Jeg forlod Bubber

Efter i 20 år at have passet børn, mand og hjem fik Christina nok. Hun flyttede fra sin husbond, tv-manden Bubber. Hun var parat til helt at forlade ham, hvis han ikke lærte at hjælpe mere til. Nu var det nemlig hendes tur til at pleje sig selv.

Christina og Bubber. Foto: All Over

For halvandet år siden kom tv-manden Bubber hjem til en tom lejlighed og brev fra sin kone. Beskeden var kort og præcis. Han skulle lære at styre sin egoisme, hvis hun skulle komme hjem igen. Til sidst stod der en række numre til forskellige psykologer.

I 20 år havde Christina Ibsen været Bubbers kone. Men da hun skrev brevet og gik ud ad døren, var hun klar til at opgive netop den titel. Det var ikke fordi, Bubber havde ændret sig. Men det havde Christina.

Gik hjemme
Hun møder Ude og Hjemme med lynhurtige skridt i sine Nike- sko med orange fartstribe. Hun har netop tabt sig tolv kilo. Og når man taler med hende, virker det som om, hun er blevet lige så mange år yngre. Som hun selv siger med et grin:

- Jeg er gået i sen pubertet. Det kan min familie skrive under på.

Christina var 21 år, da hun mødte Bubber. De blev hurtigt gift, fik tre skønne børn, og man kunne dårligt tænde fjernsynet, uden at Bubber var på i den bedste sendetid. Imens passede Christina børnene og huset. Professionelt var hun sanger og skuespiller, men da der var langt mellem rollerne, gik det meste af hendes tid med at være mor. Det passede hende faktisk godt.

- Mine børn har været vant til en mor, der var der altid. Jeg sørgede for hjemmebagte boller, leverpostej, ture i skoven og de rigtige tapeter på væggene. Vi havde en økonomi, der kunne bære det, fordi Bubber arbejder meget, men det har været svært for mig at erkende, at familien var vigtigere end min karriere, siger Christina.

Hun nød at se sine børn vokse op. Men da de begyndte at løsrive sig fra hende, opstod et tomrum, erkender Christina om den tid, hun gik igennem, da hun var i slutningen af 30'erne.

- Jeg gik rundt og var ked af det. Jeg syntes, det var hårdt aldrig nogensinde at komme gennem nåleøjet til de gode roller som skuespiller, og jeg manglede selvtillid og selvværd, husker Christina. I en alder af 38 år valgte hun at tage et stort spring i sit liv. Hun ville være sygeplejerske. Ideen havde hun fået fra en veninde, og pludselig handlede hun.

- Der gik en fanden i mig, og så postede jeg brevet til uddannelsen. Jeg gjorde det for at blive lykkelig igen, for jeg var blevet træt af at høre mig selv klynke, siger hun.

Læs den romantiske kærlighedshistorie: Friede under hovedretten

Endelig i job
Sygeplejerskeuddannelsen blev en succes. Ikke bare fordi Christina fik flotte karakterer. Hun fik også et helt andet selvbillede.

- Det er interessant at bruge sit hoved, og jeg lærte, at jeg faktisk godt kan finde ud af tingene. I dag er 45-årige Christina færdigudannet. Hun arbejder på afdelingen for hjertebørn på Rigshospitalet, og fra første maj starter hun på akut gynækologisk klinik. Jobbet som sygeplejeske giver en hel anden type kolleger, end hvad Christina var vant til som skuespiller.

- Som skuespiller var man tæt med et hold, og så var man videre igen. Så glemte folk alt om dig, og det havde jeg det svært med. Men nu er mine kolleger nærværende på en helt anden måde. Jeg har en fortrolighed med dem, som jeg lige skulle vænne mig til, siger Christina.

Hun har ikke smidt sine skuespillerdrømme helt væk. Helst vil hun både arbejde som sygeplejerske og skuespiller. Hun har da også netop givet sin hjemmeside en fornyelse og givet nogle kontakter i branchen et opkald.

Hjemme tog det dog nogen tid at vænne sig til en kvinde, som pludselig begyndte at tænke lige så meget på sig selv, som på resten af familien. Det var derfor, Christina var nødt til at forlade hjemmet.

Læs også: Tina fik sin helt tilbage

Krise i hjemmet
- Jeg oplevede en modstand mod, at jeg var blevet mere selvstændig. I mig selv førte jeg en kamp. Skulle jeg gå tilbage til rollen som hende, der ordnede alt, mens jeg havde et fuldtidsjob? Det ville jeg ikke. Bubber har en tendens til at tale, indtil man til sidst mister pusten og siger ja. Det er jo også derfor, han er kommet så langt i tv-branchen, fordi han tror så meget på sine ideer. Men jeg orkede ikke den kamp. I stedet satte jeg ham stolen for døren. Hvis han ikke havde plads til mig, efter at jeg havde haft så megen plads til ham, kunne jeg finde noget bedre.

Mod nye mål
For Bubber blev brevet et wakeup call, som han selv har beskrevet i sin selvbiografi. Han begyndte hos en psykolog, fandt viljen til at ændre sig, og til sidst kom Christina hjem igen efter at have boet en måned hos en veninde.

- Tingene er blevet bedre, selv om alt selvfølgelig ikke ændrer sig på to dage, smiler Christina, som lige nu faktisk er klar til at overlade endnu mere husligt ansvar til Bubber. Hun har nemlig meldt sig til et tropekursus, så hun kan komme ud med Læger Uden Grænser. En beslutning, som betyder, at hun vil være væk fra familien i et halvt år.

- Det er min store drøm, for jeg har aldrig været ude på en stor rejse som ung, og det har jeg virkelig savnet. Selvfølgelig vil jeg savne familien helt vildt, men samtidig tror jeg, det er sundt at være væk fra hinanden. Bubber synes måske ikke, det er det fedeste i verden, men han har efterhånden vænnet sig til tanken. Han kan jo godt sætte sig ind i tanken om at tage ud og hjælpe, for han har selv været ude og lave en række programmer med Red Barnet.