Jeg higede efter omsorg - del 1:5

1. marts Illustration: HermanDitte.

Jeg voksede op i et hjem med en psykisk syg mor og en alkoholisk og voldelig far. Vi fik ofte tæsk af ham, men da jeg blev 14 år, blev han nærgående på en helt anden måde, der fyldte mig med rædsel.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Min opvækst var kaotisk. Den startede ikke ud sådan, men noget ændrede sig, da jeg startede i skole, og min far begyndte at drikke fordi han var ked af sin sygdom, psoriasis. Samtidig gik det op for mig, at der var noget galt med min mor.

Måske havde det altid været sådan, men nu var jeg gammel nok til at forstå, at hun ikke var helt rask i sindet. Cirka en uge hver måned, skiftede hun personlighed og blev nærmest et helt andet menneske.

Min bror reagerede stort set ikke på noget af det, men trak sig bare ind i sig selv, og han og jeg havde ikke noget tæt forhold til hinanden i barndomsårene.

Efterhånden var vores hjem ikke et rart sted at være. Fars tiltagende drikkeri triggede en voldelig side frem i ham, og han delte med jævne mellemrum øretæver ud til os alle tre.

Skolen vidste godt, at jeg havde dårlige forhold derhjemme, men ingen gjorde noget ved det. Far havde i begyndelsen drukket derhjemme, men efterhånden gik han over til også at drikke på værtshuse, hvor vi ofte måtte tage ud og hente ham hjem fra.

Min mor havde, på grund af sin psykiske tilstand, ikke overskud til at beskytte hverken os eller sig selv. Det var mor og mig, der måtte tage imod de fleste tæsk. Far så ofte et stort lys i min stille og dygtige bror, som var god til at undgå at irritere far.

Da jeg var omkring 11 år, begyndte far også at se nogle kvaliteter i mig. Desværre var det ikke lige på den måde, jeg ønskede hans anerkendelse.

Det begyndte en dag, hvor jeg var i bad, og hvor mor bad far om at banke på døren, før han gik derud. – Heidi er jo ved at blive lidt blufærdig, forklarede hun ham.

Da jeg kom ud fra badeværelset i mit undertøj, stod far lige uden for døren. ”Er du genert”? spurgte han og så på mig. Jeg vovede ikke at svare andet end ”nej”. Så bad han mig om at trække min undertrøje op og mine trusser ned.

Læs også

Mor svigtede os børn

”Nej, Bjarne”! udbrød min mor forskrækket, men far insisterede, og jeg lystrede, fordi jeg var skrækslagen. Det føltes ufatteligt ydmygende sådan at skulle vise sig frem for sin far, men den dag blev den første af mange, hvor jeg kom til at gøre det igen.

Det skete, når han var fuld, og vi var alene i lejligheden: Jeg skulle klæde mig af og dreje mig rundt foran ham, mens han fortalte, hvilken flot pige jeg ville blive.

Jeg begyndte at skade mig selv og fandt på løgnehistorier om, hvad der var sket. For eksempel slog jeg en stor sten mod mit håndled, indtil der røg en flig af en knogle, og jeg måtte have armen i gips.

Hos sygehuspersonalet fik jeg endelig lidt omsorg, og det gjorde jeg også i skolen den første uge, jeg gik med gips. Jeg tørstede og hungrede efter opmærksomhed, og jeg fandt på de mest vanvittige historier, for at få det.

Jeg foregav besvimelser og jeg løj så dygtigt om mavesmerter, at jeg adskillige gange blev indlagt til undersøgelse på sygehuset, hvor de aldrig fandt et svar, men mente at det var “noget psykisk”.

Jeg blev konfirmeret, da jeg var 14 år, og kort efter gik min far et skridt videre i sine krænkelser over for mig. Min bror og mor var på besøg hos min mormor, mens jeg havde husarrest fordi jeg var kommet for sent hjem fra skole.

Om aftenen kom far meget beruset hjem. Han bad mig om at sætte mig ved bordet med ham, og han gav sig derefter til at fortælle, at på grund af hans hudsygdom, ville mor ikke længere ville have sex med ham.

Han spurgte, om jeg kendte noget til den del af voksenlivet, og gav sig i detaljer til at forklare. Jeg var skræmt fra vid og sans, da han foreslog at vise mig i praksis, hvordan det foregik.