Læs Dans rørende tekst om barnløshed.

En meget rørende tekst om barnløshed set fra en mands synspunkt bliver lige nu delt på facebook. Og folk elsker den. Alle ved vi, at barnløse går igennem umenneskelige prøvelser i forsøget på at blive forældre. Men det er ikke tit, vi støder på en barnløs fars beskrivelse af de prøvelser. Dan skriver sjovt og fængende, og du må hellere finde lommetørklædet frem.

Vi har oversat Dan tekst til dansk, men du kan finde den originale tekst på engelsk her

Her er Leah og Dan Majesky fra Cincinnati, USA

 

og her er Dans rørende tekst

Har du et minut? Min historie er lidt lang

Leah og jeg har forsøgt at blive forældre i tre år. Jeg kan ikke huske præcis hvornår vi stoppede med at beskytte os. Som alle vores planer, startede vi med ikke at have en plan. Vi bestemte os bare for, at hvis vi blev gravide, ville det være dejligt.

Og så blev vi ikke gravide.

Når man er i tyverne, kan man dårligt se på et menneske af det modsatte køn uden at det fører til en graviditet. Vi har alle hørt om par der blev ufrivilligt gravide på trods af to lag kondomer, sæddræbende creme og en spiral ik?

Men vi blev ikke gravide, og det var vel meget normalt.

Vi er i 30åerne, og alt er sikkert lidt rustent og støvet. Så for tre år siden, begyndte vi at søge hjælp via apps og kalendere for at holde styr på dit og dat. Vi brugte ægløsningstest, gamle husråd omkring særlige stillinger og timing. Vi oplevede nogle sene menstruationer, og nogle som helt udeblev.

Men vi blev ikke gravide.

LÆS OGSÅ: Hun er en af verdens mindste babyer. Vejede kun 305 gram. Et sandt mirakel

Så vi tog til lægen. Fik tider begge to til blodprøver og sædprøver og fik taget mål af alt muligt. Og vi fik professionel lægefagligt svar på, hvad vi fejlede.

”Der er intet galt, og I burde ikke have problemer”

Men vi blev ikke gravide.

Så begyndte Leah at tage hormoner. Sammen med dem kom store regninger, for det viste sig at hormonbehandling kun bliver delvist dækket af sygeforsikringen, og at jo flere behandlinger vi fik brug for, desto mindre dækkede forsikringen. Som sygeforsikrings-selskaberne ser på graviditet, er som de ser på sygdom. Hvorfor vil du dog prøve på at blive gravid. Det er ikke til at forstå, i deres øjne er det ligesom hvis du ville prøve på at blive syg. Tak for ingenting sygeforsikring.

Og vi blev ikke gravide.

Så måske var vi bare dårlige til timing, eller noget, Gud ved hvad. Normalt er vi ok med at tingene ikke sker med det samme, men vi er sidst i 30érne og vores ure tikker. Lægerne forklarede at et hormonniveau var lavere, end det skulle være, og at det betød at vores æg svandt ind.

Nu skal du bare høre. Der er ikke noget bedre kompliment, du kan give en kvinde, så hun føler sig ung, smuk og strålende end ”Dine æg er ved at svinde ind, og du må hellere sætte farten op”. Prøv det. Måske på en bar.

Så vi begyndte vi på inseminationer. Da lægen fortalte om det, prøvede jeg at lytte til, hvad han sagde. Men alt jeg kunne høre i rummet med perlefarvede gulve og vaginalignende tapet var: Svindende.

For Leah betød det, at hun skulle fyldes med hormoner for at hjælpe hendes ægproduktion. Ved du, hvad der sker med mennesker, hvis hormoner er ude af balance? De er ikke glade, med mindre de er glade, og så er de meget glade. Der er ingen middelvej. Der er ingen almindelig dag. Hendes opgave var ar udholde at både hendes hjerne og sjæl var i brand.

Min opgave var at forsøge ikke at sige noget dumt, fordi hun også var nød til at forblive rolig. Jeg forsøgte at undgå ord og sætninger som: Hej! Eller ”God morgen! eller ”Jeg elsker dig”. Men jeg blev ved med at dumme mig og kom til at åbne min mund. Eller jeg dummede mig og lod hende se tv programmer og reklamer. Jeg kom til at lade hende læse bøger, men det værste var nok, at jeg lod hende gå ud i virkeligheden og interagere med omverdenen.

