Troede ikke, at hun kunne få børn: Gravid med underboen

Da Frejamay en sommeraften endte i sin ukendte underbos seng, havde hun ikke i sin vildeste fantasi troet, at deres liv skulle flette sig sammen. Men en måned efter deres nat sammen viste en graviditets-test to streger.

Brysterne føles som om, at de skal eksplodere. Frejamay ømmer sig, som hun efterhånden har gjort i nogle uger, men hvorfor smerterne har sat sig der, har hun ingen anelse om. 

Da hun om aftenen lufter tanken om at gå til lægen for en veninde, bliver hendes talestrøm stoppet:

– Du er gravid, udbryder hun, men tanken ligger Frejamay meget fjernt. 

Læs også: I overgangsalderen som 30-årig: Skynd dig at blive mor

Graviditetstesten

En læge har nemlig for år tilbage fortalt Frejamay, at hun højst sandsynlig ikke kan blive gravid. Sorgen har hun båret med sig, men også accepteret. 

Alligevel vil drømmeland ikke fange hende ind, da hun den aften ligger i sengen. Hun vender og drejer sig, og klokken 3 finder hun en graviditetstest frem. Da hun kort tid efter ser to streger blive mere og mere tydelige, står hun måbende tilbage. 

– Jeg var fuldstændig i chok. Vi havde jo bare været sammen én gang, og vi havde jo ikke så meget med hinanden at gøre, fortæller Frejamay November fra sin lejlighed i Brede i Nordsjælland. 

Frejamay havde altid elsket at bo alene. Alligevel havde hun gennem sin ungdom haft fantastiske kærester og i en periode prøvet at blive gravid. Projektet var ikke lykkedes, og da hendes læge fortalte, at hun højst sandsynlig var blevet steril på grund af en uopdaget klamydia, lå det ikke i kortene, at hun skulle blive mor. I stedet levede hun det liv, hun gerne ville. Rejste rundt i verden, arbejdede som coach for Magasin og som blogger. 

Tilfældigt møde 

Da den lune sommerluft drev ind over København i 2015, kom lysten til at date. Frejamay boede i Hellerup og havde aldrig set andet end baghovedet af sin underbo. Så da hun en aften efter en 40-års fødselsdag ventede på bussen ved Trianglen på Østerbro i København, så hun ikke, at det var ham, der stod ved siden af hende. 

– Jeg havde stået og talt med en højesteretssagfører, og da jeg sagde mit navn, brød han ind i samtalen og spurgte, om jeg ikke boede oven over ham. Det viste sig, at han havde ret, og så faldt vi i snak, fortæller Frejamay, der tog imod invitationen om at drikke en øl den lune sommeraften. Da hun vågnede næste dag, var det i underboens seng. 

Frejamay så sin underbo nogle få gange efter den nat, men følelserne udviklede sig ikke i en romantisk retning. I stedet fortsatte hun sit liv, som hun plejede. Indtil den nat, hvor to streger kom til syne på graviditetstesten. 
I en uge gik Frejamay rundt i en tilstand af chok, men hun vidste også, at tiden snart var inde til, at hendes perifere bekendtskab i underetagen skulle have nyheden at vide. 
Efter en tur i Netto bankede hun på underboens dør. Med en ananas og en pakke smør i favnen fortalte hun ham, at hun var gravid. 

– Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå i en situation, hvor jeg skulle forandre en andens livs så meget, men til min store overraskelse blev han glad. Han ville også gerne selv have børn, så han kunne ikke se, hvorfor det ikke skulle være nu, siger Frejamay, der de efterfølgende måneder lå med hovedet i toiletkummen og kastede op. 

Nybagt babylykke

Kontakten med underboen var begrænset. De skrev nogle beskeder til hinanden, og han tilbød at hente mad til hende, når hun havde det dårligt. 
Men som tiden gik, begyndte forholdet mellem underboen og Frejamay at blive anspændt. 

