I lære - hos mor!

Maria stoppede oprindeligt sin frisørgrunduddannelse, fordi hun ikke kunne finde en læreplads. Nu er hun i lære hos sin mor og kan indfri sit løfte til afdøde Olga.

I fem år har Susanne Halling Nielsen stået alene i sin frisørsalon, og selv om hun havde sværget, at hun aldrig skulle have en assistent eller en lærling igen, efter at hendes elskede assistent igennem otte år, Olga, pludselig døde for fem år siden, har hun nu sagt ja til en elev. Datteren Maria på 24 år har nemlig netop skrevet under på en lærekontrakt i sin mors frisørsalon Hair Design i Haslev på Sydsjælland.


Maria har været i praktik hos sin mor
siden november i fjor
.

Indfrier løfte til Olga
- Maria måtte som 17-årig stoppe på frisørgrunduddannelsen, fordi hun ikke kunne finde en læreplads. Dengang foreslog Olga, at vi skulle tage Maria i lære. De to havde et specielt forhold, men jeg var bange for, at Maria og jeg ville ryge i totterne på hinanden. Det frygter jeg ikke mere, forklarer 47-årige Susanne. Faktisk er det Olgas skyld, at Maria nu gør sin uddannelse færdig. Olga arbejdede for Susanne i otte år og lærte Maria godt at kende, fordi Maria altid var i salonen. Desværre blev Olga ramt af bugspytkirtelkræft og måtte give op, bare 42 år. Før Olga døde, måtte Maria love hende, at hun ville blive færdig som frisør en dag. Det løfte indfrier hun nu med Susannes hjælp.

 

LÆS OGSÅ:

Fysisk afstand skiller os ikke

Bryllup på rekordtid