Elefanten føder og tager afsked med sin døde unge
Sidst på eftermiddagen fredag fødte elefanten Surin i zoologisk have i København sin unge. Om morgenen havde dyrepasseren og dyrlægen fundet udstødt fosterhinden, ligesom de havde observeret, at Surin ikke længere havde en speciel status i flokken, så de forventede, at ungen var død. Og det var den.
I videoen kan du se selve fødslen, hvor elefanterne efterfølgende puffer til ungen for at se, om der skulle være liv i den. Men det er der desværre ikke.
Nu skal dyrlægen finde ud af, hvad der gik galt.
Den tredje døde elefantunge
Det er anden gang Surin mister en unge. Første gang var for to år siden. Dengang tog hun det meget hårdt. Denne gang ser det ud til, at hun trods 22 måneders graviditet, klarer sorgen bedre.
Det er ni år siden zoologisk have i København have en elefantunge, der klarede sig gennem den første kritiske tid.
Den unge, som elefanten Surin fødte for to år siden, have en medfødt hjertefejl og døde umiddelbart efter fødslen. Og i november sidste år måtte ungen Khao Sok aflives, fordi den havde fået en herpesvirus.