Sandra og Anton fik en rugemor: Min søster fødte vores ønskebarn

Anton og Sandra ønskede sig mere end noget andet et barn og besluttede sig for at finde en rugemor i udlandet. Men så gav Antons søster dem et tilbud, der ændrede alt.

– Jeg vil gerne være rugemor for jer.

Meddelelsen var overraskende, men Linnea havde nøje gennemtænkt alt, da hun tilbød sin bror, Anton, og svigerinde, Sandra, at bære deres barn.

– Linnea har fuldendt vores familie. Hun har givet os den største gave i livet, siger Sandra, som i august sidste år blev mor til lille Eddie.

Linnea fødte den lille dreng og holdt ham i sine arme en stund, inden hun gav ham til sin bror, babyens far.

– Jeg ved, at mange rugemødre ikke ønsker at holde barnet efter fødslen, men det ville jeg, siger 33-årige Linnea Häggmark fra Borås i Sverige.

Hun havde netop født sit andet barn, da hun begyndte at overveje, om hun ville være i stand til at bære et barn for en anden, for sin bror.

– Jeg kunne mærke, at jeg ikke rigtig var klar. Men da min mand og jeg fik vores tredje barn, faldt det sidste stykke af puslespillet på plads, fortæller hun.

En udenlandsk rugemor

I julen 2017 smed hun bomben, som Sandra udtrykker det. Det overraskede både 35-årige Anton Rydenstam og hans kone, Sandra Rydenstam Björk på 39 år, for de havde netop besluttet sig for at forsøge at få et barn via en rugemor i Ukraine.

– Vi stod på ski, og Linnea inviterede os på afterski med sin mand. Der kom hun med sit overraskende tilbud. Til at starte med forstod jeg intet, siger Anton.

I de 12 år Sandra og Anton havde været sammen, havde de ønsket sig børn, men lægerne kunne ikke anbefale Sandra at blive gravid, for blot et par måneder efter at parret fandt sammen, fik Sandra kræft. Sygdommen gjorde det også vanskeligt for dem at blive godkendt til at adoptere.

Læs også: Caroline er enlig mor og kræftramt: Jeg vil leve for min datter

– Da dine venner begyndte at få børn, var det sværest for dig, siger Anton og ser på Sandra.

Sandra, der er fem år ældre end Anton, nikker.

– Men der var du kun 23 år, siger hun.

– Og da jeg virkelig gerne ville have børn, havde du næsten accepteret, at det ikke kom til at ske, fortsætter Anton.

Ikke ubetinget ja

De blev enige om, at de ville forsøge med en rugemor.

– Vi har jo altid set os selv som forældre, men vi vidste ikke, om det nogensinde ville lykkes, siger Sandra.

Da Linnea tilbød at hjælpe, blev de selvfølgelig glade, men det var ikke et ubetinget ja. Det betød, at de skulle begynde processen helt forfra, og de skulle finde et land, der ville hjælpe dem. Der var mange forberedelser.

Der skulle gå næsten et år, inden alt var på plads, og de alle tre kunne rejse til en klinik i Georgien.

Læs også: 8-årige Juva kæmpede sig tilbage til livet

– Jeg var lidt bekymret for, hvordan det ville føles, at en baby, jeg ikke skulle knytte mig til, voksede i min mave. Men jeg var indstillet på at passe godt på barnet, indtil jeg skulle give det tilbage. Den indstilling havde jeg gennem hele graviditeten, fortæller Linnea.

– Det var meget anderledes end mine andre graviditeter, siger hun.

Endelig kom han

Den 28. august 2019 om morgenen ringede Linnea. Hun var gået i fødsel. Det tog næsten et helt døgn, før Eddie kom til verden.

– Det var så dejligt at se dig holde Eddie og kigge på ham, siger Linnea til Sandra.

– Og så blev det en fødselsdagsgave til dig, siger Anton.

Eddie er nemlig født på Sandras fødselsdag.

– Alt var perfekt. At følge Linneas graviditet så tæt var næsten som at være gravid selv. Det var værdifuldt. Vi er så taknemmelige, siger Sandra.

– Vi har været heldige. Og på nettet har vi fundet flere andre familier, som har været igennem noget lignende. Dem har vi sparret med og delt erfaringer, fortæller Anton.

Hårdt at være rugemor

På Facebook fandt Linnea en gruppe for andre rugemødre, som hun kunne dele sine tanker med.

– Efter fødslen fik jeg en følelse af at være halv. Min krop var helt fortvivlet, men samtidig var jeg glad og stolt af mig selv. Jeg havde gjort noget godt. Det var en konflikt mellem hovedet og den krop, der havde båret et barn i ni måneder. Det var hårdest de første to uger, derefter blev det bedre. Jeg ved, at jeg ikke på nogen måde er mor til Eddie, siger hun.

Læs også: Min mor begik selvmord

– Linnea og jeg har altid haft et godt forhold, men det er tydeligt, at vi er endnu tættere efter det her, siger Anton og fortsætter:

– Det er ikke kun Sandra og jeg, der har længtes efter Eddie, men også vores familier. Det er en lykke for alle. Sandras forældre er blevet bedsteforældre, og Sandras nevøer har fået deres første fætter.

– Mine børn har også glædet sig til at få en fætter, siger Linnea.

En helt særlig fætter.