Min første fest

Stemplet som den stille pige

Jeg har aldrig været den pige, der var den mest højtråbende i klassen, og jeg var heller ikke sådan en pige, der tog til fester. Jeg var mere den pige, der hørte om andres festoplevelser. Derfor husker jeg også min første fest meget tydeligt.

På det tidspunkt gik jeg i 9. klasse. Folkeskolen var snart slut, og jeg skulle starte på efterskole efter sommerferien. Selv om jeg var en ret stille pige, havde jeg mange venner. Jeg hang især meget ud med en stor pigegruppe, men de var alle sammen lidt mere fremme i skoene end mig, og de havde også prøvet at være med til nogle fester.

Da jeg en dag blev inviteret med til en af festerne, var jeg helt vildt spændt og samtidig også lidt nervøs for, hvad mine forældre ville sige til det. Jeg havde det mærkeligt med at spørge dem, om jeg måtte tage af sted, men jeg samlede mod til mig og spurgte dem.

Svaret var til min skuffelse et nej. Jeg besluttede mig dog for at tage med til festen alligevel. For jeg ville ikke længere være hende, der aldrig tog med til festerne! Derfor løj jeg og fortalte dem, at jeg så ville tage hjem for at overnatte hos en veninde i stedet for.

Fest og fuld gas fremad

På dagen, hvor festen skulle holdes, tog jeg hjem til en af pigerne fra gruppen og gjorde mig klar sammen med de andre. Vi havde alle glædet os – og jeg havde måske glædet mig ekstra meget. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville give den gas! Jeg ville ikke have, at nogen skulle kunne mærke eller se på mig, at jeg ikke havde prøvet det før.

Så jeg lod, som om jeg havde styr på det hele til festen. Jeg drak en masse alkohol. Jeg dansede med mine veninder og mange andre, som jeg ikke kendte. Jeg prøvede en masse ting, som jeg ikke havde prøvet før, og som jeg vidste, at jeg ville blive slået ihjel for, hvis mine forældre fandt ud af det.

En af mine tætte veninder spurgte på et tidspunkt, om jeg var okay, hvortil jeg hurtigt svarede ja. Men det var begyndt at sløre for mine øjne, og jeg var blevet en smule svimmel. Jeg skyndte mig at tilføje, at jeg ville gå udenfor for at trække lidt frisk luft. For hun skulle endelig ikke finde ud af, at jeg havde løjet for mine forældre.

Udenfor var der ingen biler i nærheden. Jeg slingrede derfor ud på vejen. Det dunkede i mit hoved, så jeg satte mig ned og prøvede at samle tankerne. Lige pludselig kom en bil drønende ned ad vejen, og inden jeg kunne nå at forstå, hvad der skete, blev alt sort.

Vi lagde en ærlig fremtidsplan

Da jeg vågnede op igen, lå jeg på hospitalet. Det summede i hele kroppen, og jeg begyndte at græde, da jeg så, mine forældre kom ind til mig. En læge kom kort tid efter ind og forklarede, at jeg var blevet påkørt. Lægen fortalte også mine forældre, at jeg havde været til en fest og drukket for meget alkohol. Jeg vidste godt, at jeg havde drukket for meget, men jeg ville jo bare gerne vise, at jeg kunne det samme som de andre.

Lægen gik ud og efterlod mig alene med mine forældre igen. De var for kede af det til at være rasende på mig. Der var helt stille i rummet, indtil min mor brød tavsheden. Hun fortalte, at de havde været meget urolige og bange for, at der var sket mig noget.

For de havde ringet til min venindes forældre for at høre, hvornår de skulle komme og hente mig dagen efter, og dermed fundet ud af, at jeg ikke var hjemme hos min veninde. Noget tid efter havde min veninde så ringet til dem og fortalt, at jeg var blevet kørt ned og ligget bevidstløs ude på vejen, men nu var med en ambulance på vej til hospitalet.

Jeg undskyldte og forklarede dem, at jeg bare rigtig gerne ville prøve at komme med til en fest, så jeg kunne opleve det og tale med, når de andre piger talte om det. Det forstod de godt, men de brød sig bestemt ikke om, at jeg løj omkring det.

Vi blev derfor enige om, at jeg fremadrettet fortalte dem, når jeg tog til fest. Og jeg har siden hen også lært at feste med måde – som helt klart også er sjovere dagen derpå!