Enæggede trillinger: Vi er slet ikke så ens

21-årige Frederik, Christian og Oliver Werenberg Bæk ligner hinanden på en prik og har indtil videre delt alt i deres liv. Nu er de tre brødre klar til at gå hver deres vej – og finde deres egen identitet. For de er nemlig vidt forskellige, selv om det måske ikke lige er til at se.

Frederik, Christian og Oliver Werenberg Bæk kan låse hinandens iPhones op med telefonernes ansigtsgenkendelse. I skolen byttede de identitet i tysktimen uden af blive opdaget. Og på en sommerferie til Tyrkiet lykkedes det dem at slippe igennem paskontrollen med hinandens pas.

Brødrene fra Vodskov er nemlig enæggede trillinger og ligner hinanden på en prik. Oliver blev født den 5. november 1999 kl. 13.54. To minutter senere kom Christian til verden, og to minutter efter ham fulgte Frederik. Siden har de været uadskillelige og delt alt i deres liv.

– Vi har haft præcis den samme opvækst. Der er blevet sat de samme rammer for os derhjemme, og vi har altid måttet vente på hinanden, når vi skulle nogen steder. Vi gik i samme klasse og fulgtes til og fra skole. Vi havde de samme venner, dyrkede den samme sport, gik i det samme tøj og fik de samme gaver til vores fælles fødselsdag. Så vi har altid været en enhed, fortæller Christian. Det er ham, der er den midterste på billedet.

Specielt forhold

Hans to identiske brødre nikker. De er klar over, at deres forhold er noget helt specielt.

– For os er det jo normalt, for vi har aldrig prøvet andet, men jeg kan godt forstå, at andre lige kigger en ekstra gang, når vi kommer gående sammen. Det ville vi nok også gøre, hvis vi så nogle firlinger, så selvfølgelig er det da noget særligt. Vi er bare vant til den opmærksomhed, som det tiltrækker, for selv da vi var helt små, blev vi stoppet på gaden af folk, der ville tage billeder sammen med os, siger Oliver. Han står til højre på billedet ovenover.

LÆS OGSÅ: Trillingen fik selv trillinger

Opmærksomheden har udelukkende været positiv, påpeger de alle. Og selv ser de også kun positivt på at have to dobbeltgængere ved deres side.

– Vi har et tæt bånd – og nok også tættere end de fleste andre søskende, fordi vi netop har lavet alting sammen. Vi har altid været afhængige af hinanden som børn, og det ser jeg egentlig bare som en fordel. Der har altid været nogen at lege med eller nogen at gå til, når man var ked af det. Og de har forstået præcist, hvordan man havde det, fordi vi har stået samme sted i livet og haft de samme oplevelser af tingene, siger Frederik. Han står til venstre på billedet.

Nu er trillingerne 21 år, og de er stadig ens på en lang række punkter. De deler fortsat interesserne for fodbold og computerspil. De er alle tre enige om, at flødekartofler og lasagne er den bedste aftensmad. Og de færdiggør ofte hinandens sætninger.

Men de er også vidt forskellige.

Er tre individer

– Vi er jo tre individer, selv om vi er en del af noget større. Jeg er den ældste af os, og det har også været med til at forme mig. Jeg har en slags morrolle i forhold til de andre. Jeg er den ansvarlige og fornuftige, der vil gerne sørge for, at mine brødre har det godt, og jeg står typisk for de praktiske ting som madlavning og rengøring, fortæller Oliver.

– Jeg er den mellemste i flokken og har form for en storebrorrolle. Jeg er alfahannen, som godt kan lide at bestemme, og som de andre måske ser lidt op til. Jeg har fuld fart over feltet og er den mest frembrusende af os. Og så er jeg det største rodehoved, griner Christian, som altid står eller sidder i midten, når de tre søskende er sammen.

– Det er egentlig ikke bevidst. Det falder bare os helt naturligt, at jeg er i midten, fordi jeg er den midterste i søskenderækken, forklarer han.