Det bedste var, når nogen spurgte os, hvornår vi havde tænkt os at få børn. Det var bare godt.

Når vi så havde været til en eller to scanninger, for at sikre os, at Leahs æg var der og var klar, skulle jeg stikke hende i låret med et hormon som fremprovokerede ægløsning. Hun er ikke nær så bange for nåle, som hun er bange for at jeg skal stikke hende.

Med tiden fandt jeg en metode, hvor hun kiggede væk, lukkede sine øjne og gråd, mens hun knuste min venstre hånds knogler, og jeg stak hende med højre hånd. Hun talte til tre, men jeg stak hende altid på et vilkårligt tidspunkt. Hun mærkede det ikke engang.

Efter al den romantik, ville du tro, at det ville være svært at holde sig fra at have sex. Men sådan er det ikke. Du vil også tro, at så skulle vi bare have helt vild meget sex. Men sådan er det heller ikke. Det viser sig, at jeg faktisk skulle holde lidt igen for at opbygge mit sædlager et par dage før opsamling.

Over de sidste par år er jeg blevet rimelig professionel, når det kommer til sædafleveringer. Første gang var mærkelig. Du kan gøre det hjemme, så tit du orker, men når du har en deadline, fordi sæden afleveres på det helt rigtige tidspunkt, så går det ikke så nemt.

Jeg tænkte egentlig ikke meget over det før, for jeg syntes selv, at jeg var rimelig god til det der med at lave sæd. Men jeg har aldrig været i et rum, der var designet til onani før, og jeg har aldrig skulle performe, mens folk sad på den anden side af døren og ventede på, at jeg var færdig.

LÆS OGSÅ: Blinde Kathy ser sin nyfødte baby

Der var fire frække blade på hylden under bordet, men jeg havde ikke lyst til at røre ved dem. Det var to playboys, et penthouse og et svømme-tøjskatalog. Overfor sofaen var et tv med DVD og DVDén sad allerede i, men jeg havde ikke en gang lyst til at røre ved fjernbetjeningen.

Første lektie var, i tilfælde af et uheld, hvor du rammer ved siden af koppen, må du ikke forsøge at skrabe det ned i koppen. Totalt no-go. Det forurener din prøve, og det kan føre til, at din partner bliver gravid med tæppefibre, hvis jeg forstår det korrekt, men det er også uhygiejnisk.

DVDén ændrede sig med tiden, men det var altid de samme 90’er eurotrash båd-fantasier, eller en eller anden lesbisk scene med lange kunstige negle i hovedrollen. Det gjorde mig nervøs i stedet for ophidset.

Og sidste lektie. Du må ikke bruge glidecreme, for det viser sig, at det kan påvirke din sædkvalitet. Når din prøve er blevet vasket og tumblet, eller hvad der end sker med den, får du den udleveret i en brun pose, som en sandwich og så skal du selv transportere den ned til der, hvor din partner skal insemineres.

Selve inseminationen er hurtig og smertefri, og så venter vi.

Du bliver advaret mod at tage graviditetstest, fordi de mange hormoner kan skabe en falsk positiv test. Så du venter. Og der kan komme lidt pletblødning, eller er det mon hendes menstruation, som er startet? Du ved det ikke. Du venter, og du venter.

Og du venter.

Nogen gange kommer hendes menstruation, og så starter du helt forfra med trin 1.

Og nogen gange kommer den ikke, men den anden linie på testen kommer heller ikke.

LÆS OGSÅ: Danske Camilla og Philippe tog til Rusland og fandt deres søn på et børnehjem udenom adoptionsberauerne.

Så du venter, og den er negativ, men du håber, og du ser dine venner blive gravide, og du bliver en smule ked af det. Men du bliver sur på dig selv, for du vil gerne være glad på andres vegne, og det er ikke fair over for dem, at du bliver misundelig. Og så ser du naboens 17-årige datter blive gravid, og du bliver lidt mere ked af det. Og din kusine bliver gravid, og du bliver lidt mere ked af det.

