet tilbage til Elk Horn og har åbnet loppehallen Egg Krate, ligesom hun står i spidsen for en gruppe af unge indbyggere - "under 40" som vil sikre de danske traditioner og at byen forbliver attraktiv for de unge. Lisas ældste datter Megan er flyttet til den nærmeste store by Des Moines, som mange af byens unge før hende.

Danskere synes, at vi er sjove

Lisa beskriver, hvordan mange af dokumentarens seere morede sig over Elk Horns indbyggeres danske sprog og traditioner. At de f.eks spiser æbleskiver med medisterpølse til morgenmad.

-At være danske er ikke noget, vi prøver. Det er sådan, vi er opdraget. Der var ikke noget manuskript til dokumentaren, og vi laver ikke sjov med noget. Vi er stolte af at være danske. For danskere er vores butik måske lidt spøjs, men det er den slags ting, som sælger. Folk her vil gerne have ting, som minder dem om deres bedsteforældre og deres barndom, forklarer Lisa

.
 

I møllens butik kan man få alt med det danske flag, klistermærker til bilen med flag og ord som: Nygifte, gammeldags kravlenisser, støbejernslysestager, juleplatter fra Royal Copenhagen, Mors dags platter, porcelænsfigurer, t-shirts med påskrifter som: Lil Dane, I married a dane, Made in USA with danish parts o.lign. Ny dansk design kan man se og købe i Elk Horns museum (The danish Immigrant museum).

Sjælden juleplatte efterlyses

Kun juleplatterne fra 2010 mangler i butikken. Sådan en ønsker Lisa sig til møllens samling, ligesom hun ville blive meget taknemmelig, hvis nogen kunne undvære gammeldags danske isenkræmmerting så som en form til kød og mel-boller til hønsekødssuppe, samt børnebestik. Møllens adresse er: Danish Windmill, P.O.Box 245, 4038 Main, Elk Horn, IA 51531-0245 USA.

Sådan kan du hjælpe

På Møllens hjemmeside findes guide til, hvordan du kan støtte. Klik HER

Henning Brink, Barnebarn af møllens oprindelige ejer Harry Pedersen i Nørre Snede har startet en indsamling via facebook. Han har indtil videre doneret 5000 kroner fra egen lomme. Se siden HER

Borgere betaler selv for byens udvikling

I dokumentaren ser man Lisa gøre alt for at bevare møllen. Hun afholder såkaldte fundraising-auktioner. Men det er begrænset, hvor meget byens borgere kan give, når de samtidig giver til mange andre gode initiativer i byen.

I USA betaler staten ikke alle offentlige udgifter, men giver tilskud til byernes aktiviteter. I Elk Horn er der derfor flere private kommiteér, som hver især tager sig af forskellige ting så som vedligeholdelse af veje, en ny brandstation og en brandbil, køb og vedligeholdelse af byens park og pool, planlægge arangementer for byens borgere så som Elk Horns årlige store fest Tivolifest.

Borgmesterens job er at tilgodese og holde styr på alle disse gruppers arbejde.

-Jeg er stolt over at vores by modtog hele 5 ud af ti puljer til området fra staten i år. Vi fik 10.000 dollar til "Den lille havfrue-kommité", 10.000 til et fitnesscenter, 5.000 til brandstationen, 5.000 til møllen og 5.000 til det danske museum. Det gjorde vi kun, fordi folk er så engagerede i deres by, fortæller borgmesteren 45-årige Stan Jens.

Ham kan du læse mere om her

foto: Stan i sit es på sin skydebane.