Käte vandt Bamse med et kys

I en ny interviewbog, der knap var færdig, da "Bamse" pludselig døde nytårsmorgen i år, og som netop er udkommet, fortæller Bamse om sit liv. Om en streng far, der stillede store krav på sin søns vegne. Om en opvækst, der foregik meget hos mormoderen, fordi Bamses mor, Lis, blev syg med kræft. Og om sit livs to store kærligheder - hustruen Käte og musikken.

Flemming "Bamse" Jørgensen var enebarn. Han var adopteret, og det lå i kortene, at han engang skulle overtage familievirksomheden, når tiden var moden. Men til sin fars fortrydelse fik knægten hurtig smag for musikken. Bamse var i en tidlig alder begyndt at spille trompet, og faderen gav ham ufrivilligt selv det sidste skub. - Jeg var femten, fjorten måske, da fatter kommer hjem med en "Little Richard"- plade. Den havde han fundet i Sverige, og den syntes han, at jeg skulle have. Og så gik det stærkt. Bamse havde fundet sin hylde.

Læs også: Farvel Bamse

Det første møde
Det blev også musikken, der førte Bamse sammen med kvinden, der skulle blive hans livslange kærlighed, Käte. Det var i 1968. Til en koncert på Restaurant Søsporten i Skanderborg. Mens Bamse spillede, stod Käte og blev stadig mere forelsket i bassisten på scenen. En veninde væddede med hende om, om hun turde kysse Bamse, når han gik fra scenen. Det turde hun.

I bogen fortæller Käte selv om det første møde. - Dagen før det der væddemålskys havde jeg sammen med en veninde været inviteret til en fest i Flemmings forældres villa. Men da vi dukkede op, viste det sig, at festen var blevet aflyst. Det var der bare ingen, der havde fortalt min veninde og jeg. På det tidspunkt kendte jeg intet til Flemming. Jeg talte ikke med ham. Hilste bare kort på ham, før vi forsvandt igen. Men det var i det der korte øjeblik, hvor jeg for første gang så ham i øjnene, at det pludselig sagde "klik" inde i mig. Jeg blev fanget ind af hans øjne, der udstrålede noget helt utroligt varmt, kærligt og tillidsvækkende.

Ville altid hjem til Käte
Dagen efter var veninderne til koncert. Käte fik sit kys. Og så var hun for alvor solgt. - Selv om jeg stadig ikke havde talt med ham, vidste jeg bare, at her var manden i mit liv - hvis det ellers skulle vise sig, at han var med på den idé. Det var han som bekendt. To år senere - den 10. oktober 1970 - blev de gift. Der er ingen tvivl om, at kærligheden mellem Bamse, og Käte var ægte og dybtfølt - hele livet igennem. Som musiker spillede Bamse og vennerne omkring hundrede koncerter om året. Men det var aldrig noget med at overnatte ude. Bamse ville hjem. Og her stod Käte altid klar med natmad, når turbussen rullede ind. Uanset tidspunktet.

- Det var han så taknemmelig over. Han forklarede, hvor trist det var, efter at have stået på scenen midt i lyden og lyset, at vende hjem til et mørkt og slukket hus. Han havde behov for at snakke lidt for at falde ned igen, før han gik i seng. Så allerede i de helt unge år besluttede jeg mig for, at jeg altid ville vente med natmaden, som altid var noget han kunne lide, fortæller hun.