Døde af tørst i ørkenen: Ofrede sig for deres søn

Det skulle have været deres drømmeferie – i stedet endte den i et sandt mareridt.

Den franske familien Steiner – Ornella, 51, David, 42, og deres søn Enzo på 9 år – havde planlagt rejsen til det vestlige USA i over et år. I fem uger skulle de være afsted.

Familien havde lagt et stramt program, så de kunne få mest muligt ud af hver eneste dag.

Tirsdag den 4. august var det den såkaldte gipsørken, White Sands i New Mexico, som har fået sit navn, fordi sandet her er kridhvidt og faktisk primært består af gips, der stod på programmet.

Far David, som var meget optaget af at fotografere, havde taget sine kameraer med, da familien lidt over middag forlod deres bil og til fods begav sig ud i den nærmest skinnende, flimrende, hvide ørken. Da stod temperaturen på lidt over 40 grader.

LÆS OGSÅ: Teenager død på ferie i Thailand

Med sig havde familien blot vandflasker med en halv liter i hver. Langt under den anbefalede mængde på mindst 3,8 liter per mand.
David og Ornella anede det ikke, men de var på vej i døden.

Skæbnesvanger beslutning

Solen brændte ubønhørligt, og det var stegende hedt. Den 9-årige Enzo fortalte senere myndighederne, at forældrene bevidst sparede på vandet – hver gang de drak en tår, insisterede de på, at han skulle drikke to.

– Det er nok grunden til, at han slap ud i live. Fordi han er mindre, og fordi han fik mere vand end dem, forklarede den lokale sherif Benny House dagen efter den frygtelige tragedie.

Efter omkring to en halv kilometer begyndte Ornella at få det dårligt. Hun følte sig træt og utilpas i varmen og foreslog, at familien vendte om.

Havde de gjort det, havde de måske undgået katastrofen.

Men David, som på det tidspunkt havde det fint, ønskede at fortsætte. Derfor traf han og Ornella den skæbnesvangre beslutning, at Ornella skulle vende om, mens David og Enzo fortsatte på den næsten 7,5 kilometer lange rute.

Efter at han og Enzo havde gået yderligere et par kilometer, begyndte David imidlertid også at blive konfus.

LÆS OGSÅ: Far og datter dræbt af fly, der nødlandede på strand

Der var ingen skygge at finde nogen steder. Og der var ikke mere vand.

David besvimede og faldt om i det hvide sand.

Dehydreret - men i live

Enzo anede ikke, hvad han skulle gøre, så han besluttede sig for at blive hos sin far.

Omkring kl. 17.30 samme dag fandt en af parkens rangere, som var ude på en rutinepatrulje, Ornellas lig. Det var ikke lykkedes hende at nå tilbage til bilen, før benene havde vaklet under hende, og hun var besvimet. Fordi hun havde været alene, havde der ikke været nogen til at hjælpe. Hun var død.

Rangeren var imidlertid snarrådig. Han opdagede Ornellas kamera og klikkede sig hurtigt gennem billederne. På et af dem så han Ornella stå sammen med en mand og en dreng – og rangeren kunne se, at billedet var taget samme dag. Derfor satte han straks en eftersøgning i gang.

45 minutter senere var David og Enzo fundet.

For David var det desværre for sent. Han var død. Enzo var stærkt dehydreret og forbrændt – men dog i live.

– De havde simpelthen undervurderet naturen, lød det kort efter fra sherif Benny House til den lokale avis Alamogordo Daily News.

Bedstefar græd som et barn

Om onsdagen ringede det på døren hjemme hos Enzos bedsteforældre i Frankrig. Udenfor stod to betjente.

– De gav mig et brev fra udenrigsministeriet, hvor der stod, at min søn og min svigerdatter var døde. Jeg græd som et barn, selv om jeg er 69 år, fortæller Enzos farfar Alain Steiner til den franske avis Le Parisien.

LÆS OGSÅ: Mia reddede hund på sin ferie

Han og hans hustru fløj straks til USA, og i weekenden kunne de tage deres nu forældreløse barnebarn med hjem til Frankrig.

Bedsteforældrene har nu fået forældremyndigheden over Enzo.

– Ifølge den information vi har fået fra ministeriet, gav David og Ornella det sidste vand til Enzo. Derfor overlevede han, lyder det fra Alain Steiner.

B.S. CHRISTIANSEN: SÅDAN OVERLEVER DU

BT har spurgt den tidligere danske jægersoldat B.S. Christiansen, hvilke forholdsregler man bør tage, når man bevæger sig ud i en ørken.

– Jeg oplever tit, at folk undervurderer, hvor stærk naturen er, siger B.S. Christiansen til avisen og fortsætter:

– Man må aldrig splitte op, når man går ud i ørkenen. Man hører tit om folk, der er faret vild, hvor den ene går ud og leder efter hjælp, og den anden bliver tilbage.
Man skal holde sammen, støtte og hjælpe hinanden. Det er stort set altid den, der bliver tilbage, man finder, og den anden af parterne klarer den ikke.

Den tidligere jægersoldat slår også på, hvor vigtigt det er, at man har vand nok med. Folk bliver ofte overraskede over, hvor meget de faktisk skal drikke.

Og så er det vigtigt altid at have en plan og en nødplan – også selv om det måske er en kort tur. For der kan altid gå noget galt.

Man skal være helt klar over, hvor lang ruten er, hvad den indebærer, og hvor lang tid det vil tage at gå den.

Endelig er det ekstremt vigtigt, at man tager en form for oversejl med, så man kan få noget skygge, og sidst – men ikke mindst – at man altid fortæller nogen om turen, hvor man planlægger at gå hen, og hvornår man forventer at være tilbage, forklarer B.S. Christiansen til BT.