Pernille Aalund: Jeg ville ejes af en mand

Pernille Aalund kunne mærke en dyb sorg indeni. Hun havde ellers alt. Direktørjob, villa i Gentofte og sommerhus i Jylland. Men hun savnede kærligheden efter fem år som single. Og hun savnede at få lov til at være den lille pige indimellem. En dag stod Kim Boye foran hendes hoveddør. Bubber har mødt Pernille, som har ændret sit liv på alle måder, og som har fået en mand, der tit beder hende holde mund.

Jeg har kendt Pernille Aalund i mange år gennem tv-branchen, og senest stødte vi ofte ind i hinanden på Aller, hvor Ude og Hjemme hører til, og hvor Aalund var direktør. Man kunne altid høre, når hun kom gående på gangene i det store, moderne glashus på vej til et nyt møde. Hendes målrettede skridt i de tårnhøje hæle larmede.

I dag er hendes skindstøvler under den lange, blomstrede kjole flade. De har næsten lydløse gummisåler, og Pernille er ikke hele tiden ved at komme for sent.

Men rammerne omkring hende er skiftet ud. Faktisk har hun revet stort set alt op i sit liv siden dengang for få år siden. Direktørjobbet er fortid, villaen i Gentofte er solgt, og stiletterne bliver kun brugt til helt særlige lejligheder. Men den største forandring skete alligevel, da hun en dag for tre år siden åbnede hoveddøren for kærligheden.

Det var Kim Boye, der ringede på. En mand, der kan fylde en hel entré med sine muskler, fuldskæg, tatoveringer og den dybe, rungende stemme, som siger alting så direkte og ærligt, at man en gang imellem kan tvivle på sin egen hørelse. Intet bliver pakket ind, når Kim åbner munden. Heller ikke bandeordene.

– Jeg siger, hvad jeg mener. Og jeg holder aldrig op med at bande. Ord har aldrig slået nogen ihjel, som han siger, da jeg møder parret i deres fælles hus på landet i Ledøje lige over for forsamlingshuset.

Se også: Susanne voksede op som drengepige: I lære som kvinde

En dyb sorg

Man siger, kærligheden kommer, når man mindst venter den. Sådan var det ikke for Pernille. Mens hun hastede af sted på sine høje hæle fra møde til møde, begyndte hun nemlig at fornemme, at noget var galt.

– Jeg kunne mærke, at jeg havde en dyb sorg indeni, så jeg besluttede mig for, at jeg ville have et andet liv. Kæden var hoppet af for mig, fordi jeg stort set kun havde et arbejdsliv. Jeg manglede et kærlighedsliv, og jeg manglede mere familieliv, siger Pernille, som helt konkret lavede en ønskeliste over de forandringer, hun drømte om.

Hun ville gerne ændre sit liv, så hun kunne leve af at skrive. Og hun ville flytte i noget mindre for at holde udgifterne nede. Men øverst på listen stod ønsket om en mand.

– Jeg havde været single i fem år. Mit kærlighedsliv var rungende tomt. Om natten lå jeg alene under en tung kugledyne bare for at føle noget nærhed, siger Pernille, som havde et særligt ønske til den mand, hun skulle møde. Et ønske, som måske ikke lyder som noget, der kunne komme fra en karrierekvinde med eget glaskontor på øverste etage.

– Jeg ville gerne ejes af en mand.

– Hvorfor ville du ejes?

– I mange år havde jeg selv ejet alt. Jeg havde ejet ansvaret for terminen i huset i Gentofte. For sommerhuset. For vandskader i kælderen og fugt på indervæggen. Jeg havde også haft ansvaret for en millionomsætning på jobbet. Det var altid mig, der havde det sidste ansvar. Men inderst inde er jeg enormt følsom, og jeg havde brug for også at være en lille pige. Men jeg havde ingen steder, hvor jeg kunne være den lille pige.

En smuk feminin side

Det var dog heldigt, at Pernille lige netop på det tidspunkt havde besluttet at smide livrem, seler og direktørjob. Ellers var Kim nok vendt om igen.

– Hvis jeg havde mødt Pernille på direktionsgangene, var jeg aldrig faldet for hende. Aldrig. Jeg ved, at hun som direktør havde en maskulin side, og det tænder jeg simpelthen ikke på. Godt nok er jeg meget rummelig, men der skal kun være én kaptajn på skibet, og det er mig, siger Kim, som selv altid har været ekstremt målrettet. Både da han var fodboldspiller i Brøndby og i dag, hvor han er personlig coach for professionelle sportsfolk. Han var også målrettet, da han mødte Pernille. Forholdet udviklede sig i hvert fald i en rasende fart.

En aften oplevede de nemlig noget næsten overnaturligt. I hvert fald var det så overvældende, at Pernille måtte trække sig ud på badeværelset og tørre øjnene.

