Vi er kun os to

Efter en operation, da Nina var 34 år, gav kirurgen hende en besked: Hun skulle ikke regne med at kunne få et barn uden hjælp, og at hun i alle tilfælde skulle skynde sig. Det rystede Nina, der ikke havde en kæreste. I dag, halvandet år og en masse dybe tanker senere, er Nina mor til en lille, charmerende nyfødt dreng.

Nina Lenstrup, 35, krammer sin søn lidt tættere, hvisker søde ord til sin lille dreng, og hans små lyde ændrer sig til lyden af en nyfødt baby, der sutter og trækker vejret på den der helt specielle måde gennem næsen, mens han får mælk af sin mor. Alt er roligt, alt er trygt.

– Han er bare så dejlig. Så rolig. Han spiser godt, og han sover godt. Han er min vidunderlige gave, siger Nina.

Hun er netop blev mor til en dreng, der vejede 2.850 gram og var 52 cm lang ved fødslen for bare få dage siden. Nina bor i Helsingør, er single, og hendes lille søn er kommet til verden ved hjælp af en donor.  

Læs også: Sarah lærte selvhypnose og fødte uden smerter

– Jeg har altid set mig selv som en, der skulle have en familie, som en der skulle være mor. Men sådan blev det bare ikke, siger Nina.

Stor beslutning

Men for omkring halvandet år siden blev hun mere eller mindre tvunget til for alvor at tage en beslutning. Nina var blevet opereret for en væskeansamling i den ene æggeleder, og da hun efter operationen var til samtale med kirurgen, fik hun noget af en chokerende besked. Lægen sagde til hende, at hun havde så meget arvæv og så mange sammenvoksninger, at hun nok ikke kunne blive mor uden hjælp, og at hun skulle skynde sig, hvis hun gerne ville have børn.

– Jeg måtte jo sige til lægen, at jeg ikke havde en kæreste, og at det ikke lå lige for, at jeg fik en. For selvfølgelig vil jeg da gerne finde en, men det bliver jo kun sværere, hvis man samtidig har travlt med at skulle starte en familie. Det kan nemt blive en overilet beslutning i stedet for at lade kærligheden bestemme, siger Nina.

Lægen spurgte så Nina, om hun havde overvejet en donor. 

– Det havde jeg ikke. For jeg var jo kun 34 år og syntes stadig, jeg havde tid. Men hans ord satte tankerne i gang.

Nina tænkte dybt og længe over sine muligheder og kom til sidst frem til, at en donor nok var den rigtige mulighed for hende.

Læs også: Sådan klarer mor til femlinger hverdagen

– Der er så mange måder i vore dage at få en familie på. Der er mine børn, dine børn og vores børn. Så jeg mener også, der er plads til donorbørn.

Den beslutning førte til, at Nina måtte tage mange nye og svære valg. For er det nu helt rigtigt sådan at shoppe rundt efter den helt rigtige far til sit barn?

– Jeg havde slet ikke overvejet alle de muligheder, der var. Man kan sidde på nettet og søge efter donorer, og hvis man går til udlandet, er der næsten ingen grænser for, hvad man kan vælge efter. Men det, syntes jeg, var lidt svært. Faktisk lidt ubehageligt, siger Nina, der især ikke kunne lide, når det hele blev alt for forretningspræget. Altså at bestemte egenskaber kostede ekstra penge.

– Jeg ved godt, at jeg ikke skulle ud at finde en kæreste. Men det var alligevel vigtigt for mig at prøve at menneskeliggøre det hele. 

Det rigtige valg

Nina valgte at følge de danske regler. Her får man oplyst nogle ting om donor, men har ikke adgang til direkte genetiske analyser. Man kan så at sige ikke bestille en pige eller en dreng. For efter man har valgt donor, lader man naturen forme barnet. Man kan vælge hvilken højde, hårfarve eller øjenfarve, en donor skal have, og der også mulighed for at få at vide, hvilken uddannelse og hvilket job en donor har. 

En af de første beslutninger, Nina skulle tage, var, om hun ville have en åben eller en lukket donor. Hvis man vælger en åben donor, får barnet mulighed for at kontakte sin biologiske far, efter barnet er blevet 18 år.