Og du ser folk, som råber af deres børn, og slår dem i supermakedet, og du har lyst til at dø, fordi du ville give alt, for at have et barn, som lavede en scene ved morgenmadsprodukterne. Du vil ikke hade folk. Virkelig ikke. Jeg synes, babyer er smukke, og børn er dejlige, men du kan ikke undgå jalousien. Misundelsen og foragten. De kryber sig ind på dig, og du forsøger at fokusere på positive ting.

Og så læser du ting på nettet skrevet af folk, som absolut ikke vil have børn, og vil have lov til ikke at ønske sig børn uden at blive mistænkeliggjort. Og det er fint. Få børn eller lad være. Jeg er ligeglad. Men vi vil så gerne reproducere os, og vi vil have det, som du ville kunne, men som du vælger ikke at bruge.

Og det vil vi gerne fortælle dig, men folk vil ikke tale om det, fordi du ikke har lyst til at tale om det. Fordi du bruger hele dagen på at tænke over det, styre det og forsøge ikke at græde over det. Forsøger ikke at forvandle dig til et monster, som tager ud og stjæler babyer om natten.

Og lægerne begynder at tale om næste skridt, og næste skridt er meget dyrt, så du prøver første skridt en gang til. Og så mens du er på forretningsrejse i Kansas, og din kone bruge en nedfrosset sædprøve, som du har efterladt hjemme,

Så bliver I gravide.

Og du tager ind for at få taget en blodprøve to uger efter, og de fortæller dig, at I er gravide, og du græder. Store fede tårer af lettelse. Og så går du i panik. For du har brugt måneder på at fortælle dig selv, at du skal vænne dig til tanken om at det aldrig sker. Nu skal du vænne dig til tanken om at få en baby.

Nogle uger efter skal I scannes, og der er det. En reje med en hale og et gigantisk hoved. Der er en hjerne og der er et lille flimrende hjerte, og det er så virkeligt.

Og du slapper af.

Vi er sidst i 30érne, og det betyder, at risikoen for komplikationer og at der er noget galt med vores barn er højere. Vi bruger meget tid på at trippe omkring emnet, men vi taler om det, og om ikke at glæde os for meget. Du ved: Jo højere dit håb og forventning er, desto dybere vil du falde”.

Men de fortalte os, at vi skulle slappe af. Alt så fint ud. Så vi tog til en sidste scanning et par uger efter. Vi gik derind i godt humør med store smil og vittigheder.

”Jeg er ked af det, men jeg kan ikke finde hjertelyd”

Og så er I ikke gravide mere.

Jeg har før mærket tiden gå i stå. Bil ulykke, et fald fra et hegn, et mountainbike hop, der gik galt. Men jeg har aldrig følt det uendelige fald ned i afgrunden, som da de fortalte mig, at vores baby var død.

Jeg er logisk. Jeg forstår videnskab og biologi. Jeg ved, at det var et foster – ikke en baby. Men det var min baby. I mit hoved, i mit hjerte. Jeg havde allerede forestillet mig min baby vokse op, blive voksen og selv få børn – og wooosh – så var det hele bare væk.

Som jeg skriver dette er der en uge til vores oprindelige termin. Det føles lidt som et biluheld længere fremme på vejen, som du ikke vil se, men som du skal passere.

Verden stoppede ikke. Vi stod op og tog på arbejde. Fordi den slags sker. Folk mister babyer hele tiden.

Spontan abort.

Men ingen taler om det. Ingen skriver om det på facebook og lader deres venner vide, at det er sket. Men det betyder, at du ikke har nogen at fortælle det til. Hvis du mister et familiemedlem, kan du fortælle de. Med en spontan abort ville du fortælle, at en person, som aldrig vil blive født, og som de aldrig har hørt om, men som betød alt for dig er væk. Og du har ikke kræfterne til at forklare. Du fortæller dine forældre det, måske en god ven og måske din chef.

LÆS OGSÅ: Hovedpinepiller forhindrede endnu en abort

Jeg var så lammet, da det skete, at jeg skrev til min chef, at jeg ikke kom på arbejde den dag, men at jeg kom dagen efter. I dag rører det mig, at jeg ikke anede, hvor meget det ville påvirke mig.

Leah fik en udskrabning samme dag. Så behøvede hun ikke at gå igennem det trauma at opleve at føde det døde foster. Det var ikke før de kørte af sted med hende, at jeg lod mig selv bryde sammen. Alene med mine værste tanker og den sure kaffe i venterummet. Endnu en gang tog det for altid.

