Tirsdag, 12. juli 2016 - 10:01 - af Vibeke C. Larsen. Foto: Gregers Kirdorf
Sara Slott om sit livs guld: Tobias hjalp mig til OL
Sara Slott er Danmarks bedste kvindelige atlet og har sat kursen mod OL i Rio. Hun er også mor til Tobias på 2 år. Mange dømte hende ude, da hun blev gravid, men det at blive mor har kun gjort Sara til en endnu bedre atlet.
Sara Slott med sit livs guld: Tobias hjalp mig til OL


Sønnen Tobias har gjort Sara Slott til en bedre atlet. - Han har givet mig en indre ro, da jeg nu også er tvunget til at fokusere på andet end mig selv, forklarer Sara.


Sara og Tobias har altid rolige morgener, da Sara først træner om eftermiddagen.


Sara træner dagligt fra klokken 17-20, Til gengæld har hun god tid til at hygge sig med Tobias på andre tidspunkter.


28-årige Sara Slott fra Aarhus med sønnen Tobias.


- Jeg har fra starten besluttet mig for, at Tobias ikke skal være et speltmor-projekt, siger Sara Slott.


– At blive mor har givet mig en heftig indsprøjtning af selvværd. I dag har jeg fundet en ro i mig selv, fortæller Sara Slott.


I hele januar rejste familien på træningslejr til Sydafrika, og til august tager de til OL i Rio.


Sara Slott begyndte at træne fem uger efter fødslen.


