En helt på 10 år: Redder lillebror fra druknedøden

Torsdag den 23. juli var en grå og kold dag. Michelle var alene hjemme med familiens fire børn og ved at gøre børnene klar til en grill-aften hos hendes forældre. Mens hun var inde i huset med Nickolas, der i dag er seks år, og Michaela, som er halvandet år, var storebror Silas og Tobias ude i haven. Silas, som var ni år, kørte rundt på sin ATV, mens Tobias på fire legede.

– Pludselig råbte Silas på mig, og jeg kunne høre, at der var noget helt galt, siger 39-årige Michelle Callesen.

Sammen med sin mand, Søren, købte hun for fire år siden huset uden for Skals. Det store, hvide hus ligger langt nede ad en grusvej, omgivet af marker med masser af plads, som børnene kan boltre sig på. Og så har huset en swimmingpool.

– Vi havde tit snakket om at fjerne den, men børnene var så glade for den. Det var mest Silas og Nickolas, der badede, og jeg holdt altid øje med dem, siger Michelle der driver en skønhedssalon i Viborg.

Hun løb ud af huset og om til poolen, hvor der mødte hende et grufuldt syn. Tobias lå blå og livløs på fliserne, mens Silas sad bøjet over ham.

– Min første tanke var, at nu dør han, for jeg kan ikke førstehjælp, og vi bor langt fra sygehuset i Viborg. Jeg var i chok og helt ude af mig selv, fortæller Michelle.

Gav hjertemassage

Men redningen var tættere på, end hun anede. Silas havde lært at give førstehjælp i skolen, og han gav sig resolut til at give hjertemassage, mens Michelle gav kunstigt åndedræt efter at have ringet til alarmcentralen. Hun havde faktisk været tilmeldt et førstehjælpskursus, men det var blevet aflyst på grund af corona-pandemien.

Hun og Silas kæmpede, og pludselig begyndte Tobias at trække vejret. Han var vendt tilbage til livet.

– Han trak vejret på en lidt underlig måde, men jeg var bare lettet over, at han trak vejret, og jeg var taknemmelig over, at han havde sådan en fantastisk storebror, der kunne holde hovedet koldt, siger Michelle.

Lagt i koma

Tiden føltes endeløs, før først lægebilen efterfulgt af ambulancen kørte op foran huset. Michelle kunne se på sin mobil, at opkaldet til alarmcentralen, som hun havde haft i røret hele tiden, havde varet otte minutter. Normalt tager turen fra Viborg 20-25 minutter.

En lægehelikopter var også blevet tilkaldt, og Michelle og hendes lille søn blev fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Tobias’ kropstemperatur var nede på 31 grader, så han blev lagt i koma og køledragt for at mindske risikoen for hjerneskader.

Tobias var først indlagt på intensivafdeling i Skejby og senere en uge på sygehuset i Viborg.

– Det var nogle lange, forfærdelige dage. Lægerne sagde, at Tobias måske var spastisk lammet, og jeg kunne næsten ikke være i mig selv, da de vækkede ham fra komaen. Jeg stirrede på hans fødder, for hvis de vendte indad, var det tegn på, at der var noget galt, fortæller hun.

Tobias’ fødder vendte heldigvis normalt, og indtil videre tyder det på, at han er sluppet nådigt fra ulykken, men lægerne kan endnu ikke sige, om han får mén. Efter ulykken var han indlagt en måned på Neurocenter Hammel, som er specialiserede i hjerneskader.

En svær tid

Tobias er i dag fem år, og Michelle har været hjemme med ham siden ulykken, for hans udvikling er sat lidt i stå. Han bliver hurtig overstimuleret og går kun i børnehave to timer om dagen.

– Det har været en svær tid for hele familien, for ulykken har påvirket os alle, og den fylder stadig meget. Vi går i familieterapi, og det hjælper os, fortæller hun.

Midt i alle udfordringerne tårner sig dog en taknemmelighed op over, at Silas handlede så resolut.

– Havde han ikke reageret så hurtigt, var Tobias her måske ikke i dag, eller så havde han fået alvorlige mén. Silas har fået meget ros af lægerne, og vi er så stolte af ham, siger Michelle og smiler.

Årets førstehjælper

Silas’ flotte indsats er netop blevet belønnet med titlen ’Årets Førstehjælper’ – en pris, som Røde Kors uddeler til en person, der har reddet menneskeliv. Silas, der i dag er 10 år, er den yngste modtager nogensinde. På hans drengeværelse hænger en stor check på 10.000 kroner som bevis på hæderen.

Selv tager den unge helt virakken med ophøjet ro. Han vil hellere drøne rundt på markerne på sin ATV end at tale om den dag, hvor han reddede sin lillebror fra at drukne.

Tobias kan ikke selv huske noget, og normalt havde han stor respekt for poolen, fortæller Michelle.

– Der lå en fluesmækker i vandet, så måske har han jagtet en flue og er faldet i.

Hun har lukket sin skønhedssalon på ubestemt tid.

– Tobias skal have tid og ro til at hele. Det er det vigtigste. Ulykken har lært os at sætte mere pris på hinanden, for man ved aldrig, hvad der kan ske, men heldigvis endte vores historie lykkeligt.

Og poolen? Den blev tømt for vand dagen efter ulykken.