Dimitris skrev afskeds-sms: Jeg ville bare passe ind

Tankerne kører rundt i hovedet på Dimitris. Skoledagen har været tung, og kommentarer om hans sydlandske udseende kunne han heller ikke slippe for denne dag.

Han har i lang tid prøvet at ignorere det. Grinet af det eller spillet med på den, men nu kan han ikke mere. I stedet har mørke tanker overtaget hans sind. Det er egentlig meningen, at han skal mødes med sine venner om aftenen, men da klokken nærmer sig 22, bevæger han sig i stedet mod Hillerød Station. Han tager telefonen op af lommen og skriver til vennerne, at han ikke kan mere. Derefter slukker han telefonen, hopper ned på banelegemet og lægger sig på skinnerne.

– Jeg var ét stort emotionelt kaos, og jeg havde så mange tanker i hovedet, at jeg nærmest ikke kunne rumme det. Mit hoved havde sit eget liv, og det var, som om min krop bare fulgte med den dag, fortæller den nu 19-årige Dimitris Baltzis fra Hillerød.

For Dimitris var årene i folkeskolen præget af sammenhold. Han voksede op i udkanten af Hillerød, hvor der var en afslappet landsbystemning, og hvor de fleste kendte hinanden.

Læs også: 15-årig begik selvmord: Christian ville være perfekt

Hårde krav

Til trods for Dimitris’ græske aner var han aldrig genstand for hån eller mobning. Han fik hurtigt venner, og som folkeskoleårene nærmede sig sin afslutning, glædede han sig til at indlede en ny æra i gymnasiet.

Men kravene til den følsomme dreng ramte ham som en mur. Alkohol blev ikke kun indtaget i weekenderne, men også i hverdagene, og i løbet af de første par dage blev grupperne i klassen skabt.

– Jeg havde aldrig drukket særlig meget. Vi havde fået lidt at drikke sidste skoledag, men ellers havde jeg altid været en stille type, der godt kunne lide at spille computer, forklarer Dimitris, der alligevel gjorde alt for at blive en del af gruppen.

Han snakkede med, når samtalen faldt på scoringer, og han virkede udadtil entusiastisk, når endnu en druktur blev præsenteret. Men selv om han f.eks. oplevede, at venner røg til udpumpning, så ændrede det ikke kulturen.

"Sigøjner" og "perker"

– Jeg satte slet ikke spørgsmålstegn ved, om det var noget, jeg egentlig havde lyst til. Jeg fulgte bare med, fortæller Dimitris, der heller ikke reagerede, når han blev kaldt ”sigøjner” eller ”perker”. I stedet ignorerede han det og undskyldte det over for sig selv med, at det var en del af ”drengejargonen”, som han bare skulle vænne sig til. Men som tiden gik, begyndte den nye livsstil at påvirke ham.

– Jeg begyndte at føle mig falsk. Jeg havde en maske udadtil, men indeni begyndte det at blive et stort kaos, fortæller Dimitris, der i 2. g for alvor begyndte at få det skidt.

Hans hoved blev fyldt med eksistentielle tanker, og fremtiden virkede uoverskuelig.

Læs også: Heidis store sorg: Min datter begik selvmord

Den aften i september havde han ikke et ønske om at dø, da han nærmede sig Hillerød Station. Alligevel lagde han sig ned på skinnerne. Han fornemmede lygterne fra toget nærme sig, men en fra nabolaget så Dimitris og hev ham op.

Åben om sine tanker

– Jeg kan ikke huske så meget fra tiden efter, men jeg kan huske lokomotivførerens skræmte ansigtsudtryk, og dér gik det nok op for mig, hvad der kunne være sket, fortæller Dimitris, der erkendte, at han havde det så skidt, at han blev nødt til at åbne op for de svære tanker, hvis han skulle få det bedre.

– Jeg fortalte mine venner, hvordan de forskellige øgenavne havde påvirket mig, og at jeg havde det svært med, at det hele var så overfladisk. De blev ret overraskede over det, for jeg havde på ingen måde givet udtryk for, hvordan jeg havde det, siger Dimitris, der håber, at han med sin historie kan være med til at bryde tabuer om sårbarhed – også selv om man er en dreng.

– Vi skal passe på, at vi ikke bare bliver en masse smukke mennesker bag en smilende facade, der aldrig taler om, hvordan vi rigtig har det. Det er jo kun menneskeligt at have svære følelser, men det er, som om det nærmest er skamfuldt.

Ægte venskaber

I dag har Dimitris det godt, og efter at han har åbnet op for sine tanker, er sammenholdet i drengegruppen blevet stærkt.

Han knokler i øjeblikket med at blive klar til studentereksamen, og når han snart står med huen på hovedet, kan han kigge tilbage på tre år, der både har udfordret og udviklet ham som menneske.

– Jeg har lært, at så længe jeg er mig selv, kan det ikke gå helt galt. Hvis folk ikke kan lide mig, så er det okay, for vi passer ikke sammen med alle. Det kan selvfølgelig være hårdt, når man er ung og bare gerne vil passe ind, men jeg tror virkelig på, at hvis man er ægte, så får man også ægte venskaber, forklarer Dimitris, der ved, at der er mange, der har det svært i ungdomsårene, og han råder unge mennesker til at blive bedre til at snakke om det.

– Jeg gik også engang og troede, at jeg var den eneste, der havde det skidt. Da jeg selv åbnede op for mine følelser, så viste det sig faktisk, at der var andre, der havde det på samme måde, og det var enormt befriende.

Læs også: Sms'er afslører: Michelle pressede sin kæreste til selvmord