Kærligheden overvinder alt

Uffe og Lone Bie fejrer sølvbryllup med en gigantisk milliongæld. Men de er beviset på, at forelskelse intet har med penge at gøre. Kærligheden overvinder alt.

Milliongæld har ikke ødelagt Lone og Uffes kærlighed.

Da Uffe og Lone Bie for 25 år siden giftede sig, anede de naturligt nok ikke, hvad de næste mange år ville bringe. Nu fejrer de sølvbryllup, og kan se tilbage på et kvart århundrede i med- og modgang.

LÆS OGSÅ: Jeg var aldrig god nok

Ikke alt gik nemlig, som de havde håbet på. I fjor gik deres økologiske landbrug i Jylland konkurs, og de stod tilbage med en gæld på mange, mange millioner. Helt nøjagtigt 17,5 mio. kroner. Men det er ikke gået ud over parrets kærlighed og forelskelse. Den er stadig lige stor, og ikke påvirket af plus eller minus i regnskabet.

- Da vi blev gift, lovede vi hinanden evig troskab, og at følges ad i med- og modgang. Det løfte har vi holdt, siger sølvbrudeparret.

I dag er Uffe Bie ansat af to af sine døtre til at passe den gård, som han og Lone flyttede ind på kort efter brylluppet for 25 år siden. Døtrene dannede et anpartsselskab, og lavede en aftale med den investor, der overtog deres fødehjem på en tvangsauktion. På den måde er familielivet på gården intakt, og Uffe fortsætter som driftsleder. Hverken Uffe eller Lone har ladet sig slå ud af den økonomiske nedtur.

LÆS OGSÅ: Ingen vil være ven med Mikkel

- Vi har stadig vort første skænderi til gode, siger Lone.

I denne uge kan du i Ude og Hjemme læse hele den livsbekræftende kærlighedshistorie om landmandsægteparret, der sætter kærligheden til hinanden højere end gods og guld og penge på bankbogen.

Lone er uddannet socialrådgiver, og har inden hun mødte Uffe aldrig haft en drøm om at bo på landet. Alligevel har hun ikke på noget tidspunkt fortrudt, at hun giftede sig med landmanden Uffe, og nu hæfter for en gæld på den mange millioner.