Janne er den mor, jeg selv har valgt

Janne er hverken Christinas biologiske mor, plejemor eller papmor. Hun var pædagog på det børnehjem, Christina blev anbragt på som 14 årig. Men Janne er alt det, som Christina manglede, og de to er som mor og datter, der har valgt hinanden.

19-årige Christina-Chili er vokset op uden en mor. Hun boede hos sin far, til hun var 14 år og blev anbragt på et opholdssted. Her mødte Christina den kvinde, som siden blev som en mor for hende. I dag tør Christina ikke forestille sig, hvad der var blevet af hende, havde det ikke været for Janne-mor, som hun kalder den pædagog, der tog hende under sine vinger.

Læs også: Danmarks yngste mor. Angelica var 13 år, da hun blev gravid.

Da Christina var mindre og undrede sig over, hvorfor veninderne havde en mor, og hun ingen havde, spurgte hun sin far. Hvor er min mor?

-Han skød det altid hen. Eller også kom han med svar, der ikke rigtig gav mening, så som: Mor har travlt. Derfor troede jeg, at min mor var død. Virkeligheden var, at mor var narkoman, og at hun stod nede på Klostertorvet i Århus, hvor alle de andre narkomaner også står, fortæller 19-årige Christina-Chili Valentin fra Århus.

Christina ville væk fra sin far

Hendes mor var flyttet fra faren, da Christina var 5 år, hendes lillebror 3 år og storebroren, som moren har med en anden var 7 år. Hvorfor moren flyttede, ved Christina ikke. Men hun gætter på, at det har noget med morens misbrug at gøre. Christina mistrivedes hos sin far. De kunne ikke enes, og Christina var bange for hans temperament. Hun var 14 år, da hun kontaktede kommunen og bad om at få et andet sted at bo. Hun blev indkaldt til et møde, og samme dag blev Christina anbragt på et opholdssted. Siden har hun ikke talt med sin far. Til gengæld taler Christina med Janne flere gange om ugen. Nogle gange hver dag. Janne er som den forælder, Christina altid har drømt om.

Læs også: Jeg fik en ekstra mor. Cecilie blev adopteret af sin dagplejemor

-Første gang jeg mødte Janne, var da hun kom for at hente mig på opholdsstedet. Hun var kærlig og tålmodig, men jeg syntes alligevel, at hun var en kælling. Jeg ville ikke med hende til det sted, hun arbejdede i Bording. Jeg ville blive i Århus. Jeg forestillede mig, at børnene kravlede rundt på hænder og fødder, og at de alle sammen var multihandicappede. Jeg havde ingen tillid til voksne overhovedet, fortæller Christina.

Janne blev som en mor

Janne lod sig ikke mærke af Christinas trods. Sammen kørte de til Christianshede Småskole, hvor Christina skulle bo de næste fire år. Her arbejdede Janne som pædagog, og alle elskede hende. Det var i sommeren 2010, og Christina troede, at hun skulle dø.

 -Jeg var meget afvisende og utilfreds. Men det viste sig, at det var helt almindelige mennesker i helt almindeligt tøj. Der var mange dyr, og jeg fik lov at tage en af hundene til mig. Efter et par måneder, begyndte jeg langsomt at åbne op overfor Janne, og hun fik mig til at tro på, at ikke alle mennesker er onde, fortæller Christina.

Siden har hun betragtet Janne som en mor. Du kan læse hele historien om Christina i denne uges Ude og Hjemme, som udkommer d. 9. december 2015.