Isabella med Downs: Tal pænt

Endnu ukendte Isabella har Downs syndrom. Nu er hun ved at blive kendt over hele verden. Hendes stille, rolige og smilende opfordring til at tale pænt og lade være med at mobbe er allerede blevet delt af rigtig mange, efter hun lagde sit billede ud på Instagram, og det derefter kom på hjemmesiden The Daily Saint.

 

 

-Lad venligst være med at bruge ordet retarderet. Jeg er en smuk person. Jeg er Isabella!

Så enkelt og så smukt kan det siges. Og når det så samtidig bliver præsenteret med et charmerende smil, slår budskabet for alvor igennem.

Se på personen

LÆS OGSÅ: Jeg elsker min lille tapre søn

Det har det i hvert fald gjort for Isabella. Hun har Downs Syndrom, men opfordrer til, at vi alle ser hendes person, før vi eventuelt dømmer eller mobber.




Isabellas opfordring går hele verden rundt.

Indtil videre er det ikke kommet frem, nøjagtigt hvem Isabella er, men hun skulle være fra USA, og hun lagde sin opfordring ud på Instagram, hvorfra den hurtigt havnede på en hjemmeside, der hedder The Daily Saint.

Smukt fællesskab

Hjemmesiden er startet af Michaella, som forklarer, at formålet er at genopbygge troen på menneskeligheden gennem et fællesskab, hvor alle kan dele billeder og historier, hvor mennesker opfører sig anstændigt i en verden, der til tider kan opleves modsat.

LÆS OGSÅ: Emily vokser op i campingvogn

Isabellas opslag kom på hjemmesiden for en måneds tid siden, men er nu for alvor ved at ramme alverdens medier på nettet.

Og heldigvis. For det er da svært at have andet end sympati for Isabellas person.