Emilie fik to hjerneblødninger: Jeg vil kunne klare mig selv

Emilie gør alt for at komme ud af kørestolen

Emilie er stædig, utålmodig og fuld af gåpåmod. Det er absolut ikke de værste egenskaber at være udstyret med i den situation, som den 21-årige viljestærke pige befinder sig i netop nu.

Efter to hjerneblødninger og en kamp på liv og død kæmper Emilie for at vende tilbage til et næsten normalt liv. Det er et langt, sejt træk både fysisk og psykisk, men når Emilie har sat sig et mål, forfølger hun det med alle midler.

– Jeg nægter at være afhængig af hverken kørestol eller krykker resten af livet. Jeg har før gået normalt, og det kommer jeg til igen, siger Emilie Omholt Lang.

Beslutningen om ikke at acceptere tingenes tilstand er ikke kommet snigende af sig selv. Det er et bevidst valg, som den hårdt ramte pige har truffet. I stedet for at sidde med hænderne i skødet vil Emilie gøre alt for at ændre sin nuværende fysiske tilstand efter hjerneblødningerne. Hun er heldigvis ikke alene i sin kamp. Familien, gode venner og dygtige fysioterapeuter sørger for at holde modet oppe hos Emilie, når og hvis der er brug for det.

Voldsom hovedpine

En sommerdag for tre år siden blev livet vendt op og ned for den dengang bare 18-årige pige.

Emilie havde været på ferie med sin mor, far og to brødre, og vel hjemme i familiens bolig i den norske by Kongsberg stod hun sent op. Hun gjorde sig klar og lagde sminke, men kort efter blev hendes verden og tilværelse på få øjeblikke ændret.
Emilie skulle mødes med sin kæreste, som hun netop havde truffet, og hun glædede sig til at se ham efter ferien. Men hun nåede ikke ud ad hoveddøren, inden tragedien ramte hende.

– Jeg fik en voldsom hovedpine. Den var meget stærkere, end jeg nogen sinde før havde oplevet. Jeg fik kvalme og kastede op, inden jeg mistede førligheden i venstre side. Jeg gik i gulvet med et brag og husker ikke mere, før jeg fem uger senere blev vækket af kunstig koma på Rigshospitalet, fortæller Emilie.

Før hun mistede bevidstheden, lykkedes det hende at udstøde et skrig. Begge hendes brødre var hjemme, og den ældste havde været i militæret. Han kunne førstehjælp og vidste, at hovedpine, kvalme og manglende førlighed var tegn på noget alvorligt.
Der blev tilkaldt en ambulance, og på det lokale sygehus stod et team af læger og sygeplejersker klar til at modtage teenageren. Det blev imidlertid straks besluttet, at Emilie skulle flyves til Rigshospitalet i Oslo. Her skulle den unge kvinde de kommende uger kæmpe en kamp på liv og død uden garanti for, at der helbredsmæssigt ville komme et godt resultat ud af det.

Læs også: En hjerneblødning blev afslutningen for 21 årige Trine

Emilies forældre, Hanneline Omholt, 54, og Truls Lang, 55, fik at vide af lægerne, at udfaldet af datterens hjerneblødninger var uvist. Det blev et nervepirrende døgn, før situationen stabiliserede sig, og Emilie kunne meldes uden for livsfare.

Heldigvis havde hjerneblødningerne ikke frataget Emilie evnen til at tale. Andre vitale og centrale dele af hjernen havde heller ikke taget skade. Blødningerne havde ramt vigtige nerver i kroppen med det resultat, at Emilie ikke kunne gå af egen kraft. En lang genoptræning ventede forude, og den var Emilie godt i gang med, da en ny hjerneblødning ramte hende.

Undersøgelserne viste, at hun var født med en såkaldt karnøste i hjernen. Det er en samling blodårer formet som en lille bold, og mange med sygdommen lever uden symptomer. Men mellem to og fire procent bliver ramt ligesom Emilie. Det blev opdaget allerede efter den første hjerneblødning, men da var Emilie for svag til at blive opereret.

Hjerteveninder

Efter hjerneblødningerne blev Emilie trods hård genoptræning afhængig af en kørestol. Men hun kan nu gå kortere strækninger ved hjælp af krykker og et elektrisk hjælpemiddel. Det er en unik anordning, der sender strøm til nerverne i læggen, så hun kan bevæge sin fod. Det er Emilies håb, at dette hjælpemiddel med tiden kan optræne de ødelagte nerver, så hun selv kan gå.

– Jeg er ikke lam, men derimod svag i musklerne. Der er en væsentlig forskel på de to ting. Fysioterapeuterne siger, at jeg en dag får mulighed for at gå igen, siger Emilie stålsat.

Hun bor i en specialindrettet lejlighed i Kongsberg, og hun er tilknyttet et døgnbemandet hjælpecenter. Men Emilies håb er, at hun en dag kan klare sig på egen hånd i egen bolig.
Det er Emilies barndomsveninde, Cecilie Øyberg Wedvik, 22, ikke et sekund i tvivl om vil komme til at ske. De to har kendt hinanden gennem hele deres opvækst, og Cecilie kender om nogen til Emilies jernvilje.

Amalie fik en hjerneblødning som 20 årig

– Hun er stædig og utålmodig som bare pokker. Jeg er sikker på, at det er to vigtige egenskaber, så Emilie vil lykkes med de ting, hun sætter sig i hovedet, siger Cecilie.

De to veninder har aldrig været i tvivl om, at deres venskab er så stærkt og godt, at det vil kunne klare alle forhindringer og udfordringer.

– Vi er hjerteveninder for evigt. Det betyder, at vi ikke svigter hinanden, og så er det egentlig ligegyldigt, hvad der sker. Vi er der for hinanden, siger de to med én stemme