Men alle på hospitalet var søde. Vi fik information om grupper, som vi aldrig gik til. Men som vi burde have. Vi ville bare gerne gemme os. Jeg er taknemmelig for de venner og familien, som kom og sad hos Leah og gav hende, hvad hun havde brug for, og lod mig vade omkring i nabolaget. Jeg må have lignet en zombie.

Det er meget svært at mindes, elv nu. Jeg tror ikke, at jeg er særlig god til at beskrive det. Jeg har ikke lyst til at mindes det. Jeg vil ikke tænke på det. Jeg tror ikke, at det lykkedes mig at gå en hel dag uden at græde over det før omkring nytår.

Men du ved. Du kører forbi bilulykken, og den forsvinder et sted bag dig i bagruden, og på et tidspunkt kan du ikke en gang se den længere. Måske har du fortalt dig selv så mange gange at ”I det mindste ved vi nu, at vi kan blive gravide” eller ” Det betød bare, at der var noget galt”. Måske tror du endda på det.

Vi begyndte med trin et igen for hurtigt i et dumt udbrud af mod og optimisme. Og ønsket om at gøre noget for at komme videre. Men hormonerne var for meget for Leah, og manglen på succes var for meget for os begge. Så vi stoppede. Vores doktor sagde til mig i enrum, at vi var nød til at passe på os selv, men at hvis vi virkelig ønskede et barn, var vi nød til at gøre noget.

Husk: Svindende

Vi prøvede et par gange mere. En af dem virkede lovende. Vi troede, at den var der, og vi fik at vide, at hvis denne gang ikke lykkedes, var vi nød til at sætte hormonniveauet op væsentligt og begynde at overvejde andre muligheder så som reagensglasmetoden, en rugemor eller at adoptere.

Igennem hele den proces, og igennem begge vores liv, havde ingen af os prøvet at få en positiv hjemmetest. Selv når Leah før var gravid, var det lægen, som tog testen. Denne aller sidste gang, turde Leah ikke selv at se testen, så jeg kiggede på den, mens hun var i bad. Og jeg sagde: Desværre. Den er negativ. Men mens hun stod under bruseren, googlede jeg “utydelig linie på graviditetstest” og det viste sig, at selv den svageste linie i andet felt betyder, at I er gravide. Så vi er gravide.

Vi er gravide.

Ikke at vi troede på det til at starte med. Men vi er stadig gravide. Tre scanninger senere og vi har endda hørt hjertelyd, som en kolibri, og det er smukt.

LÆS OGSÅ: Line er kendt ægdonor. Hun giver den største gave til fremmede

Som jeg skriver dette skal vi til vores første jordemoderbesøg i morgen, og vi er så nervøse. Så nervøse. Jeg turde ikke skrive dette, før vi var klar til at fortælle folk det. Ingen ved det endnu. Vi var bange for overtro, os som ikke en gang er overtroiske. Men vi er så bange for at opleve smerten igen. At vi kunne blive nød til at trække udsagnet tilbage offentligt, er ikke til at bære at tænke på.

Jeg kender mange, som er gået igennem langt mere end os. Vi er til sammenligning meget heldige. Nogle par oplever aldrig at blive gravide. Nogle når slet ikke så langt som vi er. Nogle har været nød til at benytte næste skridt i processen. Nogle med succes. Nogle uden. Jeg tøver med at dele dette, fordi jeg ikke har lyst til at andre skal føle, som vi følte, når vi så andres babydrømme blive virkelige.

Nogen har opdaget, hvad vi kæmpede med, og andre har gættet og har været søde at dele deres historier om kampen mod barnløshed med os. Og det har hjulpet gevaldigt, at vide vi ikke var alene om det. Tak til jer. Jeg håber at denne historie kan hjælpe andre, så de føler sig mindre alene.

Og jeg håber, at alt går godt. Jeg skal nok spamme jer med billeder fra november.

….

Alt gik godt. Arme og ben bevæger sig. Vi er så spændte, men jeg vil holde mit vejr de næste 26 uger.

Og det er en pige. Ikke at kønnet betyder noget. Men vi skal have en lille pige, og jeg er henrykt. Vi er henrykte.

Vi er gravide