Et godt forhold afhænger af din mand

Det er din mand, der har bukserne på i forholdet, når det kommer til jeres lykke og glæde, viser ny forskning.

Det er svært at afgøre om det er mega træls eller egentlig meget rart at kunne fraskrive sig ansvaret, når vi kvinder ikke længere er dem, der kan gøre noget ved glæden i vores forhold. Det må nok afhænge af den enkelte, hvordan vi skal forholde os til det, men faktum er i hvert fald, at hemmeligheden bag et godt forhold findes i mandens gode helbred og positive personlighed, skriver Womanshealthmag.com.

Har du ikke en kæreste? Få et bud på, hvorfor du ikke har

Færre konflikter

Det er forskere fra University of Chicago, der står bag studiet, og de har kigget nærmere på både længerevarende forhold og ægteskaber, for at skabe sig et grundigt billede af, hvad der giver glæde i et samliv. De kiggede hovedsageligt på forhold, som havde varet i mange år og hos personer, som var ældre.

Helt grundlæggende blev resultaterne sådan, at kvinderne meldte tilbage om få konflikter og skærmydsler i forholdet, hvis de var sammen med en person, som var rask, rørig og glad. Der var mindre kritik af hinanden og irritation.

Er du så bange for ulykker, at du selv skræmmer glæden væk?

En glad kvinde dur ikke

Overraskende nok gav det ikke et bedre forhold, hvis det var kvinden, som var rask og havde en sprudlende personlighed. Og hvorfor er det nu sådan, at det er manden, som er "ansvarlig"?

Det prøver forsker bag undersøgelsen, James Iveniuk, Ph.D. kandidat ved den sociologiske afdeling på universitetet, at give svaret på her:

- Det er nok fordi kvinder har det med at påtage sig rollen som den omsorgsgivende i familien.

Her afsløres, hvad den sidste ting, du viser en ny fyr er. Kan du gætte det?

Det betyder, at hun føler sig mere tynget og meget påvirket, hvis for eksempel hendes mand er syg. Mænd føler sig ikke berørt på samme måde, fordi de bedre kan stille sig udenfor hele omsorgsrollen. Deres personlige lykke er derfor ikke så afhængig af partnerens, som den er for kvinden, forklarer James Iveniuk.

Personligheden spiller ind, fordi det som regel er kvinderne, som bringer problemerne på banen, mens visse mænd hellere vil skubbe diskussioner og problemer væk. Men de mænd, der er meget positive, er mere tilbøjelige til at bringe samtaler, diskussioner og problemer frem i lyset, for de vil gerne kommunikere og det gør kvinder mere glade i et forhold, forklarer James Iveniuk.

"Træ-mænd" er altså yt, hvis du gerne vil have et godt forhold. Det er nemlig mere tilfredsstillende for os kvinder med mænd, der gerne vil løse problemer og snakke om dem.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-