Slut med venneklip

Tager du ikke saksen med?

Jeg blev udlært som frisør i 2013 og arbejder på fuld tid i en salon, hvor jeg er glad for at være. Jeg brænder for mit fag, men efter fyraften vil jeg gerne holde fri og være sammen med min mand Nikolaj og vores to små børn.

I min elevtid klippede jeg alle dem blandt mine venner, familie og bekendte, som turde betro mig deres lokker, og det var ret mange. Når Nikolaj og jeg blev inviteret et eller andet sted hen, blev der næsten hver gang sagt: – Tager du ikke lige saksen med?

Efterhånden blev jeg dog træt af at være henvist til at stå ude i fyrrummet hos folk og klippe, mens alle andre sad i stuen og hyggede sig. Indimellem var der nogle, der spurgte, hvad jeg skulle have for det, men jeg er ikke interesseret i sorte penge, jeg vil bare gerne behandles som en gæst på lige fod med alle andre – selv om jeg er frisør.

Det var det samme, når vi selv havde gæster. Så blev det forventet, at jeg lige kunne fikse frisuren på gæsterne i aftenens løb.

Jeg trak en streg i sandet

Til sidst følte jeg mig udnyttet. Nogle gange virkede det, som om det var min saks snarere end min person, der var det vigtigste. For halvandet år siden besluttede jeg at trække en streg i sandet. Jeg havde lidt ondt i maven, da jeg første gang sagde nej til at tage saksen med. Jeg fornemmede også en vis undren hos den, der fik det svar, selv om jeg forklarede mig.

Siden da har jeg holdt fast i min beslutning om aldrig at klippe andre end Nikolaj, børnene og min mor i min fritid. Jeg havde dog ikke regnet med at miste de bekendtskaber, som siden er gledet ud. Jeg har spurgt et par venner ligeud, om de da kun så os for at blive klippet gratis. Nogle svarede undvigende, andre gav udtryk for, at jeg åbenbart var blevet sart og nærtagende.

Nu er de rigtige venner tilbage

Selv har jeg spekuleret på, om disse mennesker nogensinde har gjort noget af samme værdi for mig eller min lille familie, som modsvarer min tjeneste til dem. Der er ingen af dem, der har malet vores vægge, ordnet vores have eller fikset vores bil, selv om det er det, de tjener penge på til daglig.

Uanset hvad holder jeg fast i min beslutning, for nu er det blevet en principsag for mig. Vores vennekreds er blevet mindre, men jeg tænker, at det er de rigtige, der er tilbage.