Saras mor drak i smug - del 1:2

Jeg blev skilt, da min datter Anna var helt lille og siden da, havde det bare været os to. Nu var hun 12 år og en sød og fornuftig pige, der var glad for at gå i skole og havde sunde fritidsinteresser.

Men det kan være svært at beskytte sit barn fra nogle af livets barske oplevelser.

Det måtte vi begge sande, da hendes bedste venindes mor fik problemer.

Annas bedste veninde, Sara, havde været som en søster for hende siden børnehaveklassen. Man kunne næsten ikke nævne den ene, uden også at nævne den anden, og de lavede alting sammen.

Selv om Anna havde sin egen nøgle og kunne låse sig selv ind når hun kom hjem fra skole, tilbragte hun de fleste eftermiddage hjemme hos Sara og Saras mor, Maria, der var hjemmegående.

Saras far, Henrik, havde sit eget firma og han og Maria inviterede tit venner til middag, hvor jeg ofte var med.

Til de middage var det klart Maria, der drak mest, men det var ikke noget jeg tænkte over. På det tidspunkt.

En onsdag, kort før jul, fik jeg imidlertid mistanke om, at Maria også drak lidt rigeligt til hverdag.

Den dag havde Anna spist til aften hos Sara, og jeg kom for at hente hende.

– Kom da ind og få et glas, sagde Maria, da hun åbnede døren, men jeg takkede nej.

Hun var tydeligvis beruset; hendes øjne var slørede, og jeg kunne lugte alkoholen i hendes ånde.

På vejen hjem i bilen spurgte jeg henkastet Anna, hvordan aftenen var gået.

– Vi fik pizza, og vi fik lov at tage vores tallerkener op på Saras værelse og sidde og så sad vi og spiste foran fjernsynet. Det var hyggeligt, svarede hun uskyldigt.

Maria havde altså siddet i stuen, mens pigerne havde passet sig selv, kunne jeg forstå. Havde hun virkelig siddet og drukket helt alene?

Kort efter var der endnu en episode, hvor Maria ringede og spurgte, om Anna ved en fejl havde fået Saras badedragt med hjem fra tirsdags-svømning.

Hun lød sløret og usammenhængende i røret og pludselig lagde hun bare på.

Dagen efter, da vi tilfældigvis mødte hinanden på pigernes skole, spurgte jeg hende, om hun havde fundet badedragten, men hun kiggede bare undrende på mig.

– Hvilken badedragt? spurgte hun, og det gik op for mig, at hun overhovedet ikke kunne huske, at vi havde talt sammen.

Tanken om, at Maria drak, nagede mig mere og mere.

Når jeg lå i min seng om aftenen og ventede på at falde i søvn, spekulerede jeg som en gal: Var Maria bare glemsom? Men hun lugtede jo tit af alkohol… Havde hun et alkoholproblem?

De spørgsmål fik jeg svar på en helt almindelig tirsdag, hvor jeg spontant havde taget en fridag.

Pigerne skulle til svømning om aftenen, og som altid var det aftalen, at Maria skulle køre dem.

Lidt over middag tog jeg i shopping-centeret for at købe ind og stødte tilfældigt på Maria på parkeringspladsen.

Jeg hilste glad på hende og sagde, at da jeg for en gang skyld havde fri, ville jeg gerne tilbyde at køre pigerne hjem om aftenen.

Maria smilede til mig, men jeg kunne fornemme, at der var et eller andet galt.

– Åh, det er vel nok dejligt. Ja, det er godt. Jeg har også lidt ondt i hovedet, så det er godt, svarede hun underligt hektisk.

Hun havde en plastikpose i hånden, der klirrede, og hun rørte nervøst på sig og rømmede sig.

– Nå, men jeg må smutte. Du henter bare Sara, ikke? sagde hun og kiggede væk som for at undgå mit blik.

Med ét gik det op for mig, at Maria var halvsnalret. Det var dét, der var galt.

Jeg var målløs, men fik alligevel taget mig sammen og svarede, at jeg ville komme klokken halv fem i bilen. Lettere pinligt til mode fik jeg sagt farvel, og skyndte hen til min bil.

Tankerne kværnede i hovedet på mig. Maria var fuld. Det var jeg sikker på.

Og så ramte det mig: Ville hun have kørt med pigerne i den tilstand? Hun vidste jo ikke, at jeg havde fri.

For mit indre blik så jeg hende bag rattet i sin store firehjulstrækker slingre af sted med Anna og Sara på bagsædet.

Dagen efter ringede jeg til Maria. Jeg forsøgte at lyde så afslappet og naturlig som muligt.

Da vi havde snakket lidt, spurgte jeg henkastet, om vi skulle spise frokost sammen i morgen.

– Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om, sagde jeg.