Jeg overgav mig til Peter

Da Therese første gang mødte Peter Skaarup, syntes hun, han var for gammel, for fuld og for kraftig. Men han kæmpede ihærdigt, og i dag har parret to børn sammen. Therese har erfaret, at det har omkostninger at stifte familie med en omstridt politiker.

Foto: Morten Mejnecke

"Hej, søde." Sådan startede en sms-besked, som Pia Kjærsgaard modtog en aften for 10 år siden. Beskeden kom fra partiets næstformand, Peter Skaarup, og resten af meddelelsen fortsatte lige så kærligt. Få sekunder efter modtog Pia Kjærsgaard en ny besked.

"Ups, den var vist ikke til dig." Sms'en var til Therese. Den dengang 26-årige jyde, som pludselig var dumpet ned i Skaarups liv og havde vendt det en hel del rundt. Det blev i hvert fald bemærket af kollegerne omkring den ambitiøse DF-politiker, at han ikke længere sad til klokken fem om natten med en skålfuld is og besvarede arbejdsmails.

I dag sidder Therese og Peter i et hus i Gentofte med gyngestativ på græsplænen og barnevogn på terrassen. De er hr. og fru Skaarup. En rigtig familie med to skønne lyshårede børn og et par velopdragne hunde. At det skulle ende sådan, havde Therese aldrig troet, da hun første gang stødte ind i Peter Skaarup på det nordsjællandske diskotek Skovridderkroen.

- Han sad op ad en stolpe og blev ved med at snakke til mig. Jeg syntes bare, han var irriterende. Lidt for fuld, lidt for gammel og lidt for kraftig, griner Therese, som dengang ikke havde den store interesse for politik, så hun anede faktisk ikke, hvem han var. Peter var dog ivrig for at lære hende at kende.

- Har du ikke et telefonnummer? spurgte han, hvorefter Thereses veninde brød ind: - Jo, hun har. Men det må du ikke få. Peter Skaarup havde mildest talt ikke medvind den aften. Men det stoppede ham ikke. Da de to mødtes i Tivoli kort efter gennem fælles bekendte, blev han ved med at tale til Therese, og pludselig var politikeren ikke så irriterende mere.

- Han var simpelthen enormt sød og spændende at tale med. Men han var også 11 år ældre end mig og far til to børn, og jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have en mand med børn, så jeg spurgte, om vi ikke skulle være venner.

- Joeh .., svarede Peter på det spørgsmål, og i tre måneder påtog han sig tålmodigt vennerollen. Da den tid var gået, havde Therese overgivet sig. Det havde resten af hendes familie for øvrigt også, selv om hendes mor ellers altid satte sit kryds ved Socialdemokraterne og mente, at Dansk Folkeparti var noget værre noget. Den opfattelse havde Therese egentlig også.

- Jeg havde altid troet, at DF nærmest hadede fremmede, men da jeg lærte Peter at kende, fandt jeg jo ud af, at sådan var det overhovedet ikke. Peter havde faktisk et godt forhold til indvandrere, ligesom jeg selv havde. Senere fandt jeg også ud af, at nogle af indvandrerne også stemte på ham, siger Therese, som flyttede sammen med Peter et år efter deres møde, og for fem år siden blev de forældre til sønnen Adrian.

Læs også: Kandis-Johnny og Gitte glæder sig til forårsbarn

Græd i halvandet år
I dag lægger Therese ikke skjul på, at det har omkostninger at stifte familie med en politiker. Ikke mindst under den tidligere regering, hvor arbejdspresset på Peter var enormt - og hvor familien også pludselig blev ramt af et kæmpe pres. Den nyfødte Adrian havde det nemlig ikke godt. Han græd og græd. Ikke en normal spædbarnsgråd.

Men en nærmest konstant gråd, og selv om tilstanden svingede lidt, varede det i over halvandet år. Imens blev familien sendt fra ekspert til ekspert. Fra sygehus til sygehus. Nogle mente, det var kolik. Andre for meget mavesyre. Andre pegede bare på, at han havde brug for faste rutiner. Men en endelig diagnose kom der ikke.

- Det var simpelthen så hårdt, fordi Peter næsten aldrig var hjemme. Jeg kunne slet ikke hænge sammen og havde lyst til at græde hele tiden. Især nætterne var helt forfærdelige, husker Therese, som på et tidspunkt flyttede hjem til sine forældre i Jylland med sønnen for at få ekstra støtte.

De var der i fire måneder, hvor Peter rejste frem og tilbage mellem Christiansborg og familielivet. Da de senere vendte hjem igen, påtog Peter sig nattetjansen med sønnen, og det hjalp. Han tacklede den nemlig anderledes end Therese, som aldrig kunne finde ro. Når sønnen sov, lå hun vågen og frygtede, hvornår det næste skrig ville komme. Sådan var det ikke med Peter. Når den lille sov, sov han i samme sekund.

Tid til familien
- Peter kan sove på kommando, og så er han ekstrem rolig. Men selvfølgelig var det også hårdt for ham at være så meget vågen om natten. Han havde vist lidt mindre overskud på Christiansborg, smiler Therese. Hun og Peter kunne ånde lettet op, da deres 19 måneder gamle søn kom i hænderne på børnelægen Werner Petersen. Han kunne konstatere, at sønnen led af forstoppelse og mavesyre i spiserøret.

Da han udskrev den rigtige medicin, hjalp det med det samme. Pludselig fik de en glad dreng. Og et lettere familieliv. Da Danmark fik ny regering i efteråret, fik Therese yderligere en mand, som nu havde mere tid til at være familiefar for både Adrian og deres lille ny Isolde på et år. Derfor kommer man aldrig til at se Therese gå rundt og sætte DF-plakater i lygtepælene til næste valg.

- Jeg er egoistisk, når det handler om mine børn, og de har så megen glæde af en far, der er mere hjemme. Hvis jeg skal være ærlig, ville jeg ikke have noget imod, hvis regeringen blev siddende i otte år, siger hun bestemt. Sådan er den 36-årige Therese nemlig. Hun siger, hvad hun mener, og står ved det. Måske er det derfor, hun lige siden gymnasietiden har haft succes som hundetræner.

- Hunde skal have helt klare retningslinjer, som hun siger. I dag lever hun af at optræne service- og socialhunde, som skal hjælpe handicappede og psykisk syge i hverdagen. Hvor hendes mands arbejdsliv handler om politik, så handler hendes om blandt andet at træne hunde i at tage tøj ud af vaskemaskinen, slukke og tænde lys og rydde op.

- Ja, vi laver noget meget forskelligt, og jeg prøver faktisk også at holde mig ude af politik.