– Han blev bange for, at jeg ville tage vores barn fra ham, så han begyndte at overvåge mig. Det endte med at blive så ubehageligt, at jeg dagen før, jeg skulle føde, flyttede ned på mine forældres båd, forklarer hun. 

Datteren Emmalia kom til verden ved akut kejsersnit, og da Frejamay fik hende i armene, føltes det som et mirakel. 

– Nogen ville måske tænke, at det er trist, at man ikke fik barn med en, man var forelsket i, men jeg har på en eller anden måde hele tiden vidst, at hvis jeg blev mor, så ville jeg være alene om det, så for mig var det på ingen måde et nederlag, siger Frejamay, der trods den nybagte babylykke stadig følte, at der hang en sort sky over hendes og underboens forhold. 

Læs også: Tillykke du er gravid

Ingen tillid

Konflikterne eskalerede, og til sidst endte de hos Statsforvaltningen. 

– Da jeg skulle til det første møde, blev jeg ramt af noget, der mindede om et angstanfald, da jeg sad i bilen. Jeg var oprigtig bange for ham, for i bund og grund kendte jeg ham jo ikke, forklarer Freya, der sammen med underboen valgte at deltage i et såkaldt skilsmisse-kursus, før der blev truffet en afgørelse. 

– Jeg kunne slet ikke se, hvordan vi nogensinde skulle kunne finde ud af det sammen. Jeg ville aldrig nægte ham at se sit barn, men det var, som om jeg hele tiden blev mødt med mistro, siger Frejamay, der over de kommende uger fik åbnet op for sine frustrationer. 

Langsomt, men sikkert begyndte de at få bygget en fælles tillid op til hinanden. 

– Han havde været bange og havde reageret ud fra det, men da han endelig forstod, at jeg ikke ville ham noget ondt, kunne vi endelig snakke fornuftigt sammen, forklarer Frejamay, der kunne smide nogle tunge sten fra sine skuldre. 

Samværet kørte fint med Emmalia, og de hjalp hinanden, når tingene pressede sig på.
Men selv om Frejamay elskede hverdagen med sin datter, var det en sorg, at Emmalia ikke havde søskende. Hun havde selv haft glæde af en søskendeflok på fire, og derfor besluttede hun, at hun ville insemineres. 

Læs også: Fra X Factor-Sarah til Noah: Vi skal være mor og far

– Jeg kontaktede Emmalias far, da jeg synes, at det var god stil at fortælle ham det. Han hørte, hvad jeg sagde, men han spurgte alligevel, om han ikke lige måtte komme forbi næste dag, så vi lige kunne snakke om det, smiler Frejamay, der to dage før, hun skulle insemineres, sad i stuen med den underbo, som hun havde fået barn med nogle år før. 

Lad os få en mere

– Jeg kunne godt fornemme på ham, at der var noget i gære, og der gik ikke lang tid før, at det var klart, at han gerne ville have et barn mere med mig. Jeg synes egentlig hurtigt, at det var en god idé, så dagen efter ændrede vi papirerne, fortæller Frejamay, der efter andet forsøg stod med en positiv graviditetstest. 

I dag er Emmalia 4 år og Selinna er 1 år, og selv om Frejamay aldrig havde troet, at hendes liv ville tage denne drejning, er hun lykkelig for det. Hun og børnenes far har i dag et godt samarbejde. De har sammen besøgt hans far i Ungarn, hvor de har lært hinanden bedre at kende, og da Frejamay skulle hjælpe sin far i Sønderjylland, tog han med for at passe børn. 

– Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at vi kunne få et godt samarbejde. Jeg kendte jo slet ikke den mand, jeg fik et barn med. Det var jo min underbo, griner Frejamay, der håber, at hun kan inspirere andre til at kæmpe for forholdet til deres børns far, selv om det ikke umiddelbart virker muligt. – I sidste ende handler det jo om børnene.

Læs også: En læser fortæller: Jeg vil beholde vores barn