Er den virkelig til os

- Er det virkelig til os? Blikket i seks-årige Idos øjne var slået op på fuld styrke og et stor smil spredte sig i det chokoladebrune ansigt. Ido er flygtningebarn fra Somalia, men har allerede været i Danmark så længe, at hun er i stand til at udtrykke sin fulde begejstring, da Julepatruljer stiller en stor indpakket julegave foran hende. Fingrene kan næsten ikke vente og snart står en rand af begejstrede børn og føler på det fine papir.
Men ligesom juleaften må børnene vente på gaverne. Først skal der klippes og klistres, for her på i skolen på Røde Kors Asylcenter i Jelling har lærerne taget imod Julepatruljer fra Ude og Hjemme ved at lave en julehyggedag.

Går straks i gang

Der er med andre ord lagt op til storproduktion af julepynt, så naturligvis var der rift om de nissehuer fra læserne Ude og Hjemme havde med.7-årige Brim Brim fra Burma er allerede i gang, inden huen kommer på hovedet. Hun klipper med tungen i mundvigen det flotteste juletræ, der blev dekoret med et godt lag glimmer og små røde pletter. Kort efter står syv-årige Abdi fra Somalia stolt og vifter med den julestjerne, han har klippet i et gult stykke pap. Endnu et stykket pynt til juletræet, der allerede står klar til at blive pyntet ude i aulaen.

LÆS OGSÅ: Jeg var morderens kone

I Danmark er der øjeblikket indkvarteret omkring 11.000 asylansøgere. Heriblandt er omkring 2500 børn. De fleste går enten børnehave, vuggestue eller i skole som her i Jelling. Men det er en helt særlig skole. For i klassen med de omkring 12 børn er de næsten ligeså mange sprog. 6-årige Sohel er fra Iran. Hans jævnaldrene sidekammerat hedder Vladislav og er fra Hviderusland. 6-årige Ahem er fra Syrien. Abubakar på syv er fra Tjetenien og den lille dreng, der allerede har klippet sit første juletræ med en knasende brunkage i munden, er syv-årige Den fra Ukraine. Søskendeparret Abdi og Ido fra Somalia er der også.

Har en uvis fremtid

Fælles for dem alle er, at de har en uvis fremtid. Nogle har været i Danmark i flere år. Og så er der en dreng som 6-årige Mahmoud, der er kommet med sine forældre fra borgerkrigen i Libyen for kun tre måneder siden. Ingen af dem ved, hvor de bor næste år. Måske er de sendt tilbage til deres hjemland sammen med deres forældre. Måske har de fået asyl i Danmark.
De aner det ikke. Og som de sidder der og griner og hygger med julepynt kunne man godt tro, at det ikke har den store betydning.
Men det har det.
Anya Düring har været lærer for asylbørn her i Jelling i nu fem år. Hun kender deres drømme - og deres frygt.
- Det er børn, der bærer på en stor smerte. Deres forældre er ofte traumatiserede efter år på flugt og uden et fast holdepunkt i livet. Det mærker børnene. Og nogle har desværre også set familiemedlemmer eller venner bliver dræbt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skulle mor dø?

Men det er ikke historie, der bliver snakket om i skolen. Med mindre børnene selv tager initiativet.
- Vi har faktisk den politik, at v ikke forsøger at få dem til at taler om deres oplevelser i hjemlandet. Her skal de have lov at være børn. Det her er deres frirum, siger Anya Düring.
Og det frirum benytter den altid smilende somaliske pige Ido sig til fulde af. Hun har tømt det meste af en tube glimmer-pasta ud over sit pap-juletræ og spreder nu med store glæde det hele udover både bord og fingre.
- Nej, Ido. Det må du altså godt stoppe med, lyder det bestemt fra Anya.
Ido kigger op med et skævt smil og ved tydeligvis godt ved, at hun er lidt ude på et sidespor.

Klar til at pynte træet

Men det ødelægger bestemt ikke den gode julestemning. For kort efter er alle klar til at pynte træet. Og det bliver gjort med ildhu.
- Mig. Jeg vil også. Mig, lyder det i kor, da Ude og Hjemmes udsendte åbner for pakken med det medbragte pynt fra læserne.
I løbet af 10 minutter er træet pyntet. Og de fire lærerer tager en rask kædedans om juletræet med de nu jublende asylbørn. Flere af forældre er kommet til og der bliver knipset foto af deres dansende børn med de dinglende nissehuser. Havde man troet, at muslimer ikke kunne fejre jul, så må man tro om igen.
Helt særligt bliver det, da pakken bliver hentet. Den består såmænd kun af 24 slikposer men at dømme efter de forventningsfulde blikke, så må de tro den er proppet med deres vildeste drømme.
Vi voksne står og smiler lidt af det hele. Lige nu ligner asylbørnene ethvert andet lille barn med en gave foran sig.
- Og de er også som andre børn. Men de mangler noget som de danske børn har. Derfor drømmer de om at få et lille hus med have. Måske en bil. Deres største drøm, er at få et hjem til dem og deres familie, lyder det fra Anya