– Jeg er den yngste og er lillebrortypen, der følger de andre og er lidt mere forsigtig end dem. Jeg har et stort behov for tryghed, og det er nok fordi, jeg er vant til, at de andre tager sig af mig og viser vejen, siger Frederik.

– Og så får du også altid lov til at starte i spil, fordi du er den yngste, ler hans brødre.

Heldigvis har de også forskellig smag, når de kommer til potentielle kærester. De har aldrig kæmpet om den samme pige. Og de har aldrig været misundelige på den, der havde en kæreste, fik den højeste karakter eller bestod køreprøven før de andre.

Det største problem

– Vi under hinanden, at det går godt. Det største problem har været, at man altid har fået medskylden for noget, de andre havde gjort. Hvis Christian og Frederik for eksempel larmede i timerne, så blev læreren sur på os alle sammen. Så var det ”trillingerne”, der larmede. Vi blev altid skåret over én kam og set på som en helhed i stedet for tre selvstændige personer, siger Oliver.

– Ja, og det har da gjort, at man nogle gange har følt sig ligegyldig i sig selv. At man kun var noget i kraft af de andre. Vi er vokset op i en lille by, hvor alle kendte os – men ikke for vores navne. Vi var bare kendt som ”trillingerne”. Det gør jo også, at man bliver i tvivl om, hvem man egentlig selv er, tilføjer Christian.

– Men vi har aldrig nogensinde tænkt, at det ville være bedre uden hinanden. Selvfølgelig har vi nogle gange brug for et frirum, og vi bliver også uvenner lige som alle andre søskende, men aldrig i længere tid. Og vi kunne ikke drømme om at undvære hinanden, understreger Frederik.

Dog skal brødrene nu vænne sig til at undvære hinanden en del mere end hidtil. De er nemlig nået den alder, hvor det er tid til at stå på egne ben og gå hver sin vej. Frederik og Christian tog de første skridt i oktober, da de flyttede hjemmefra og ind i en fælles lejlighed i Aalborg. Oliver bor derimod stadig hjemme hos sin mor i Vodskov og har planer om snart at finde sit eget sted.

Spændende fremtid

– Det er mærkeligt at skilles fra hinanden, når man har gået op og ned ad hinanden i 20 år. Det er faktisk en lidt sørgelig tanke, men det er også en nødvendig udvikling og en del af at blive voksen og selvstændig. Jeg vil gerne prøve at bo uden dem, så jeg ikke længere bare er ”en af trillingerne". Og lige nu nyder jeg at bo alene hjemme, for min mor forkæler mig rigtig meget. Jeg føler mig som et enebarn, og det er sjovt at prøve at være alene om opmærksomheden, griner Oliver.

– Vi savner at se hinanden i hverdagen, men det bliver også spændende at prøve noget nyt. Nu skal vi begynde at være helt os selv – og finde ud af, hvem det helt præcist er. Det glæder jeg mig til, siger Christian.

LÆS OGSÅ: Enæggede trillinger: Som at vinde i lotteriet

Hans drøm er at blive politimand, mens Oliver har planer om at uddanne sig til socialrådgiver. Frederik håber at gøre karriere i militæret.  Men ingen af dem er helt sikre endnu.

– Vi har alle tre ret sent fundet ud af, hvad vi gerne ville, og jeg tror, det har noget at gøre med, at vi har været en enhed så længe. Vi er stadig i gang med at skabe vores identitet, og jeg tror, at der er masser at finde ud af endnu. Og netop derfor er det godt for os, at vi nu kaster os ud i nogle ting for os selv – og bare er os selv, siger Frederik.

– Vi vil jo stadig have hinanden og holde sammen, selv om vi måske ikke ses hver dag. Vi vil altid have et tæt bånd, siger Christian og ser på sine brødre, der sidder ved hans side. Christian sidder selvfølgelig i midten, som han altid har gjort.