Sarah vandt over kræften

- Jeg har en god og en dårlig nyhed. Lægen på Odense Universitetshospital kigger alvorligt på Tanja og Stefan. De ved, at der er noget galt med deres 21 måneder gamle datter, der har skreget hysterisk, siden Tanja hentede hende fra dagpleje. Og nu sidder de endelig over for den person, der har svaret.

Tanja trækker vejret, for hun ved, at om få sekunder får hun det svar, hun har ventet og frygtet.

Usikker fremtid

- Den gode nyhed er, at Sarah ikke har svineinfluenza, som vi var bange for. Den dårlige nyhed er, at hun har leukæmi. Diagnosen hænger i luften, men vil ikke trænge ind hos Tanja. Tanken om, at hun ikke får lov til at se sin lille datter vokse op, får hende til at lukke af, og de dystre tanker om fremtiden begynder at trænge sig på.

21 måneder gamle Sarah var en livsglad pige, siden den dag hun blev lagt i sin mors arme for første gang. Men da Tanja en helt almindelig dag afleverer hende hos dagplejen, har hun ingen anelse om, at det netop er i dag, at deres liv bliver vendt på hovedet.

- Da jeg kom for at hente hende om eftermiddagen, så kunne jeg høre hendes skrig helt ude på vejen, og da jeg kom ind, så sad hun der i stolen og skreg helt hysterisk. Først tænkte jeg bare, at hun var lidt umulig, men hun blev ved, og så begyndte jeg at blive nervøs.

Tanja prøver at trøste sin lille datter, men lige meget hjælper det, og til sidst ringer hun til lægevagten, der opdager nogle små, røde knopper på Sarahs krop. kort tid efter, er resultatet klar. Hendes lille datter har kræft.

Forestillede sig datterens begravelse
- Jeg sad i bilen på vej hjem for at hente noget tøj, og der begyndte jeg at tænke over, hvordan hendes begravelse skulle være. Jeg kunne slet ikke lade være med at forestille mig det værste scenarie, for lægerne havde jo sagt direkte til os, at Sarah kunne dø, forklarer Tanja Veber, der allerede få dage efter sidder sammen med sin datter, der skal have sin første kemoterapi.

Mor og datter ved juletid, da Sarah
er i behandling med kemo.

Fra at være en pige med spræl i begynder Sarah at gå ind i sig selv. Hun er træt, og ofte har hun så ondt i benene, at hun ikke kan gå.

Familien bliver underlagt en masse regler. Sarah må hverken benytte offentlige transportmidler, komme i butikker eller være sammen med børn, der ikke havde haft skoldkopper.

- Det var en hård periode for familien. Vi blev nødt til at takke nej til mange invitationer, fordi Sarah ikke kunne tåle særlig meget. Men Sarah skulle blive rask, og det var i en lang periode det eneste fokus, vi havde, forklarer Tanja.

Kræften var væk
Og da tiden endelig er kommet til, at de skal have svar på, om kræften er væk, er det med svedige håndflader og bankende hjerte, at de sætter sig i stolen på lægens kontor.

- Da han sagde, at de ikke kunne se, at der var mere kræft tilbage, så faldt der bare en sten fra mit hjerte.

- Forholdet i vores familie er helt klart blevet styrket. Vi sætter meget mere pris på de små ting i hverdagen, og vi har det sådan, at hvis man kan overvinde den sorg, det er at have et alvorligt sygt barn, så kan man overvinde alt.

Læs også: Cecilie reddede Karoline fra druknedøden på Præstø Fjord

Læs også: Lille Anna vandt over dødelig sygdom