En ulykke ændrede Jonathans liv: Frida fik mig op af sumpen

Jonathan Ljungberg var sportsglad og populær, men efter sin ulykke blev han mobbet og blev aggressiv og deprimeret. Han begyndte at drikke og overspise og forsøgte flere gange at tage sit liv. Til sidst vejede han 150 kilo.

Men så mødte han Frida Björn, de blev gode venner, og snart spirede kærligheden mellem dem. Nu bor de samt hunden Zihlo og tre katte i en skøn lejlighed i den svenske by Kalmar. 

– Vi skal snart flytte tættere på naturen, siger 22-årige Frida, som var årsagen til, at Jonathan tog sig sammen og skiftede alkoholen ud med træning.

– Nu lever jeg et gladere og sundere liv, og jeg har tabt mig 60 kilo, siger Jonathan, 28, og giver Frida et kram.

Han fortæller om ulykken, der nær havde kostet ham livet.

Læs også: Evelinas liv forandret for altid: Ulykken gjorde mig gammel

Hovedet ned i asfalten

– Jeg var 11 år, og vi var på ferie i Stockholm. Min bror og jeg ville bade i havnen, tæt på hvor vi boede. Kajen var udsmykket med store tønder, og jeg bestemte mig for at hoppe i vandet fra en af dem. Det havde regnet om natten, og jeg klatrede op på tønden, som var omkring fire meter høj. Da jeg tog tilløb for at hoppe i vandet, fortrød jeg i samme sekund, men gled og faldt med hovedet ned i asfalten.

Jonathan lå bevidstløs på jorden, mens hans fortvivlede lillebror råbte på hjælp. Deres mor hørte skrigene, hastede derhen og tilkaldte en ambulance.

På hospitalet fik Jonathan konstateret kraniebrud og tre hjerneblødninger, og han svævede mellem liv og død og lå i koma i seks døgn, efter at han var blevet opereret.

– Ambulancefolkene troede ikke, at jeg ville klare den. Lægerne fjernede halvdelen af hovedskallen, så der var plads til hævelserne, og efter nogle måneder blev der i stedet indsat en titaniumplade.

Jonathan var indlagt i yderligere nogle måneder, og her begyndte han at genoptræne sin balance og sin evne til at gå. Han fik smertestillende morfin i en lang periode og havde store humørsvingninger.

Se også: Martina ramt af stålbjælke: Mit ansigt ødelagt på et sekund

Ville dø

Før ulykken dyrkede han masser af sport – hockey, tennis og bordtennis. Og så var han en meget talentfuld fodboldmålmand.

Pludselig var alt forandret. Fra at være den mest populære dreng i klassen blev han én, alle gjorde grin med. Nu havde han et handicap, han kunne ikke huske, var døv på højre øre og havde en hjelm på for at beskytte sit hoved. Hovedskaderne gik ud over koordinationen, og han blev hurtigt stresset.

– Jeg var meget aggressiv og kom tit op at slås. Siden blev jeg deprimeret og sad bare og spillede computer, siger Jonathan, som også begyndte at drikke, ryge og tage snus som 13-årig.

Da han blev 14, forsøgte han første gang at tage livet af sig selv.

– Jeg sagde til sundhedsplejersken på skolen, at jeg ønskede at dø. Hun kontaktede min mor, som kørte mig hen til en psykiatrisk klinik.

Her blev Jonathan tvangsindlagt og fik medicin. Da han fik lov at komme hjem, fortsatte han med at drikke og forsøgte igen at tage sit liv med overdoser af medicin og alkohol. Og blev indlagt igen og først udskrevet i 2005.

– Jeg var ret tynd på det tidspunkt, men bivirkningerne ved medicinen gjorde, at jeg var sulten hele tiden, så jeg begyndte at overspise og tog hurtigt på i vægt. Jeg festede løs og spiste fastfood, og jeg droppede ud af gymnasiet med bare et halvt år tilbage. Mine koncentrations- og indlæringsvanskelighederne blev også værre.

To verdener

Da hans mor flyttede til Kalmar, fulgte Jonathan med for at bryde den onde cirkel. Han begyndte at spille i et band og fik hurtigt nye venner, men han drak stadig flere gange om ugen og blev til sidst smidt ud af sin lejlighed, fordi festerne og støjen havde taget overhånd.

Samtidig længtes han efter kærligheden, og en dag fik han øje på en sød pige på en dating-app. Det var Frida.

Når de gik ud sammen, bemærkede hun, hvor meget han drak.

– Vi kommer fra to vidt forskellige verdener. Jeg havde aldrig røget eller taget snus, og jeg havde nærmest aldrig drukket, så jeg syntes, det var alt for meget. Han ville dog ikke indrømme sit misbrug og strittede imod: ”Så længe nogen siger, at jeg skal stoppe, kommer det i hvert fald ikke til at ske,” sagde han.

Men Frida fik til sidst overtalt Jonathan til at holde en måneds pause.

– Det var en vild oplevelse. Jeg var vant til at være helt nede i sumpen, når jeg var sammen med andre, men nu fik jeg prøvet noget helt andet. Og det gik faktisk ret godt, selv om jeg i begyndelsen syntes, at det var hårdt og blev vred og irriteret, siger Jonathan.

Læs også: Anders reddede sin søn ud af flammerne: Far er en helt

Et nyt liv

Frida, som elsker at være ude i naturen, træne og spise fornuftigt, fik Jonathan til at trappe ned på cigaretterne og snusen, og så lokkede hun ham med i træningscenter. Det krævede dog en del overtalelse.

– At gå i træningscenter, som jeg så ud, overvægtig og uden muskler, og så at skulle møde alle disse veltrænede fyre, som ser ned på en – nej, det magtede jeg bare ikke, indrømmer Jonathan.

Men en dag tog han mod til sig, fulgte med Frida til træning og tog kontakt til en personlig træner.

– Nu træner jeg tre-fem gange om ugen, spiser fornuftigt og vejer omkring 90 kilo. Jeg kan klare meget mere nu både mentalt og fysisk.

Og snart står der i øvrigt både bryllup og baby på programmet, afslører det glade par.