Tina aflyste skilsmissen efter baby-lykke: Lille Natasja redder familien

I otte lange år kæmpede Tina og Michael for at få et barn til. Otte gange blev Tina gravid – og otte gange mistede hun barnet. Til sidst kostede det ægteskabet, skilsmissen var en realitet. Men så skete miraklet.

- Til sidst havde jeg bare fået nok af det hele. Jeg var dybt ulykkelig og følte, at det var nemmere bare at løbe fra det hele. Så jeg sagde, at jeg ville skilles.

Det var med et tungt hjerte, at 32-årige Tina Dalhammer fra Dannemare på Lolland i januar 2014 pakkede sine ting og flyttede ind i et lille hus i Bygaden, få kilometer fra gården på Bådesgårdsvej, hvor hendes mand sad ensom tilbage.

Skilsmissen var en realitet. Sønnen Mikkel, som dengang var 7 år, skulle bo en uge ad gangen hos hver.

Det var ikke fordi, de ikke elskede hinanden. Men følelsesmæssigt havde Tina og Michael simpelthen slidt hinanden op.

I syv år havde de kæmpet for at få en lillebror eller -søster til Mikkel. Otte gange var Tina blevet gravid – men hver gang havde hun tabt barnet.

– Det sled virkelig, lyder det fra Tina, som fortæller sin historie, så andre, der står i en lignende situation, måske kan få hjælp i tide og dermed undgå at skulle igennem samme følelsesmæssige helvede.

Tina og Michael mødte hinanden på Døllefjelde-Musse Marked i 2003, da Tina var 21 og stod i lære i Kvickly. Hun kunne ikke stå for den et år yngre gavflab, som var elev hos smeden i Dannemare, og der gik kun 14 dage, så var Michael flyttet ind på Tinas kollegieværelse i Nakskov.

Tre år senere blev Tina gravid.

Læs også: Min mand fik barn med en anden

Noget galt

– Jeg har altid gerne villet have børn, så jeg var spændt – men også nervøs, fortæller Tina.

– Jeg havde en fin graviditet. Jeg kastede op hver eneste dag, men ellers havde jeg ingen gener.

Den 23. oktober 2006 gav lille Mikkel sit livs første vræl fra sig på Nykøbing Sygehus efter en nem og hurtig fødsel.

Mikkel var endnu ikke fyldt et år, før Tina blev gravid igen. Desværre tabte hun barnet efter 6 uger. Det var trist, men den unge familie lod sig ikke slå ud, og året efter, i 2008, var der atter to streger på graviditetstesten.

Men ak. Også denne gang var der noget galt. Lægerne mente, at hun var blevet gravid uden for livmoderen, og graviditeten blev afsluttet i ottende uge.

– På det tidspunkt ville vi rigtig gerne have et barn mere. Jeg syntes ikke, der skulle være mere end to år imellem børnene, så det var ved at være oppe over, fortæller Tina, som via sin læge kom til gynækolog, hvor hun fik hormonsprøjter og blev scannet, så hun og Michael vidste præcis, hvornår Tinas æg var klar til at blive befrugtet.

Læs også: Kom godt igennem skilsmissen

Det hele gik dog ikke op i tidstabeller og ægløsning. Der var også tid til fest. Den 26. september, 2009, blev Tina og Michael gift i Holeby Kirke, og til den efterfølgende fest holdt Michael en rørende tale, hvor han takkede Tina for at have givet ham den største gave af alle, nemlig sønnen Mikkel.

Den lille familie flyttede samme år ud på gården for enden af Bådegårdsvej i Dannemare, hvor der var rigeligt med plads til en familieforøgelse.

Det lykkedes da også Tina at blive gravid – igen og igen – men hver gang tabte hun barnet ved spontane aborter i uge 6-13.

Hver gang var det som en følelsesmæssig mavepuster.

Kunne ikke mere

I alt aborterede Tina otte gange. Den sidste var i maj 2013, hvor Tina i uge 13 blev indlagt med stærke smerter på Nykøbing Sygehus. Her undrede den vagthavende læge sig over, at Tina ikke for længst var blevet henvist til Rigshospitalet i København, som hun havde ret til, fordi hun havde haft så mange spontane aborter. Det var ikke normalt.