- jeg ved, at jeg fungerer bedst, når jeg får trænet. Ellers bliver jeg ulidelig at være sammen med, siger Sara Slott.
Relaterede artikler
12. juli 2016: Sara Slott har som den første danske kvinde vundet EM-guld. Det skete i søndags i Amsterdam, hvor hun vandt guld i 400 meter hækkeløb.
Til august drager hun til OL i Rio. Eksperterne spår hende gode chancer for at være en af de otte atleter i OL-finalen – og så kan alt ske.
Artikel fra januar 2016:
Da Sara Slott blev mor
Da Sara var i begyndelsen af tyverne, gik hun ofte i stiletter. Ikke fordi hun havde lyst til at stavre af sted på høje hæle, men fordi hun havde brug for at vise omverden, at hun ikke kun var hende eliteløberen. I dag samler Saras stiletter støv i skabet, for hun går ikke længere op i, hvad andre mener om hende.
– At blive mor har givet mig en heftig indsprøjtning af selvværd. I dag har jeg fundet en ro i mig selv og ved, at det er okay, at jeg ikke er et modeikon. Jeg har fundet min plads og behøver ikke længere at være noget, jeg ikke er, siger 28-årige Sara Slott.
LÆS OGSÅ: Malenes sejr: Jeg bestod som mor
Mit barn har gjort mig bedre
Hun er Danmarks bedste kvindelige atlet og udtaget til OL i Rio i august i disciplinen 400 meter hækkeløb. Men Sara er også mor til Tobias på 2 år, og det at blive mor har været en stor omvæltning i hendes liv.
– Jeg er blevet en bedre idrætsudøver, efter at jeg har fået Tobias, for jeg er blevet mere fokuseret. Når jeg træner eller er væk til stævner, er det tid, som jeg tager fra min familie. Derfor skal jeg gøre det ordentligt, understreger Sara og fortsætter: – Før havde jeg fire-fem konkurrencer på en sæson, som jeg kiksede. Det gør jeg ikke mere.
Mange troede ellers, at det var et farvel til eliteidræt, da Sara efter OL i London i 2012 valgte at skifte løbebukserne ud med ventebukser.
LÆS OGSÅ: Opgivet af lægerne: Jeg helbreder mig selv
Hun husker, hvordan hendes kusine med to børn overbærende rystede på hovedet, da hun fortalte om sine planer.
– Det lå slet ikke folks overvejelser, at børn og topidræt kunne kombineres, siger hun.
Sara har modbevist alle tvivlernes ord, for hun har aldrig løbet bedre end efter Tobias’ fødsel i oktober 2012. Hun har slået flere rekorder og er nu blandt de tre hurtigste i verden på distancen 400 meter hækkeløb, en distance, som hun kan klare på sølle 53,99 sekunder. I august blev hun nummer fire ved VM i Kina, og hun satser på en finaleplads til OL.
Graviditeten betød en tiltrængt pause
Saras drøm om at blive mor er lige så gammel som hendes drøm om at komme øverst på sejrsskamlerne.
– Jeg har altid gerne villet have børn, mens jeg er ung. Jeg følte, at jeg ville miste for meget, hvis jeg skulle vente til efter min karriere, siger Sara, der er kærester med Thomas Cortebeeck, som også tidligere har dyrket løb på eliteplan. Parret mødte hinanden i deres fælles klub, Aarhus 1900, da Sara var 17 år.
Ønsket om at blive mor blev også forstærket af, at hun ikke var tilfreds med sine resultater på banen.
– Jeg tænke meget over, at jeg måske ikke var det kæmpe talent, som jeg altid er blevet udråbt til at være. Og jeg begyndte også at lægge mere mærke til barnevognene omkring mig, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Lægerne har opgivet Regitse
For Sara blev graviditeten en velkommen pause fra den sport, der havde fyldt hovedparten i hendes liv, siden hun som 14-årig blev medlem af Aarhus 1900.
– Jeg trængte virkelig til en pause, for jeg havde tabt motivationen – selv da jeg trænede op til OL i London, siger Sara, der har været eliteudøver, siden hun var 15 år.
Skuffet over sin præstation ved fødslen
Hun blev gravid, et halvt års efter at hun opnåede en 19.-plads ved OL i 2012. Sara stoppede med at løbe, da hun blev gravid, men fortsatte med motions- og vægttræning frem til fødslen. Hun var forskånet for kvalme og træthed, men hun brød sig ikke om at se vægten stige.
– Jeg har aldrig været vægtfikseret. Men jeg er vant til at have kontrol over min krop. Så jeg havde det svært med, at jeg tog på, selv om det var til et godt formål, siger Sara.
Fødslen blev en maratonfødsel på tre dage med stærke smerter og ingen søvn.
LÆS OGSÅ: 5-årige Silas har kræft: Politiet opfylder hans største ønske
– Jeg var ekstremt skuffet over min egen fødselspræstation, for jeg er vant til smerte, men jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt i mit liv.
Jeg plejer at arbejde mod smerten, og her skulle jeg arbejde med den, og det kunne jeg slet ikke finde ud af. Jeg har helt sikkert fået en anden smertetærskel, erkender Sara og griner.
Trænede fem uger efter fødslen
Fem uger efter fødslen begyndte Sara at trille forbi træningshallen med barnevognen.
– Det var meget lystbetonet, og jeg ved også, at jeg fungerer bedst, når jeg får trænet. Ellers bliver jeg ulidelig at være sammen med, siger hun.
LÆS OGSÅ: Helena fik baby og kræft samme dag
Tobias var et nemt barn, der sov godt og længe, og når babyen sov, trænede mor.
– Før kunne jeg godt blive irriteret over, at jeg skulle træne. Nu blev det et åndehul, hvor jeg kunne slippe væk fra en skrigende baby. Selv om jeg elskede mit nye jeg som mor, var det også dejligt med et frirum, hvor jeg kunne dyrke mit gamle jeg, forklarer hun.
Et egoistisk valg
At være idrætsudøver på topplan er en livsstil. Sara træner dagligt fra klokken 17-20, et tidsrum, hvor de fleste er sammen med deres børn. Til gengæld har hun og Thomas, der er selvstændig, god tid til at hygge sig med Tobias på andre tidspunkter.
I hele januar rejser familien for eksempel på træningslejr til Sydafrika. Tobias har også en tæt relation til sine bedsteforældre.
– At være eliteudøver er et egoistisk valg, men jeg vil ikke have dårlig samvittighed. Jeg synes, at mange forældre i dag spænder sig selv for hårdt for, fordi de gør alting så besværligt. Jeg har fra starten besluttet mig for, at Tobias ikke skal være et speltmor-projekt, understreger Sara.