Dobbeltmordet på jysk campingplads: Han dræbte sin elskerinde og søn 

I juli 1969 fandt nogle turister et lig i sandet på en nedlagt campingplads i Vejers ved Varde. Snart viste det sig, at der lå to lig – en kvinde og et otteårigt barn. Det blev startskuddet til en intens efterforskning, som førte i retning af Tyskland, skriver Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen.

Mordere prøver åbenbart mange gange at slippe af sted med deres forbrydelse ved at skille sig af med liget. Det har du før skrevet om.

Jeg husker en sag fra den jyske vestkyst for mange år siden, hvor ligene af en vistnok tysk kvinde og hendes barn blev fundet gravet ned. Ved du noget om den sag, og blev den opklaret?

Venlig hilsen Løven

Hej Løve

Hvor pudsigt, at du spørger til netop den sag, for den har jeg kigget lidt på for nylig.

Et tysk tv-produktionsselskab er i gang med at optage nogle dokumentarudsendelser om drab i Danmark, hvor enten offeret, gerningsmanden eller begge er tyskere.

Jeg medvirker i udsendelserne og fortæller om de sager, jeg og selskabet har fundet frem til som relevante. Og den sag, du spørger om, er netop én af dem.

Jeg kendte den egentlig ikke, men har undersøgt lidt om den på Politimuseet i København. En af mine gode, ældre venner, som har været pensioneret fra Rejseholdet i mere end 20 år, var med på sagen, så jeg har også fået hans personlige beretning om efterforskningen.

Lugt af forrådnelse

Sagen er kendt som “dobbeltmordet i Vejers”, og det skete længe før min tid i politiet.

Den 7. juli 1969 anmeldte nogle turister til politiet i Varde, at de på en nedlagt campingplads i Vejers, cirka tre kilometer fra havet, havde fundet et lig nedgravet i sandet.

De havde bemærket lugt af forrådnelse, og ved at grave i sandet kom en menneskearm til syne. Kriminalpolitiet i Varde anmodede med det samme om hjælp fra Rejseholdet.

Den videre undersøgelse og efterforskning klarlagde, at der var to lig på stedet, det ene af en yngre kvinde og det andet af en cirka otteårig dreng.

Begge lig var nøgne, og der fandtes ingen beklædnings- eller andre genstande i graven. Heller ikke i nærheden af graven blev der fundet nogle spor.

Fotografi af kvinde

Umiddelbart savnede man hverken herhjemme, i Norge, Sverige eller Tyskland personer, der kunne være identiske med de fundne.

Obduktionerne afslørede, at kvinden havde været udsat for vold i hovedet. Der var bundet en snor fem gange rundt om drengens hals. En undersøgelse af drengens mavesæk afslørede store mængder af sovemidlet Gluthetimid. Kvinden var i øvrigt gravid med et cirka 4-5 måneder gammelt foster. Det var tydeligt, at ligene havde ligget i graven i flere måneder.

Allerede efter få dage blev efterforskerne fra Rejseholdet og Varde politi opmærksomme på, at der i nabopolitikredsen Tønder sidst i maj samme år af forskellige mennesker var blevet indleveret tre kufferter og en håndtaske med dame- og drengetøj.

Kufferterne var fundet ved rastepladser og grøftekanter ved Løgumkloster og på Rømø. I én af kufferterne lå et fotografi af en kvinde. På bagsiden stod navnet Sigrid Hinkel.

Førte til gift brandmand

Nu kunne man mere målrettet samarbejde med tysk politi, som fandt ud af, at en ugift 32-årig kvinde fra Hamborg ved navn Sigrid Hinkel og hendes otteårige søn Olaf den 20. maj angiveligt var rejst til Frankfurt for at gifte sig med en ingeniør og udvandre til Sydafrika.

Hun var imidlertid aldrig kommet frem til Frankfurt.

Den videre efterforskning var intens, dygtigt udført og grundig. Den førte til identifikation af Sigrid Hinkels kæreste, den gifte brandmand Heinz-Paul Rübe (billedet øverst), som var far til to – og i øvrigt også far til Olaf. Han skulle opholde sig i Sverige på en fisketur.

Efterforskerne var via tandundersøgelser nu sikre på, at de fundne lig var Sigrid og Olaf, og meget pegede på, at den formodede gerningsmand var Rübe. De fik svensk politi til at anholde ham, hvorefter han blev overført til Danmark.

Ændrede forklaringer

I begyndelsen nægtede Rübe alt, men efterhånden som han blev foreholdt indicier og især vidneudsagn, der placerede ham i Vejers-området med Sigrid og Olaf, erkendte han drabene.

Der var dog ikke tale om helt uforbeholdne tilståelser, og han ændrede sine forklaringer flere gange.

Han blev derefter sigtet for mordet på sin elskerinde Sigrid og sønnen Olaf. Han påstod at Sigrid havde kvalt drengen, da han kom hen til teltet. Det gjorde ham rasende, hvorefter han slog kvinden med en skruenøgle og kvalte hende.

Sandsynligvis var motivet, at Heinz-Paul følte sig “fanget” mellem to kvinder. Efter alt at dømme havde han lokket Sigrid og sønnen med på en campingtur til Danmark under påskud af, at han ville gifte sig med elskerinden Sigrid, da han jo var far til Olaf – og måske barnet i hendes mave.

Men han havde helt andre planer. Han ville skille sig af med dem, da han allerede var gift med Ingeborg Rübe i Tyskland.

Besynderlig afgørelse

Det blev besluttet, at retssagen skulle køre i Tyskland, og Rübe og alt sagsmaterialet blev overført dertil.

Han blev den 16. oktober 1970 idømt 12 års fængsel for det, der i Tyskland hedder “totschlag”, ikke det mere kvalificerede “mord”.

Retten udtalte ved dommen: “Han har dræbt sine ofre uden at være morder”. En mild straf og efter min mening en besynderlig afgørelse.

Venlig hilsen Bent

 

Barneplejersken Sigrid med sønnen Olaf.

Barneplejersken Sigrid med sønnen Olaf.