Sara er blind passager

Rejsende strømmer ud i ankomsthallen til deres bagage. Imellem dem går en rejsende i smuk brun pels på fire ben. Han går langsomt og leder sin menneskemor sikkert igennem hallen rundt om kufferter og vogne, så hun ikke falder. Hun hedder Sara. Hun er 29 år, og hun er blind. Hendes førerhund er en retrieverhan ved navn Bris, og han er 4 år. De er netop vendt hjem fra deres tredje udenlandsrejse, og Sara er stadig høj af alle oplevelserne. De var i Italien, og Sara var imponeret over italienernes hjælpsomhed og tolerance over for Bris.

Jeg blev blind midt i morgenkaffen

– Italienerne har som et af de få lande en lov omkring førerhunde, og de er tilladte alle steder. Det gør landet til det rene paradis for os blinde. Vi følte os virkelig velkomne alle vegne, fortæller Sara Shamloo.

Bris viser hende vejen til taxiholdepladsen, og inden de sætter sig ind i bilen, har han lige et ærinde på græsset i rabatten. Det var en lang flyvetur.

Blev blind som barn

Sara bor i Stockholm med Bris og katten Tissla. Hun arbejder som forfatter og skrivelærer, og havde hun ikke mistet synet gradvist allerede som 5-årig, havde hendes liv nok formet sig meget anderledes.

– Så var jeg blevet kunstner. Jeg elskede at tegne og male som barn, og jeg kan stadig huske alle farverne. Mest af alt savner jeg farver. Men da jeg var 13 år, mistede jeg synet helt. Det var en stor sorg at undvære farverne.

Skolen vil forbyde blind pige at bruge sin stok

Heldigvis havde Sara en fantastisk støtte i sin familie. Forældrene opmuntrede hende til at fokusere på alt det, hun fortsat kunne i stedet for det, hun havde mistet. Med sin familie havde Sara været i New York som barn, og siden har hun ønsket at komme tilbage til den store by.

Da hun blev blind, troede hun, at det var slut med at rejse. Det virkede fuldstændig uoverskueligt.

Men da Sara fik Blis for tre år siden, åbnede hele verden sig pludselig igen.

– Det var næsten som at blive seende igen, siger Sara.

Han er hendes øjne

Blis ligger bag hende, men han holder hele tiden øje med Sara. Han er godt klar over, at han er hendes øjne, og han lystrer enhver af hendes kommandoer: Højre, venstre, søg trappe, søg bænk eller søg kassen i butikkerne.

– Det er jo mig, der ved, hvad vi skal, og han sørger for, at jeg ikke falder ned af trapper eller snubler. Han er en enorm tryghed i mit liv.

Emil vinder alles hjerter: Her ser han mor for første gang

Deres rejser kræver en del planlægning. Bris har sit eget pas, og Sara må altid informere flyselskaberne om, at hun rejser med førerhund. Hendes største bekymring var, da parret var i Letland, hvor der var mange gadehunde. Sara var bange for, at de ville angribe Bris, men det skete aldrig, selv om de hilste på mange herreløse hunde.

– For mig, som ikke har rejst i så mange år, er det en stor glæde at få lov at opleve nye miljøer og møde nye mennesker. Bris har gjort et fantastisk job. I Makedonien var gaderne ujævne og fulde af huller, og han ledte mig trygt uden om alle faldgrubber, siger Sara.

Efter tre rejser inden for få måneder har Sara fået blod på tanden som blind passager. Hun glæder sig allerede til næste rejse. Med Bris er der ingen grænser for, hvor hun kan rejse hen.