Ønskebarnet kom efter otte år

Otte år skulle der gå, inden Nina og Robert kunne kysse deres lille ønskebarn velkommen

Lige siden Nina og Robert Ebdahl fra Store Merløse ved Holbæk fandt sammen nytårsaften i det nye årtusinde, har de drømt om at blive forældre. Men en ting er drømme, noget andet er virkeligheden. Deres skæbne ville dem åbenbart, at de skulle vente i otte år, inden længsel blev til en forløsende lykke.

- Det var som om, at mit liv først begyndte, da jeg stod med Laura i mine arme. Jeg siger tak hver dag, fordi jeg fik lov til at blive hendes mor, fortæller Nina Ebdahl, 38. Den beskrivelse understreger meget godt, hvad Nina og Robert måtte igennem, inden det endelig lykkedes dem at blive adoptivforældre til en lille etiopisk pige.

Manden i mit liv
Inden Nina og Robert blev par, havde de kendt hinanden i fem år, fordi Roberts bror var gift med Ninas veninde. Gennem de fem år havde der ikke været tegn på amoriner i luften, men så:

- Da Robert ankom til nytårsfesten den aften, tænkte jeg bare, "der kommer manden i mit liv", og det fik jeg jo så ret i, fortæller Nina. Derefter gik det stærkt. Allerede efter et halvt år købte de hus sammen i Roskilde, og tre måneder tidligere havde Nina droppet p-pillerne. De var slet ikke i tvivl om, at de ville have børn sammen.

- Det føltes helt naturligt for os at skulle have børn. Sådan var det bare, fortæller Robert, 42. Men så nemt skulle det ikke være. Tiden gik, og Nina brød flere gange hulkende sammen. Hun kunne ikke forstå, at der ikke snart skete noget. Hun tog ægløsningstester og diverse andre tester, men de kunne ikke f nde frem til en forklaring på, hvad der var galt.

Vores tur
- Det værste var nok at leve i en konstant længsel. Tiden gik bare. Andre omkring os fik børn, og folk begyndte at spørge os, om det ikke snart var vores tur. De mente det jo godt, men det virkede som et enormt pres på os. Vi kunne møde folk henne i Brugsen, som spurgte til det, og selv om det var venligt ment, blev man jo ked af det og frustreret, fortæller Nina. Nina og Robert kunne have gjort endnu mere for at blive biologiske forældre, men de satte alligevel en grænse.

- Vi ville ikke igennem en fertilitetsbehandling. Hvorfor sætte børn i verden på en kunstig måde, som vil skade mig og min krop? Jeg har stor respekt for, at nogen vælger at gøre det på den måde, men jeg har egentlig altid vidst, at jeg ville adoptere, hvis valget stod mellem de to ting, fortæller Nina. Hun har siden fundet ud af, at problemerne med at blive gravid formentlig skyldes en efterhånden hyppigt forekommende hormonforstyrrelse blandt kvinder kaldet PCO.

Græd af glæde
Robert var 39, da de i begyndelsen af juli 2005 besluttede sig for at adoptere. Og tre år senere gik parrets største drøm i opfyldelse. Den 1. juli stod Nina Ebdahl for første gang med lille Laura i sin favn. En lille, kun tre en halv måned gammel, etiopisk pige med et bedårende smil og øjne, der skinner som diamanter.

- Det kan slet ikke beskrives med ord, hvordan det føltes at stå der. Men det største øjeblik var nok alligevel, da vi endelig kom hjem og lagde hende i den lille barneseng inde på hendes værelse og så hende ligge der trygt og roligt med armene ud til siden, mens hun kiggede op på os. Jeg kan huske, at vi bare stod og græd af glæde ved siden af hende, fortæller Nina.