Mobbeoffer blev smuk model

Hun græd sig selv i søvn. Mobberne havde overbevist hende om, at hun var grim og værdiløs. Nu viser hun sit sande jeg.

I folkeskolen blev hun mobbet, truet og ydmyget så groft af de andre piger, at hun græd sig selv i søvn og til sidst ikke turde forlade sit hjem i Wakefield England.

De kaldte hende fed og grim.

LÆS OGSÅ: Billedet gik verden rundt: Nu er hun død

- Jeg blev mobbet voldsomt gennem hele min barndom. Jeg blev indelukket. Jeg forlod aldrig huset, jeg stoppede med at danse, jeg stopped med at overnatte hos venner – jeg stopped alle sociale ting, fortæller hun til Daily Mail.

Blev model

Men for tre år siden tog Apollonia Llewellyns liv imidlertid en drejning, da hun fik en mor og datter fotooptagelse i 13 års fødselsdagsgave. Fotografen så noget i den forsagte teenager og opfordrede hende til at blive model.

I dag er 16-årige Apollonia en efterspurgt fotomodel og optræder i skønhedskonkurrencer verden over.

LÆS OGSÅ: Opgivet af lægerne: Jeg helbreder mig selv

– Dem, der mobbede mig, vil aldrig få mig til at føle mig så værdiløs igen, som de gjorde dengang. De får ikke lov til at ødelægge mit liv, lyder det fra skønheden.

- Jeg har lyst til at sige ”Se mig nu”, men det kan jeg ikke. Sådan en type er jeg ikke. Jeg er stadig meget genert, og når det komme til dem, der mobbede mig, føler jeg mig stadig lidt intimideret, siger hun.

- Men mobberne er ikke en del af min fremtid, de er min fortid. Jeg vil aldrig tilgive, hvad de har gjort, siger hun.

- Min første opgave var for 2 år siden. Den viste mig, at andre mennesker ser mig som smuk både indeni og udenpå.