Ellen blev syg af sin mands selvmordsforsøg

Rickard havde låst sig inde i bilen. Han sad og kastede piller i munden. Det lykkedes for Ellen at skærme børnene, så de ikke opdagede noget, mens hun ringede efter hjælp.

Rickard ryster på hovedet, når han husker tilbage på det.

– Det gør mig ked af det at tænke på alle de gange, jeg har prøvet at slå mig selv ihjel. Ellen har reddet mit liv, og jeg føler, jeg har ødelagt hendes og børnenes.

Han har foreslået, at de flytter fra hinanden. For Ellens skyld. Hun ville have det bedre uden ham, synes han.

– Men det er ikke Rickards skyld. Det er hans sygdom. Det her er en kamp for os alle. Jeg giver ikke op, siger Ellen, på trods af at livet har været en kamp de seneste ni år.

En kamp for at holde sammen på familien og for at støtte sin mand, når han falder i depressionens dyb. Det har tæret på kræfterne. Frygten for at Rickard ville tage sit eget liv, har været i hendes tanker konstant.

– Det har været hårdt, når Rickard var selvmordstruet. Jeg har levet med frygten for at finde ham død, når jeg kom hjem. Jeg har siddet på nåle, når han var væk, bange for at få et opkald med dårlige nyheder, fortæller Ellen Jareteg fra Länghem tæt på Borås i Sydsverige.

Læs også: Marie faldt for sin patient

Ellen og Rickard mødte hinanden i 1997 til en grillfest hos nogle fælles venner – tre måneder senere flyttede de sammen. Deres stærke kærlighed er den eneste forklaring på, at de stadig er gift.

– Følelserne mellem os er der stadig. Så er det klart, at man kæmper, siger Ellen.

For noget tid siden blev 50-årige Rickard diagnosticeret med en bipolar lidelse. Det forklarer de humørsvingninger, som han har haft i flere år. Men de seneste par år har været frygtelige. Ud over psykisk sygdom har Rickard også været tæt på at dø af blodpropper i lungerne og af et slagtilfælde. Takket være medicin er det fysiske helbred stabilt igen, men det går stadig op og ned.

– Rickard er lidt manisk lige nu. Det kan vare fra få dage til flere uger, inden han igen bliver mere stabil. Du kan se, hvor rent her er. Han har gjort hver en krog i huset ren og sover ikke om natten lige nu, siger Ellen.

Fik panikangst

Rickard begyndte at få det dårligt i 2011, hvor han arbejdede som chef for en kundeservice. Det var et krævende job, og han havde for vane at sige ja til alt.

Nogle år tidligere havde han haft en blodprop i lungerne.

– Jeg skulle have lyttet til advarselssignalerne dengang.

En nat vågnede han af et panikanfald.

– Jeg troede, jeg ville dø. Efter det sad jeg i en måned i saunaen og græd, siger Rickard.

Rickard havde alvorlig panikangst og udmattelsesdepression. I perioder har han været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og fire gange har han forsøgt at begå selvmord. Tre gange inden for 18 måneder.

Var den stærke

Imens tog Ellen sig af huset og de to børn samt sørgede for, at hverdagen fungerede.

– Der var så meget fokus på Rickard og hans sygdom, og det var sjældent, at nogen spurgte, hvordan jeg og børnene havde det. Jeg fik en familiesamtale med en psykolog, men samtalen styrede direkte mod Rickard. Jeg ville ønske, at vi pårørende fik mere hjælp og flere værktøjer til at håndtere situationen.

Læs også: Emelie blev forelsket i sin elev

Ellen slugte sin stolthed og forsøgte at løse problemerne selv.

– Mine børn har givet mig styrke og energi. Det har været svært. Da det var værst, var jeg meget bange og græd ofte, når jeg var alene.

Ellen blev syg

Med Rickards sygdom kom Ellens ensomhed. Snart ringede vennerne ikke mere, og hun havde selv for meget om ørerne med børn, fritidsaktiviteter og hverdag til at holde kontakten.

Rickards forældre og søster har stillet op, når det var nødvendigt, men det var alligevel hårdt og stressende. Som resultat blev Ellen også syg for seks år siden.

– Pludselig en dag magtede jeg intet mere. Jeg var helt færdig. Kroppen sagde stop. Jeg var udkørt og mistede mit job. Nu er jeg i arbejdstræning og er på vej tilbage, men jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver som før.

Kærligheden lever

Ellen arbejder et par gange om ugen, og Rickard er sygemeldt på fuldtid. Han klarer sig relativt godt, men har svært ved at acceptere, at han er bipolær. Han ved godt, at det er nødvendigt for at komme videre, og det går i den rigtige retning. Det er næsten fire år siden, han sidst var indlagt.

Læs også: Det føltes så forkert at bære hans kiste

Nogle gange bliver Ellen spurgt om, hvor længe hun kan holde til det, og hvorfor hun bliver. Ellen ser på Rickard og griner.

– Heldigvis har vi humor. Det hjælper. Vi kan endda joke med Rickards sygdom. Uden humor havde ingen af os klaret den. Vi er kommet tættere på hinanden. Kærligheden mellem os er der stadig.