Hans rod jog mig væk

En rigtig god date

Nogle måneder efter min skilsmisse forrige år oprettede jeg en datingprofil, og jeg var på date med et par søde mænd, som jeg dog valgte ikke at se igen, for kemien var der ikke.

I januar dukkede en ny fyr op. Han hed Jesper, så rigtig godt ud på billederne og var 42 år. Jeg er 46, så det var ikke helt tosset. Vi blev enige om at mødes til en drink, og det blev min mest vellykkede date til dato. Han så næsten bedre ud i virkeligheden end på billederne, og han var sjov og nem at være sammen med.

Tiden fløj af sted, og den ene drink blev til flere, inden vi skiltes med et langt, varmt kys, der lovede godt for fremtiden. Tilmed boede vi kun en lille kilometer fra hinanden.

Vi begyndte at ses, og efter vores tredje date endte vi hjemme i min lejlighed. Jeg var overbevist om, at vi havde en fremtid sammen som kærester. Vi så ens på mange ting og havde flere fælles interesser, og både fysisk og psykisk følte jeg mig meget tiltrukket af ham.

Jeg var i chok

Den nat fortalte Jesper mig, at han snart skulle opereres for en sportsskade i det ene knæ. Vi nåede at ses to gange mere inden operationen, og begge gange var vi hos mig.

Operationen skulle have været ren rutine, men under bedøvelsen gik noget galt, og Jesper kom til at være indlagt i flere uger. Jeg besøgte ham naturligvis på sygehuset, men to uger efter operationen skulle jeg på en for længst planlagt rejse med en veninde. Vi var væk i 15 dage, og i den tid holdt Jesper og jeg kontakt via mobilen.

Han blev udskrevet, en lille uge før jeg kom hjem, men endnu var han ikke ret mobil. På tidspunktet for min hjemkomst havde jeg aldrig været i hans lejlighed, men jeg kendte hans adresse. Da min veninde og jeg landede, fik jeg den idé, at jeg ville overraske Jesper med et besøg, og jeg købte en flaske vin og lidt lækkerier

Fuld af forventning bankede jeg på, og han råbte: – Kom ind, døren er åben!

Så trådte jeg ind i hans lejlighed, og jeg var nær gået ud igen med det samme. Luften var så tung og indelukket, at jeg dårligt kunne få vejret. Inde i stuen stod pizzabakker, tallerkener med indtørrede madrester og tomme flasker og dåser overalt. Støvet lå tykt, og i krogene lå beskidte sokker og underbukser.

– Maria, er det dig? udbrød Jesper med glad overraskelse i stemmen.

Han kom op fra stolen, humpede hen til mig og gav mig et kram. Jeg var stadig lidt i chok over tilstanden af hans hjem, og mens vi krammede, kunne jeg over hans skulder kigge lige ind i hans soveværelse. Sengen var ikke redt, og det så ud, som om sengetøjet ikke havde været skiftet i mange måneder.

Tilmed havde Jesper også taget adskillige kilo på, siden jeg sidst havde set ham, og det værste var næsten, at han havde frygtelig dårlig ånde. Det havde jeg aldrig tidligere mærket hos ham, men han var tilsyneladende slet ikke klar over det selv, for han lagde an til det helt store gensynskys.

Jeg har altid været meget følsom i forhold til lugte, og jeg holdt kun ud at være i lejligheden, fordi jeg åbnede vinduet. Jeg hentede to glas i hans køkken, og der var alt så fedtet og klistret, at det umuligt kunne være opstået, efter at han var kommet hjem fra sygehuset. Det samme gjaldt resten af roderiet i lejligheden.

En dårlig lugt

Efter en times tid tog jeg hjem. Jeg følte mig i vildrede og var chokeret over, at han boede sådan. Mine spekulationer endte med en beslutning om, at vi fremover måtte nøjes med at være hos mig, for jeg var rigtig glad for ham.

Da det kom til stykket, gik det ikke alligevel. Vi sås et par gange mere, men jeg kunne ikke lade være med at snuse mistroisk til ham, og jeg syntes, der hang en dårlig lugt ved ham. Sådan havde jeg overhovedet ikke følt det, før jeg besøgte ham, men nu kunne jeg ligesom ikke se bort fra det.

Jeg gjorde det forbi med ham, og nu har jeg genaktiveret min datingprofil. Forhåbentlig møder jeg snart en sød fyr igen. Når det sker, vil jeg sørge for at se hans hjem, inden jeg bliver alt for glad for ham.