Skæbner

Efter 27 år har de fået fred: Vores Jacob blev myrdet

26. september 2016 af Morten Nøhr Mortensen
Foto: Craig Lassig/AP
I 1989 forsvandt ægteparret Wetterlings søn Jacob sporløst. I alle disse år har de gået rundt i uvished om hans skæbne. Nu har de endelig fået svar på, hvad der skete.

I 27 år måtte ægteparret Patty og Jerry Wetterling leve i uvished om deres søn Jacob. Hvorfor forsvandt han sporløst som 11-årig? Hvad skete der med ham?

Spørgsmålene har martret det hårdt ramte ægtepar i snart tre årtier. Nu har de så endelig fået vished, men sandheden om deres søn Jacob har imidlertid også kvalt det sidste håb om, at han stadig var i live.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Natascha Kampusch passer rædselshuset, hvor hun var fanget i 8 år

Nu ved de, at dengang for 27 år siden blev Jacob bortført, han blev voldtaget og til sidst slået ihjel.

Iskold indrømmelse

Sandhedens time indfandt sig i et retsmøde i Minnesota, USA, forleden.

Her var den 53-årige Danny Heinrich på anklagebænken. Og der var ingen vaklen, da han blev spurgt, om han stod bag den grusomme forbrydelse og mystiske bortførsel, der har hjemsøgt lokalsamfundet siden den fatale oktoberdag for mange år siden.

8-årig redder lillebror fra kidnapper

– Ja, jeg slog ham ihjel, svarede han iskoldt i retssagen, der også afslørede gruopvækkende detaljer fra Jacobs sidste tid.

Bortført i varevogn

Foran de fortvivlede forældre fortalte den 53-årige morder, at han bar en maske og en revolver, da han kort fra Jacobs hjemby St. Joseph tvang drengen ind i sin varevogn og lagde ham i håndjern.

Han fortalte, at Jacob havde spurgt: – Hvad har jeg gjort?

Herefter fortsatte han de ubarmhjertige handlinger. Han voldtog den 11-årige dreng, hvorefter han skød ham med to skud.

– Det var i panik, sagde han i retten.

En uge tidligere havde han udpeget det sted i et øde skovområde, hvor han begravede drengen, og hvor man ganske rigtigt fandt Jacobs jordiske rester.

Vi elsker dig Jacob

Selv om retssagen har været pinefuld for Jerry og Patty, så har de nye oplysninger om deres søn også givet dem mulighed for at få ro i sindet. Indtil det sidste havde de håbet, at han stadig var i live.

Marias søn blev kidnappet: Genforenet efter 21 år

– Vi elsker dig Jacob. Vores hjerter gør ondt. For os var Jacob i live, indtil vi fandt ham. Vi har brug for at sørge, lød det fra Jacobs mor Patty, da hun efter retssagen udtalte sig til pressen.

– Det var utroligt smertefuldt at høre om hans sidste dage, sidste timer, sidste minutter, tilføjede hun.

Anden kriminalsag fældede morderen

Jacobs morder var allerede mistænkt for drabet tilbage i 1989. Dengang kunne politiet dog ikke finde tilstrækkelige beviser.

Det lykkedes imidlertid at fælde Danny Heinrich, da han for to år siden blev dømt for et sexovergreb på en 12-årig dreng. Ved hjælp af dna-teknologi kunne man nu knytte ham til den 27 år gamle drabssag.

Stillet foran de nye beviser erkendte han alt.

Skræmmende video: Her forsøger mand at kidnappe 4-årig

Artiklen er fra denne uges Ude og Hjemme, som er på gaden den 21.-27. september. Smugkig i bladet her:

Tip: Her kan du købe Jeppe Nybros omdiskuterede bog 'Kidnappet' til kun 129 kr. >>

Sponsoreret indhold