Smed 57 kilo for at passe brudekjolen

Jane Bailey vejede hele 131 kilo. Hun var led og ked af sin krop, men manglede motivationen for at tabe sig. Den fandt hun, da hun så den brudekjole, hun altid havde drømt.

38-årige Jane Bailey fra byen Staffordshire, syd for Manchester i England, havde over en årrække spist sig tyk i roulader, chokolade og usund mad i store mængder. I lokalmiljøet blev hun kendt som "The Big One" eller "Big Jane" ("Den store" eller "Store Jane", red.). Med en talje på hele 117 centimeter - og en vægt på 131 kilo - var det mange år siden, hun havde kunnet passe en almindelig kjole.

LÆS OGSÅ: Tabte 213 kilo - og vandt livet

Skammede sig

Jane blev forlovet med Andy for 12 år siden, men parret fandt aldrig en dato for brylluppet, fordi Jane frygtede, at hun ville se tyk ud på bryllupsbillederne. Efter hun startede i et job som it-underviser på Universitetshospitalet i North Staffordshire for to år siden, skammede hun sig endnu mere over sin vægt.

LÆS OGSÅ: Tabte 37 kilo med Dukan-kuren

Forelskede sig i brudekjole

Men i januar 2011, da Jane og Andy endelig havde besluttet sig for en dato for deres bryllup, tog Jane ind til en brudekjolebutik i Staffordshire, England. Og her forelskede hun sig i en brudekjole, som hun bare måtte eje. Det skulle bare være den, men den fandtes kun i den størrelse - og den var alt, alt for lille til Jane.

LÆS OGSÅ: Lea tabte sig 70 kilo

Strålede som en sol

Derfor var der kun én vej. Jane bed tænderne sammen. I løbet af to år formåede hun at tabe sig imponerende 57 kilo ved at omlægge sin kost og dyrke motion. Og den 14. juni i år gled kjolen let og flot ned over hendes krop og passede perfekt - nøjagtig, som hun havde drømt om. Hun strålede som en sol, da hun første gang så sig i spejlet i brudekjolebutikken.

LÆS OGSÅ: Tabte 50 kilo før bryllup

Fik den feminine side frem

Tidligere følte hun sig usikker, når hun skulle stå foran sine kollegaer og undervise dem. Det gør hun ikke længere. I det hele taget er det slut med at gemme sig for Jane Bailey.

- Nu nyder jeg at shoppe og købe tøj og gå til frisøren. Det har virkelig fået min feminine side frem i lyset, siger hun.

LÆS OGSÅ: Du er gravid og din mor er død

En forandret kvinde

Og ægtemanden, han er naturligvis stolt af sin hustru.

- Hun var så smuk, da hun blev ført op ad kirkegulvet. Det er hun stadig. Jane er en helt forandret kvinde - fyldt med selvtillid, fortæller Andy.

Så meget for en kjole.

LÆS OGSÅ: Sådan tabte Camilla fra 'De unge mødre' 48 kilo