Risikerede livet for at blive mor

Mette Lundbye har hele livet levet tættere på døden end de fleste. Hun er født med et hul i hjertet og har nu som 30-årig været igennem fire livstruende hjerteoperationer. Da hun fødte sin søn August, gennemgik hun sin femte store prøvelse.

Mette Lundbye med sønnen August på ni måneder.

Når man som Mette Lundbye har været igennem fire store hjerteoperationer, så bliver dødsangsten indimellem en lidt for nærgående følgesvend. Men den 30-årige skolelærer fra Nørresundby skulle igennem sin første fødsel, før hun for alvor blev presset helt ud til kanten.

- Det var hårdt, og jeg var fyldt med angst. Det var hele tiden en balancegang tæt på det mit hjerte kunne klare. Men det gik jo heldigvis fint, lyder det fra Mette, der glad løfter beviset på, at hun kom helskindet i mål: Hendes ni måneder gamle baby August.

Frygtede for barnet

Selv om den velpolstrede charmetrold kom til verden under traumatiske omstændigheder for sin hjertesyge mor, er det tydeligt, at August er lykkeligt uvidende om de nervepirrende uger før og efter hans fødsel.

- Han er simpelthen så skøn. Han giver så meget glæde hver dag, lyder det fra den stolte mor, der også er lykkelig nygift med sin mand Christian.

Overvåget graviditet

Men graviditeten var helt anderledes. Fra start stod det nemlig klart, at der var risiko for, at det lille barn inde i hendes mave også var hjertesygt.
- Jeg blev scannet allerede i 13. uge for at se, om der var noget galt med Augusts hjerte. Og så blev jeg ellers overvåget løbende. Det gav en masse uro og angst, fortæller Mette.

Det var dog først i forbindelse med fødslen, at problemerne for alvor startede.
På grund af sin hjertesygdom er Mette afhængig af blodfortyndende medicin.

Læs også: Fødte en gigantisk baby

For ikke at skade forstret blev der skiftet til et nyt medikament, der langsomt skulle nedtrappes, så det passede med fødslens tidspunkt.
For meget blodfortyndende medicin i kroppen kan nemlig værre livsfarligt under en fødsel, hvor blødninger i så fald kan være næsten umulige at stoppe.

Ville ud før tid

Lægerne havde været gode til at berolige Mette.

- Jeg følte, at der var styr på det. Det hele passede. August skulle tages med kejsersnit, når medicinen var ved at være ude af kroppen. Men så besluttede August, at han ville ud otte dage før tid. Det ændrede alt, fortæller Mette.

Læs også: Fik grineflip og fødte

Godt nok gik fødslen godt. August kom ud - men i en sø af blod. Og Mette fik først sin nyfødte dreng at se, da hun vågnede forvirret og fortumlet af den narkose hun blev lagt i umiddelbart efter fødslen.

Der var nemlig langtfra styr på blødningerne. Den blodfortyndende medicin, der var godt hjertet, var nu blevet et problem.

- Det var slemt. Også fordi jeg slet ikke fik mulighed for at nyde min lille dreng. Jeg vågnede op fra narkosen og blev præsenteret for ham pakket ind i et tæppe med en lille hue på. Det var meget forvirrende, fortæller Mette, der nu kom til at se mere til lægerne end sit barn.

Kæmpede i seks uger

Det næste seks uger kæmpede de en ihærdig kamp for at stoppe blødningerne og samtidig give Mette så megen blodfortyndende medicin, at hendes hjerte kunne holde ud.

- Det var en balancegang. Og man kan nå at tænke mange tanker i løbet af disse uger, fortæller Mette.

Under det nervepirrende forløb fik Mette at vide, at lægerne kunne blive nødt til at fjerne livmoderen for at stoppe blødningerne.

- Men der kæmpede jeg imod. Jeg skreg op. I skal ikke fjerne livmoderen. Jeg vil have flere børn, fortæller Mette.

Vil ikke opereres igen

Men Mette overlevede heldigvis krisen. Efter seks uger kom hun hjem til lejligheden i Nørresundby med sin mand Christian og den lille ny August, der var en stor og livskraftig baby. Helt uden hjerteproblemer.

- Det er helt fantastisk. På grund af min hjertefejl var jeg selv lille og tynd, da jeg blev født. Og jeg blev opereret første gang, da jeg var ni måneder gammel. Ligesom August er nu. Det er mærkeligt at tænke på, lyder det fra hende.

Hun håber nu, at hun har oplevet sin sidste store hjerteoperation.

- Jeg ville ikke kunne gå i narkose igen. Jeg vil være alt for bange for ikke at vågne op igen. Det ændrer meget, at jeg har fået et barn at tage mig af.