Gravid med ukendt for sin datters skyld

35-årige Tina har ladet sig kunstigt befrugte for at opfylde sin datters højeste ønske.

Tina venter sig. Hendes smukke mave bærer en lille dreng, som kommer til verden engang i februar til næste år. Og ligesom de fleste små børn er han et rigtigt ønskebarn. Forskellen på ham og alle de andre små ønskebørn er bare, at han er blevet til ved hjælp af kunstig befrugtning, fordi han er sin søsters højeste ønske.

Siden Mie var syv år, har hun gang på gang fortalt sin mor, at hun sådan ønskede sig at blive storesøster, men som årene gik, og mor ikke fandt nogen ny kæreste, troede Mie, der i dag er 11, at hun aldrig skulle få en lillebror eller søster. Men hun skulle blive glædeligt overrasket:

- Jeg husker det tydeligt. Mor vækkede mig en lørdag og sagde: Jeg har en god nyhed. Jeg har opfyldt et af dine ønsker. Dengang havde jeg kun et andet ønske end en lillebror, og det var, at vi skulle flytte fra lejligheden til et rækkehus, så derfor troede jeg, at vi skulle flytte, da hun sagde sådan. Da hun sagde: Nej! Det er det andet ønske, blev jeg rigtig rigtig glad og råbte højt: YES. Det var jo mit ønske nummer ét, fortæller Mie.

At hun og hendes mor kort tid derefter var så heldige at få til- budt et lejet rækkehus i Rødovre tæt på Mies skole, gjorde kun familieforøgelsen endnu bedre. Nu kan Mie lege med sin lillebror i deres have, og hun kan næsten ikke vente.
- Selvfølgelig er det også mit ønske at få endnu et barn, men jeg er ikke sikker på, at jeg havde ladet mig inseminere, hvis ikke jeg forstod Mies ønske så godt.

Selv enebarn Jeg er selv enebarn, og det samme er min far, så vi er en meget lille familie - kun Mie, jeg, min far og hans mor, Mies Oldemor. Jeg synes, at Mie skulle have lov til at opleve glæden ved at have søskende. fortæller Tina Søgaard, der arbejder som fuldmægtig på et plejecenter og læser til akademimerkonom ved siden af.

Som enebarn har Tina ofte selv følt, at hun stod helt alene i verden. Hendes mor levede et hårdt liv og røg ind og ud af hospitaler, indtil hun døde, da Tina var 24 år. Året efter blev Tina skilt fra Mies far. Det var en svær skilsmisse, som endte med, at Mies far afskrev sig retten til sin datter. Derfor har Mie ikke set sin far, siden hun var fire år.

- Efter skilsmissen koncentrerede jeg mig om at samle Mie op og gøre hende tryg og glad igen. Hun stolede ikke på andre end mig. Hun hang i mine skørter, og jeg skulle med overalt. Så jeg har slet ikke haft tid til at se mig om efter en ny kæreste. Det har bare været mig og Mie, men hver gang vi så min farmors store familie til jul og pinse, har det skåret i mit hjerte at se, hvor glad Mie var for at lege med de grankusiner og fætre der. Hun kunne jo også se, hvor stor glæde de havde af hinanden, og så begyndte hun jo at spørge til en bror eller søster igen, fortæller Tina.

Hun indså til sidst, at hvis hun skulle give sin datter en bror eller søster, var det ved at være sidste udkald. Mie er 11 år, og hvis hun skulle nå at få glæde af at være storesøster, kunne de ikke vente længere på en egnet far. - Jeg har altid været meget selvstændig og handlekraftig, så det var ikke en svær beslutning at tage. Jeg er jo heller ikke helt ung længere og vidste ikke, om jeg ville have svært ved at blive gravid, forklarer Tina.

Anonym donor
Hun henvendte sig derfor til en fertilitetsklinik for at lade sig inseminere af sæd fra en anonym donor. Og inden hun mødte op til den første insemination, lod hun sig også behandle af en zoneterapeut, som gav hende i alt fem behandlinger med zoneterapi og akupunktur både før, under og efter Tinas ægløsning.

Behandlingerne skulle forberede Tinas krop og lette processen med at blive gravid. Alt imens det stod på, fortalte Tina ingenting om sine planer til sin datter.
- Jeg ville skåne Mie for bekymringer og skuffelsen, hvis det ikke lod sig gøre. Det var svært at holde hemmeligt, fordi det var sådan en glædelig ting, men jeg synes, at Mie havde været igennem nok i sit korte liv. Hun skulle ikke også opleve de følelsesmæssige op og ned-ture, hvis det ikke lykkedes med det samme, fortæller Tina, der dog blev gravid i første forsøg.

Først da hun var helt sikker på, at den lille sad godt fast, fortalte hun Mie om sine glade omstændigheder. Lillebror kommer kort tid før Mies vinterferie, og Mie glæder sig til at passe ham sammen med mor. Inden da har hun fået lov til at komme med mor til den næste jordemoderundersøgelse, så hun kan høre hans hjerteslag og måske mærke ham sparke.

Tina skjuler ikke omstændighederne omkring sin graviditet for nogen, og hun har endnu ikke mødt nogen fordomme, hverken da hun henvendte sig til fertilitetsklinikken som enlig mor, eller da hun skulle fortælle venner, kollegaer og familien om sin graviditet. Alle forstår hendes beslutning, og alle har ønsket hende og Mie tillykke med deres lille mand.

Mie vil gerne med på fødegangen, når hendes mor skal føde, og vente udenfor sammen med morfar. Tina er ikke så sikker, men én ting har hun lovet sin datter: At Mie bliver den første i familien, som får lov til at holde lillebror.