Ulykke og skilsmisse ændrede hans liv: Nu er jeg en bedre far

Én ulykke kommer sjældent alene, hvilket svenske Olof har måttet sande. Først faldt han ned fra en klatrevæg og ødelagde sin ryg. Derefter blev han skilt og overvejede at tage sit eget liv. Men i stedet for at lade sig knække af ulykkerne besluttede han at kæmpe.

Der er to triste begivenheder i Olof Jilkéns 40-årige liv, som han gerne ville have været foruden. Og så alligevel ikke. Den ene var en ulykke, der gjorde ham delvis invalid og ændrede hans før så aktive tilværelse. Den anden var en skilsmisse, der sendte ham mentalt i gulvet.

Men oplevelserne har bidraget med noget positivt. De har gjort Olof til et andet menneske og en bedre og mere nærværende far til hans 7-årige søn, Ebbe.

– Jeg har lært at tage livet, som det er, og ikke, som jeg ønsker eller drømmer om, det skal være. Jeg er et langt mere taknemmeligt og nærværende menneske nu, erkender Olof.

Læs også: Martina ramt af stålbjælke: Mit ansigt ødelagt på et sekund

Nødt til at acceptere

Man kan ikke undgå at blive imponeret over hans livsglæde og udstråling. Det gælder, uanset om man er til et af hans foredrag eller blot møder ham tilfældigt. Olofs livsfilosofi er, at hvis man selv er et positivt og harmonisk menneske, bliver man mødt med de samme varme vibrationer fra andre.

– Mit liv i dag er mere spændende og indholdsrigt, end det har været på noget andet tidspunkt. Jeg accepterede og indså, at der måtte være en mening med det, jeg blev udsat for. Hvis ikke jeg havde gjort det, var jeg blot endt som et ulykkeligt offer. Jeg lærte, at det ikke var synd for mig, og at jeg med egen kraft måtte videre.

I 2011 havde han sit eget firma i underholdningsbranchen og arbejdede bl.a. med nogle af Sveriges største og mest kendte komikere. Men pludselig ændrede alt sig.

Mistede koncentrationen

– Ulykken skete på den første dag af min barselsorlov. Jeg var frustreret efter at have gået hjemme hele dagen. Trods min kones protester tog jeg med en ven til en klatrevæg i Gøteborg, hvor vi dengang boede.

Olof havde klatret gennem mere end 10 år, også i høje bjerge. Fysisk aktivitet var en vigtig del af hans hverdag, og træning og lange løbeture fik ham til at koble fra og finde ro. Men den dag – på den 16 meter høje væg – gik alt galt, helt galt.

– Formodentlig mistede jeg koncentrationen. De første 10 meter op gik alt fint, men da det blev sværere, mistede jeg grebet og fodfæste. Jeg vidste instinktivt, at nu gik det rigtig galt. Jeg kan ikke huske præcist, hvad jeg tænkte. Jeg følte blot en isnende skræk i kroppen og forstod, at livet aldrig ville blive det samme.

Sikkerhedslinen, som skulle bremse faldet, hvis noget gik galt, var ikke fastgjort rigtigt på den sele, som Olof havde på. Han ramte jorden med fødderne først, og hælene blev knust. Det voldsomme møde mellem ham og jorden betød, at store dele af hans rygmarv blev knust. Han mistede bevidstheden, men havde ingen smerter, da han vågnede, og vidste, at han var kommet alvorligt til skade.

Han havde pådraget sig en såkaldt ikke-komplet rygmarvsskade. Det betyder, at han kan bevæge sine ben og blandt andet selv kan komme på toilettet. I dag kan han gå en tur i skoven ved hjælp af krykker.

Efter en måned på hospitalet blev Olof overflyttet til et rehabiliteringshjem. Han kom langsomt til kræfter, og i foråret 2012 blev han udskrevet. Sammen med hustruen og sønnen Ebbe bosatte han sig i et hus i Skåne, fordi lejligheden på 3. sal uden elevator ikke længere var en mulighed.

Se også: Sønnen døde og forholdet brast: Alt var bare så tomt

Ny katastrofe

De følgende år var hans hustru en stor støtte og opmuntring både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Men så indtraf katastrofen endnu en gang. Egentlig er han ikke meget for at tale om skilsmissen.

– Man kan sige, at vi voksede fra hinanden. Vi blev separeret i sommeren 2016, og et halvt år senere var skilsmissen et faktum. Alle faste holdepunkter i mit liv forsvandt den sommer. Jeg følte en stor tomhed og overvejede endda at tage mit liv.

Inden separationen var hans fokus på at kunne gå længere og svømme og cykle hurtigere. Nu drejede det sig kun om at overleve. Olof følte det som om, at han sad baglæns i en rutsjebane gennem et totalt mørkt rum.

Midt i sit livs krise besluttede han at bekæmpe de psykiske og fysiske smerter i stedet for at lade dem styre livet. Han ville ikke søge flugt i alkohol, og han ville ikke på desperat jagt efter en ny kvinde, der kunne udfylde tomrummet i hans liv. Det tomrum måtte han selv finde løsninger på. Én af vejene ud af mørket blev yoga og meditation.

– Jeg fik modet til at bekæmpe mit eget mindreværd og indså, at der fandtes lys i mørket. Det lyder næsten religiøst, men det handler om at opleve og møde livet, som det er, og ikke som jeg forestiller mig, det skal være.

Læs også: Ullas børn genoplivede hende efter hjertestop: Tak for livet børn

Kontakt til mit indre

Olof er overbevist om, at hans indre rejse har gjort ham til et bedre menneske og en bedre far. Han føler sig som et faderligt forbillede for Ebbe, der bor hos ham hver anden uge.

– Jeg har opgivet det billede af mig selv, som jeg havde i mit tidligere liv som et meget aktivt menneske. Jeg har fået en helt anderledes kontakt til mit indre jeg, mine følelser og mit hjerte. I stedet for at være hård og forsøge at styre livet i min retning lader jeg mig lede af de oplevelser, som tilværelsen udsætter mig for.

Olof driver fortsat sit firma og holder også foredrag om den rejse, livets tilfældigheder har sendt ham ud på.

– Jeg nyder livet og tvinger ikke længere mig selv til noget. Jeg arbejder, når jeg vil og kan, går en tur eller svømmer, når jeg har lyst, og dyrker yoga for at holde min krop i balance. Jeg har fundet min plads i både mig selv og i livet. Det var ikke sket, hvis jeg ikke var styrtet til jorden og var blevet skilt, siger Olof.