Læs også: Tv-værten Ulla Essendrops hårde start på livet: Jeg blev efterladt på en trappe

Produktbeskrivelsen

Her kommer forklaringen på hendes tårer: Pernille er en ægte iværksætter. Gennem sin karriere havde hun startet flere ting op fra bunden. Blandt andet Magasinet Q og kvindeportalen Oestrogen.

Hun vidste derfor, at skal man skabe en succes, skal man begynde med at skrive en produktbeskrivelse. Det havde hun også gjort med den mand, hun ønskede at finde.

– Normalt møder man en mand, og så bliver man forelsket i ham. Jeg valgte at gøre det omvendt. Jeg tog en beslutning om, hvilken slags mand jeg ville forelske mig i, siger Pernille og remser indholdet i sin produktbeskrivelse op.

– Jeg ville gerne have en vikingemand. Altså en mand med råstyrke og kampgejst. En mand, der kan sige ”shhh” til mig, så jeg ikke skal gå og spekulere over, hvornår jeg bør være stille. Jeg ville også have en mand, der prioriterede familien, og som kunne give mig den nærhed, jeg havde brug for. Og så ville jeg have en vis mand, der talte sandt og ligeud ad landevejen. Jeg har brug for at vide, hvor jeg har det menneske, jeg lever sammen med. Jeg er blevet for gammel til alle mulige gåder, smiler hun.

På listen stod der ikke et ord om økonomi. Men livserfaring og tro var også et par af de vigtige punkter.

– Jeg er et troende menneske, og jeg skal have en mand, der ikke synes, det er mærkeligt, at jeg hører gudstjeneste hver morgen klokken 8.

Alt passede

Parret havde kendt hinanden i tre uger den aften, Pernille kom til at se rigtigt på de mange tatoveringer på Kims krop. Jo mere hendes øjne så, jo mere bevæget blev hun. Tatoveringerne udgjorde nemlig stort set en illustration til hendes produktbeskrivelse.

Hen over højre arm og skulder så hun en viking. Et andet sted en mandehånd, der holder en barnehånd, som var et billede på familie og nærhed. Hun fandt også ordet ”kærlighed”. Og et stort kors og en vis mand, som symboliserede alle Kims erfaringer.

– Nu mangler vi bare Jesus, sagde Pernille til sidst, hvorefter Kim hev op i trøjen og drejede sig rundt. Hen over hele ryggen havde han Jesus tatoveret.

Da Pernille havde tørret sine øjne på badeværelset den aften, vendte hun tilbage til Kim med et meget direkte spørgsmål.

– Skal vi ikke bare flytte sammen og gifte os med det samme?

På det tidspunkt havde parret ikke engang kendt hinanden i en måned. Alligevel rakte Kim sin store hånd frem som for at lukke en handel.

– Vi har en aftale.

Tre uger efter havde Kim fundet huset i Ledøje, og to år efter stod brylluppet i Indonesien.

Se også: Sex- og samlivsbrevkassen: Min mand tager ikke initiativ

Et ægte match

Nu er de mand og kone. I bogstavelig forstand. Pernille søgte en mand, der kunne eje hende. En, der kunne give hende et nej. Og en, der kunne løfte ansvaret fra hendes skuldre. Det fik hun.

– Jeg har virkelig fået en vikingekriger, og jeg elsker ham for det. Jeg elsker, at han siger: Nej, det gør vi ikke. Han er virkelig god til at sætte grænser, og vi har aftalt, at han har veto-ret omkring hjemmet. Vi vil for eksempel gerne bygge en lade her ved siden af huset, og jeg har en masse idéer til, hvad den skal bruges til. Men i sidste ende er det Kims beslutning, siger Pernille og understreger, at hvis man søger en mand, der tager styringen, så er man selv nødt til at slippe roret.

– Man kan ikke som kvinde sige, at man ønsker en mand, der kan handle og træffe beslutninger, hvis man samtidig sender ham ned for at hænge vasketøj op. Eller beder ham om at sige undskyld og tale om følelser de næste fire timer.

– Kim kom ind i mit liv med en dyb ro, da jeg var ved at dø af skræk over at forlade mit gamle liv. Han sagde: Slap af. Jeg har styr på det. I dag nyder jeg at stå bag ham. At vælge at stå bag en mand er ikke det samme som at stille sig i skyggen. Jeg lever virkelig et fantastisk liv, hvor jeg ved, at han aldrig ville tage en beslutning uden at lytte til mig først, siger Pernille, som lige nu er ved at bygge en ny virksomhed op. Ambitionerne har hun nemlig aldrig lagt fra sig, selv om hun privat ikke længere holder styrepinden.

Når Kim skal fortælle, hvordan han har det med livet med Pernille, er han lige så direkte, som når han siger sin mening om alt muligt andet.

– Jeg fortæller hende hver eneste dag, at hun er skøn, og at jeg elsker hende. Prøv at se, hvor feminin hun er, som hun sidder der i lænestolen. Hun er kraftedeme min kone.