Slankelægen fra Holbæk: Jeg har savnet mine børn

Jens-Christian Holm er bedst kendt som børnelæge og slankelægen, men faktisk er han også forfatter til indtil videre to børnebøger. Du kan vinde den ene af hans anmelderroste børnebøger her og få et blik ind bag facaden hos forfatteren.

Slankelægen fra Holbæk

Slankelægen fra Holbæk

- Jeg har savnet mine børn i perioder, og det savn kommer andre børn til gode.

Jens-Christian Holm er bedst kendt som slankelægen fra Holbæk, der hjælper børn af med deres overvægt, men han er også forfatter til to børnebøger, som anmelderne har rost til skyerne.

Selv har han fire børn på 6, 14, 21 og 27 år. Og for tre år siden fik han sine første børnebørn, et hold tvillingedrenge.

Børnene har han med tre forskellige kvinder.

LÆS OGSÅ: Slankelægen anbefaler - Holbæk Modellen: Tab dig uden sult

Den største børnebogsforfatter

Astrid Lindgren er i hans øjne den største børnebogsforfatter.

- Jeg elsker hende. Det var en øjenåbner for mig, da jeg fandt ud af, at hun skrev mange af sine bøger, fordi hun savnede sit barn. Det gik op for mig, at jeg havde gjort det sammen, fortæller han.

Astrid Lindgren blev gravid som 18-årig, men ville ikke gifte sig med faren. Hendes førstefødte blev født på Rigshospitalet i København i 1926, som var det eneste hospital i Skandinavien, som tog imod fødende kvinder uden at orientere myndighederne. Sønnen var i plejefamilie det første år, hvorefter han blev hentet tilbage til Sverige og sin mor. Det efterfølgende forår kom sønnen Lars til at bo hos hendes forældre, mens Astrid Lindgren boede i Stockholm. Først i 1931, da hun blev gift, kom Lars hjem til sin mor igen.

- Hun kompenserede sit savn til sit barn ved at skrive bøger til sit barn. Det har jeg også gjort, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Læge holdt kvinde som sexslave

- Jeg har været såret og frustreret over ikke at have nok kontakt til mine børn, siger han og understreger, at han i dag har fin kontakt til alle sine børn, som han elsker højt.

- Mit personlige liv i dag er gået op i en højere enhed, og mine personlige og faglige relationer er bygget på meget stærke værdier, siger han.

Du kan vinde ”Det lille egern” af Jens-Christian Holm HER.

Artiklen fortsætter under billedet

Jens-Christian Holm har mange jern i ilden. Han er både forskningsansvarlig overlæge i pædiatri, klinisk ekstern og forskningslektor ved Københavns Universitet, leder af Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Hospital og Leder af ekspertgruppen The European Childhood Obesity Task Force. Og så er han børnebogsforfatter.

Stærke værdier

Hans børnebøger er primært skrevet til hans egne børn og ikke for at skabe en kommerciel succes.

- Børn skal have eventyr, som de kan blive klogere af og lære af, siger Jens-Christian Holm, som i øvrigt selv har kreeret illustrationerne til sine børnebøger.

- Livet er ikke bare en gang plastik malet i neonfarver. Livet er hårdt. Det afspejler mine børnebøger også. Især 2’eren er brutal. Den er vedkommende, men hård. Det er børnebøger med stærke værdier, der gerne skulle inspirere andre og ikke bare være overfladiske og ligegyldige, siger han.

LÆS OGSÅ: Malene følte hun svigtede sin datter

Selv om børnebøger er noget helt andet end at være børnelæge, så vil man kunne genkende Jens-Christian Holm i bøgerne.

- Det jeg er kendt for i medierne, vil man kunne genkende i bøgerne, siger han og uddyber:

- Børnebøgerne beskriver min pædagogik som opdragelse. Forældre skal drage omsorg for deres børn, passe dem og sætte rammer, så de lærer, hvad der er op og ned.

Roser fra anmelderne

Hans første børnebog ”Det lille egern” blev rost til skyerne af anmelderne, som sammenlignede den med ”Den lille prins” og Peter Plys.

”En bog som ”Det lille egern” kunne være udkommet for hundrede år siden. Og mon ikke den også kunne udkomme (igen) om hundrede år?”, skrev Politiken.

”Ved at bruge en egernfamilie som metafor forklares i børnehøjde grundvilkårene for et menneskes liv. Man fødes, vokser op, flytter hjemmefra, stifter familie – og dør. Sådan er det”, skrev Bornholms Tidende.

Du kan vinde ”Det lille egern” af Jens-Christian Holm HER.