En uskyldig flirt

Når man får en ny kæreste, er det altid forbundet med en vis nervøsitet at præsentere ham for sine veninder. Tænk, hvis nu de ikke kan lide ham?

Jeg havde ikke kendt Morten i mere end en måned, da jeg præsenterede ham for min veninde, Kamilla. Hun var ikke min bedste veninde, men jeg ville ikke have, at hun følte sig tilsidesat, bare fordi jeg havde fået en kæreste. Morten og Kamilla faldt hurtigt i hak, og jeg glædede mig over, at vi alle tre sagtens kunne hænge ud uden problemer fremover. Morten grinede meget af hendes historier, men han havde hele tiden armen solidt placeret omkring mine skuldre, så jeg tænkte ikke videre over det.

Morten og Kamilla gik begge meget op i film og kunne bruge lang tid på at diskutere forskellige skuespillere og instruktører. Jeg havde ikke selv så meget at bidrage med, så jeg lod dem bare snakke.

Da Morten og jeg havde været kærester i fem måneder, blev vi inviteret til Kamillas 30-års fødselsdag. Jeg glædede mig, for nogle af mine og hendes nogle fælles venner kom også, og dem havde jeg ikke set længe. Morten lod også til at hygge sig, selv om jeg mest så ham tale med Kamilla.

Da vi kom hjem til mig, spurgte jeg, om han havde haft en god aften, hvilket han svarede ja til. ”Men du snakkede kun med Kamilla”? sagde jeg. Han svarede, at han jo ikke rigtig kendte nogle af de andre, og at Kamilla jo var en sjov pige.

Morten havde stort set altid sin mobil på sig, og jeg plejede at lave sjov med, at han nærmest sov med den under hovedpuden. Dengang vidste jeg bare ikke, at der nok var en grund til det.

Der gik et par måneder, hvor jeg godt bemærkede, at Morten var ekstra meget optaget af sin mobil og altid puttede den i lommen, selv om han var hjemme hos sig selv. En eftermiddag fandt jeg ud af hvorfor...

Jeg ville ringe til min søster, men ligesom jeg skulle til at ringe hende op, løb min mobil tør for strøm, så jeg lånte Mortens mobil, mens han alligevel var i bad. Jeg begyndte at indtaste min søsters nummer, men i det samme tikkede der en sms ind, og uden at jeg egentlig ville det, kom jeg til at åbne den. ”Hvis jeg var Rose, og du var Jack, ville du så hjælpe mig op på den flydende dør? Fnis!” Jeg stirrede på ordene, læste dem igen og igen. Og kiggede så på afsendernummeret. Det var Kamillas.

Alt blodet løb fra mit hoved, og som i trance begyndte jeg at gennemgå hans indbakke. Der var 10 beskeder fra Kamilla. Den første var sendt lige efter festen, hvor hun skrev, hvor dejligt det havde været at tale med ham. Senere var tonen blevet mere direkte og flirtende. Ligesom den, der lige var tikket ind.

I det samme kom Morten ind i soveværelset og spurgte, hvad jeg lavede. ”Jeg kan så spørge dig om det samme. Hvad helvede laver du med Kamilla”? spurgte jeg koldt. Morten blev bleg og stammede, at der ikke var sket noget, og at de bare sms’ede sammen. – Vi skriver bare om film og sådan.

Først Morten og senere Kamilla forsøgte at overbevise mig om, at det ikke var andet end en uskyldig flirt, men jeg var ligeglad. Ud fra det jeg havde læst mig til, var der ikke nogen tvivl.

Han var min kæreste, og hun var min veninde, og de burde slet ikke have en hemmelig korrespondance uden om mig – og da slet ikke med så flirtende indhold. Det gjorde ondt, men jeg dumpede dem begge og kort tid efter flyttede jeg.

Livet går videre – forhåbentlig uden lige så uærlig en kæreste og veninder i fremtiden.

Se også: Hun var besat af mænd