Drengen med dæmonmærket: Man gjorde et barn fortræd

31. juli 2019 af Bo Østlund Foto: Gregers Overvad og privat

Lasse Løagers liv har været en barsk rejse. Da han var 5, druknede hans far, og fra han var 7 til 12 år, blev han hyppigt udsat for seksuelle overgreb. Siden fulgte to selvmordsforsøg og en arbejdsulykke. I dag har han kigget dæmonerne dybt i øjnene, og til november udgiver han sin tredje roman.

Den eftermiddag i 1983 kan lille Lasse godt instinktivt mærke, at noget ikke er, som det plejer, da han kommer hjem fra skole.

Familiens hund Bamse – et gadekryds mellem en labrador og en rottweiler – er nemlig lukket ud i hundegården. Der plejer den ikke at stå. Men den 7-årige dreng tænker ikke mere over det og skynder sig ind i familiens lille faldefærdige hus i den lille by Stauning en snes kilometer syd for Ringkøbing.

Der er mærkeligt stille i huset, og ingen af hans mange ældre søskende er tilsyneladende hjemme – heller ikke hans mor.

Han skynder sig ind i køkkenet, smider skoletasken, hælder et glas saftevand op og glæder sig til at læse om Stålanden i sin nye Jumbobog. Stålanden er en heltefigur i Disneys univers.

Hans hemmelige identitet er ingen andre end Anders And, og Lasse er tryllebundet, når Stålanden ved hjælp af sit superudstyr – jetbæltet, strålepistolen, fjederstøvlerne, den flyvende bil og alt det andet – bekæmper Andebys skurke.

Langt fra Stauning i den anden ende af landet gifter den 61-årige rejsekonge Simon Spies sig dette år med firmaets 20-årige piccoline Janni, og ude i verden danser Michael Jackson sin verdensberømte moonwalk for første gang, polakken Lech Walesa tildeles Nobels fredspris, og Sovjetunionen nedskyder et Korean Airlines-fly med 269 ombord, fordi flyet er inde over russisk område.

Lasse ved det først om et par sekunder. Men denne eftermiddag i 1983 slutter hans barndom. Og ikke engang Stålanden kan redde ham.

Læs også: Drabet vi aldrig glemmer: Mordet på Stine Geisler

Farverne forsvandt

– Jeg er ikke nået mange skridt ind, før han er over mig. Han slår mig, han holder mig hårdt i nakken og slæber mig gennem stuen og ind på et værelse, hvor jeg bliver tvunget ned i madrassen. Så vender han mig rundt og slår mig i maven, så jeg mister al luft. Jeg er rædselsslagen og bange, og han holder mig så hårdt, at jeg næsten ikke kan trække vejret, og for en stund mister jeg bevidstheden.

– Han binder sit bælte rundt om min hals og strammer til, hvorefter han siger dé ord, som hægter sig fast og sætter sig fast i huden som små sorte torne, som ikke er til at fjerne igen: ”Du skal sutte den nu!”