Jeg var i et sygt forhold

Forelsket og betaget

I efteråret 2021 mødte jeg Mikkel via en fælles bekendt. Mikkel og jeg havde kendt hinanden lidt som unge, men havde ikke haft kontakt siden. Nu var vi begge 41 år, fraskilte og forældre.

Han inviterede mig på date, og jeg faldt pladask for ham. Vi havde en dejlig aften, og næste dag besøgte han mig derhjemme. To uger senere erkendte jeg, at der ikke var nogen vej tilbage. Vi måtte bare være i hinandens liv, og folk omkring mig sagde, at jeg strålede. Jeg var forelsket og betaget.

Mikkel og jeg havde 12 fantastiske uger med at lære hinanden at kende. Ret hurtigt mødte vores teenagebørn også hinanden, selv om jeg egentlig ikke havde tænkt mig, at det skulle gå så stærkt. Børnene virkede dog begejstrede, og jeg havde de lyserøde briller på.

Omkring jul begyndte vores forhold at ændre sig. Min eksmand og jeg havde aftalt at fejre jul sammen, og Mikkel blev såret og jaloux over ikke at blive inviteret med. Juleaften skulle foregå hos mine tidligere svigerforældre, og jeg sagde til ham, at sådan var det altså.

Til gengæld foreslog jeg ham, at vi kunne vågne sammen juleaftensmorgen og hygge os, inden jeg skulle slutte mig til min eksmand og børnene. Selv skulle Mikkel være sammen med sine egne børn, og jeg gik ud fra, at han ville nyde juleaften sammen med dem.

Var jeg kold og hård?

Jeg var knap nok trådt indenfor hos min eksmands forældre, før jeg begyndte at modtage en strøm af bebrejdende beskeder og opkald fra Mikkel. Jeg blev usikker og i tvivl, om jeg havde prioriteret rigtigt omkring juleaften. Var jeg hård og kold, som Mikkel antydede?

Nytårsaften var Mikkel og jeg og vores børn sammen, og han og hans børn tog hjem til ham for at sove. På årets første dag har min datter og jeg en tradition med at hygge hele dagen på tomandshånd med pyjamas og film, men det kunne Mikkel ikke forstå, og igen blev stemningen mellem os trykket. Mikkel sagde endda, at hvis jeg forlod ham, ville han gå under.

Normalt er jeg en stærk, uafhængig og stædig kvinde, men den udmelding pinte mig. Som han selv sagde, havde han jo ikke gjort andet end at forgude mig, og var det så ikke mig, der var dum og utaknemlig?

De næste måneder pendlede vi fra ham til mig og den anden vej, og jeg fik i stigende grad følelsen af ikke at gøre det godt nok i forhold til Mikkel. Han anklagede mig for at være uempatisk, ukærlig og for lidt engageret i vores kærlighed. Situationen gav mig en frygtelig uro indeni, og jeg begyndte at tro på, at jeg var verdens dårligste kæreste.

I sommerferien stak det helt af. Han overfusede mig offentligt og foran alle vores børn, hvilket hans børn ikke reagerede synderligt på. Jeg tænkte, at de måske havde oplevet det før.

Kort efter bad jeg ham en aften om at køre hjem, for jeg mente, at jeg havde influenza. Da jeg blev alene, indså jeg, at jeg ikke var syg, men at jeg var i et sygt forhold.

Jeg føler kun afsky nu

Jeg valgte at gøre det forbi med ham i hans hjem, hvor vi var alene. Det udviklede sig dramatisk med gråd og vrede, og til sidst skubbede han mig ind i væggen, væltede mig om på gulvet og sparkede mig. Jeg fik fat i min telefon og skreg, at jeg ville melde ham. Omsider slap jeg væk, mens han råbte, at hvis jeg gik nu, ville han tage sit eget liv.

På hjemvejen kontaktede jeg 112 og bad dem følge op på selvmordstruslen, for det havde han sagt til mig flere gange.

Den næste måned kontaktede han mig og alle mine private kontakter og kolleger på alle tænkelige måder, og jeg måtte anmode dem om at blokere ham.

I dag er jeg mig selv igen, og når jeg tænker på Mikkel, føler jeg kun afsky. Jeg har brugt tiden på at genopbygge forholdet til mine børn, for de blev også påvirkede af al balladen.

Ad omveje har jeg hørt, at jeg ikke er den første, Mikkel har manipuleret sådan med. Desværre er jeg nok heller ikke den sidste.