Jeg har fundet min søster

Som nyfødt blev Britta bortadopteret mod sin fars vilje. Nu er det lykkedes hende at opspore sin far, der har taget glædestrålende imod hende. Og storesøsteren Lotta er blevet hendes bedste ven.

Det er med bankende hjerte og tøvende skridt, at Britta går frem mod den lille gruppe mennesker, der står foran hende. Pludselig begynder en af dem at løbe hen mod hende. Hendes storesøster, som hun aldrig har set, har fået øje på hende. Og nu haster det med at få givet det kram, som har ventet i næsten 40 år.

Lotta

- Lotta er blevet mere end min bedste ven. Hun bor i Sverige, men vi skriver sammen flere gange hver dag. Og vi tager på ferie sammen. Det har betydet rigtig meget at få lov at kende min storesøster. Vi ligner hinanden helt vildt på så mange områder. Vi føler os nærmest som tvillinger, siger Britta.

LÆS OGSÅ: Jeg blev forladt som spæd

Men det var ikke kun storesøsteren, som dukkede op, da Britta besluttede at opspore sine biologiske rødder. Hendes far, Jørgen, blev den første fra hendes hidtil ukendte familie, som hun kunne se i øjnene. Også hendes far tog imod den tabte datter med stor glæde.

Britta blev bortadopteret af sin mor ved fødslen den 29. januar 1971. Allerede dengang var Jørgen og Brittas mor gået fra hinanden - og måske var det derfor, at myndighederne med loven i hånden kunne bortadoptere Britta, selv om Jørgen dengang protesterede.

Brevet

Britta kunne se det i adoptionspapirerne, som hun fik udleveret af Næstved Kommune. Her var der gemt et håndskrevet brev fra Jørgen. "Jeg ønsker ikke at give mit samtykke til bortadoption … da jeg ønsker selv at få barnet," stod der.

Men dengang havde man tydeligvis ikke meget at skulle have sagt som far. Britta blev bortadopteret til hendes fars store sorg.

Hendes mor

Til gengæld var der et brev, hun aldrig fik et svar på. Brevet til hendes mor.

- Det var jeg ked af. Men på den anden side. Jeg vil ikke presse noget igennem. Hvis hun ikke vil mødes med mig, så må jeg jo acceptere det. Jeg vil ikke på nogen måde fordømme hende, fordi hun bortadopterede mig. Hun har nok haft sine grunde. Og jeg har haft en rigtig god barndom hos min rigtige mor og far. Jeg er opvokset hos Hanne og Viggo. Og de vil altid være mine rigtige forældre, siger Britta.

To nye søskende

Lotta fik nemlig heller ikke lov at vokse op hos sin mor. Hun blev overladt til bedsteforældrene. I dag har også Lotta mistet kontakten til sin mor. Lotta og Britta har dog kontakt til yderligere to yngre søskende på moderens side. Der er tale om to børn, der voksede op derhjemme.

LÆS OGSÅ: Kasseret af adoptivmor

- Jeg har da knyttet en forbindelse til dem. Og så har jeg en fin kontakt til mine tre søskende på min fars side. Men det er min far og Lotta, der fylder mest. Jeg er virkelig faldet i hak med Lotta, selv om vi bor så langt fra hinanden, fortæller Britta, der er opvokset som enebarn i Høng.