Forældre afviste baby med deformt ansigt: Hele verden tog ham til sig

Historien om lille Adam Paulraj er dybt rørende. Han blev født med en række deformiteter og afvist af sine forældre, men han fandt en anden familie og fik mod alle odds et godt liv, indtil han døde i søndags - blot fire år gammel.

Lille Adam Paulraj blev født med en sjælden genetisk sygdom på et indisk hospital i 2011.

En sygdom, der bl.a. gjorde, at han manglede øjenlåg, næse og fingre, hans ben sad sammen, og han havde en svær læbe-ganespalte. Derudover havde han deformiteter i urinrør og mavetarmkanal.

Adoptivmor flygtede: Mor beholder baby med deformt ansigt

Lægerne levnede ham ikke mange overlevelseschancer. De gav ham højst to måneder, hvis han var ’heldig’.

Da hans forældre så Adam, nægtede de at have noget med ham at gøre. Selv i den korte tid han var blevet spået. Og de truede med at forgifte ham, hvis de blev tvunget til at tage ham med hjem.

Adam fandt en anden familie

Heldigvis var det langt fra alle, som havde denne reaktion på Adam.

Nyfødt baby fundet i skraldespand: Nu har hun en familie

Ægteparret Raja og Jessica Paulraj arbejdede på det tidspunkt på hospitalet som hhv. psykiater og sygeplejerske, og da de hørte om Adam, var de ikke i tvivl. Den lille purk skulle have et godt liv, og det ville de gerne give ham.

De adopterede ham derfor straks og flyttede til Jacksonville i USA, hvor Jessica kommer fra.

Nyfødt baby fundet i kloak

Her gik de i gang med at undersøge behandlingsmulighederne for Adam, og snart gennemgik han en række komplicerede, men succesfulde operationer, som gjorde, at han kunne lukke både øjne og mund. Han fik også amputeret sine ben og lærte senere at gå ved hjælp af benproteser.

Økonomisk støtte fra hele verden

Disse operationer var bestemt ikke gratis, og Jessica og Raja havde svært ved at finansiere dem.

Mor til barn med Downs: Min datter er perfekt!

Men da en avisartikel berettede om familiens problemer, strømmede støtten ind fra hele verden, og på få dage blev der indsamlet over 118.000 dollars svarende til næsten 800.000 kroner. Og beløbet fortsatte med at vokse, så de nødvendige operationer kunne foretages.

Adam fik hurtigt tilnavnet ’one-in-a-billion-kid’ af lægerne, da han lod til at trodse alle odds ved forsat at leve – og tilmed leve et godt liv.

Hans forældre beskriver ham med et smil som en nysgerrig, energisk, sjov, stædig og lettere uartig dreng, og da han senere blev storebror til Elliot og Rohan, så de to mindre brødre ham som et kæmpe idol.

Ingen ville rejse sig i bussen for handicappet dreng

Døde af lungebetændelse

Adam var generelt i fin trivsel... Indtil han den 5. juni 2016 blev syg af lungebetændelse.

Han blev indlagt på hospitalet, og tilstanden forværredes. Den 3. juli afgik han ved døden. Han blev fire år gammel. 

Hund redder hittebarns liv

Familien er naturlig knust, men trøster sig med, at Adam fik et godt og værdigt liv, som varede meget længere, end nogen havde troet.

Kort efter Adams død skrev Jessica på Facebook: - Der var en utrolig fred, som lagde sig om hans skrøbelige, opsvulmede krop. Han vil være savnet af så mange. Det er umuligt at beskrive vores smerte. Men at forestille sig, at han nu er omgivet af nåde og ære og bydes velkommen af hans skaber, det er en god lindring for vores hårdtprøvede sjæle.

Her kan du se en video med Adams historie:

Tip: I denne rørende e-bog fortæller en mor, hvordan hendes liv forandrede sig på et splitsekund, da hendes datter som 6-årig fik konstateret ti knuder i hjernen – knuder som ikke er ondartede, men kan vokse eller begynde at bløde og på den måde forårsage hjerneskade. Det er en gribende fortælling om kampen for helbredelse, om tvivlen og de svære valg – og om at overleve som familie:

Køb e-bogen her >>