Da Tina kort efter troppede op på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, fik hun og Michael endelig et svar på, hvad der var galt. Det viste sig, at Tina har en tendens til at danne blodpropper i livmoderen, og det var dem, der tog livet af fostrene.

Parret fik at vide, at hvis de gjorde sig håb om at få flere børn, måtte de indstille sig på, at Tina skulle tilbringe de første 12 uger af graviditeten på Rigshospitalet med et drop i armen. Beskeden slog Tina fuldstændig ud.

– På det tidspunkt havde jeg bare fået nok. Jeg havde det som om, at det aldrig ville lykkes, fortæller hun, som var så led og ked af det, at hun besluttede sig for at opgive det hele og forlade Michael. Hun kunne ikke mere.

Sådan gik det til, at Tina i januar 2014 sad trist og alene i sit nye hus i Bygaden i Dannemare.

– Michael og jeg var stadig gode venner og talte meget sammen. Vi spiste også sammen af og til, fortæller Tina, der, som ugerne og månederne gik, indså, at hun havde begået en kæmpe fejl ved at forlade Michael.

Han savnede også hende. Snart begyndte de at ses i smug.

Se videoen: Jeg må ikke se mine børn

Og så skete det, i januar i år, som ingen af dem havde regnet med: Tina blev gravid!

– Der blev jeg dælme overrasket. Ingen vidste, at Michael og jeg var begyndt at ses, så det var lidt akavet. Vi frygtede også, at jeg igen ville miste barnet, så jeg skjulte det så godt, jeg kunne. Det var lidt svært, når jeg kastede op hele tiden, fortæller Tina.

Hun var allerede for langt henne til at komme i behandling på Rigshospitalet, så der var ikke andet at gøre end blot at vente – og håbe på det bedste.

I uge 14 fik parret at vide, at der var tale om en lille pige. Da Mikkel få dage senere fik at vide, at ikke alene skulle han have en lillesøster, men nu flyttede mor også hjem til far igen, var den lyshårede knægt ikke til at skyde igennem af glæde.

Tina havde da også lettelsens tårer i øjenkrogen, da hun i april så til, mens Michael og en kammerat tømte traileren med hendes møbler og flyttekasser på gårdspladsen på Bådesgårdsvej.

Graviditeten forløb ikke helt problemfrit. Måneden efter faldt Tina om på køkkengulvet, og på hospitalet kunne lægerne konstatere, at hun havde et alt for højt blodtryk.

Et tjek på Rigshospitalet viste, at Tina fortsat var i fare for at danne blodpropper. Hun kom på blodfortyndende medicin i form af en sprøjte, som Michael måtte give hende hver aften lige i maven.

– Jeg kan ikke fortælle dig, hvor stor sprøjten var, for jeg turde slet ikke se på den, griner Tina.

  

Ikke flere børn

Den 25. august kl. 01.57 fødte hun lille Natasja på Nykøbing Sygehus. Hun græd, da hun endelig lå med den lille pige i armene.

Allerede om eftermiddagen samme dag tog familien hjem til gården, hvor den siden har stået på ren lykke.

– Alt er godt. Michael er bare pavestolt. Natasja er virkelig fars pige. Mikkel kan heller ikke holde fingrene fra hende. Så snart han står op, vil han holde hende, og det første, han siger, når han kommer hjem fra skole, er, at han har savnet hende, lyder det med et smil fra Tina, som håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Læs også: Vuggedød: Baby kvalt i forældrenes seng

– Jeg vil opfordre alle, der har oplevet at tabe et barn flere gange, til at kontakte Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Det har man faktisk ret til, hvis man har aborteret tre gange, siger hun.

Hun og Michael skal ikke selv have flere børn. Ikke efter det, de har været igennem.

De mange prøvelser har dog også ført noget positivt med sig.

– Jeg kan mærke, at vi er blevet meget bedre til at tale sammen. I stedet for at gå og mukke har vi lært at tale ud med hinanden med det samme. Vores kærlighed er også blevet stærkere. Vi er faktisk lige så forelskede i dag, som vi var dengang for 14 år siden på Døllefjelde-Musse Marked, lyder det fra den lykkelige mor til to i Dannemare.