Tirsdag, 6. september 2016 - 7:37 - af Søren Johannesen
Test dig selv: Er du afhængig af kærlighed?
Tør du teste dig selv? Er du afhængig af kærlighed? Så kan du nikke genkendende til flere af disse punkter.

Kan du nikke genkendende til nogle af punkterne nedenunder? Jo flere, du kan sige ja til, jo mere er du formentlig afhængig af kærlighed:
1. Du forelsker dig meget nemt og for hurtigt.
2. Du har mere end én gang været involveret med en, som ikke var i stand til at binde sig – og håbet på, at vedkommende ville ændre sig.
3. Når du er tiltrukket af en person, ignorerer du alle faresignaler om, at vedkommende måske ikke er god for dig.
4. Den umiddelbare tiltrækning er vigtigere for dig end alt andet ved en partner.
5. Når du er forelsket, stoler du på mennesker, som ikke er pålidelige. Resten af tiden har du svært ved at stole på andre mennesker.
6. Du tager mere ansvar, end du burde, for at dit forhold skal overleve.
7. Du bliver overvældet af ensomhed, når du ikke er forelsket eller i et forhold.
8. Du har mere end én gang prøvet at være involveret i en forkert person for at undgå at være alene.
9. Du føler dig utilstrækkelig, hvis du ikke er i et forhold.
10. Du prøver på at blive sådan, som din partner gerne vil have, at du skal være. Du vil gøre hvad som helst for at behage din partner – også svigte.
I Ude og Hjemme nr. 36, som udkommer i dag onsdag den 7. september 2016, får du 24 ekstra sider med psykologi-tema.
Læs bl.a. om, hvordan du bevarer kærligheden i parforholdet, hvordan du kan spise dig glad, og hvorfor så mange mennesker bliver deprimerede om vinteren.
Quiz - hvor mange rigtige svar har du?
(Se svarene på sidste billede i galleriet):
Rundt Om Quizzen


1. Ved hvilken filmfestival kan man vinde en "Guldbjørn"?


2. Sønderborg ligger på begge sider af hvilket sund?


3. Hvilken fransk kejser besejrede de østrigsk-russiske hære ved Austerlitz i december 1805?


4. Hvilket græsk ord bruges om et omfattende leksikon?


5. I hvilken by ligger den forbudte by?


6. Hvad er titlen på MC Ejnars julerap fra 1988?


7. Hvilken art er den største i kattefamilien?


8. Fra hvilket land kommer tennisspilleren Roger Federer?


9. I hvilket land er hovedparten af "Ringenes Herre"-filmene optaget?


10. Hvilken by er Tysklands næststørste?


11. Hvad kaldes tal, som er større end 0?


12. Hvad kaldes en større gruppe handelsfolk, som rejser gennem ørken- eller bjergområder med gods og lastdyr?


13. Hvilket berømt tårn blev bygget til Verdensudstillingen i 1889?


14. I juli spillede dette engelske band to udsolgte koncerter i Parken - hvilket?


15. Hvilket sportsforbund forkortes DSF?


Se svarene på næste billede >>


Svar
1. Berlin Filmfestival
2. Alssund
3. Napoléon Bonaparte
4. Encyklopædi
5. Beijing (Kina)
6. "Jul - det' cool"
7. Tigeren
8. Schweiz
9. New Zealand
10. Hamburg
11. Positive tal
12. Karavane
13. Eiffeltårnet
14. Coldplay
15. Dansk Sportsdykker Forbund