Et liv med misbrug: Jeg blev født fuld

Camillas mor følte sig svag. Hun drak og tog stoffer, selv under graviditeten. Camilla bliver født i 1981 under dramatiske omstændigheder. Både mor og datter er døden nær. Camilla ligger længe i kuvøse. Så bliver hun udskrevet – til et liv med misbrug.

De første minder er støjende. Der er tit fest i hjemmet, og Camilla må selv fjerne glasskår fra små børnefødder.

Et andet minde er den dag, hun henter posten og kommer til at låse sig ude. Moren sover og vågner ikke af ringeklokken eller den lille piges banken på døren. Hun ser heller ikke tårerne, som strømmer ned ad kinderne.

Camilla er 5 år, da hun bliver hentet af de sociale myndigheder. Iført en ferskenfarvet sweater med alt for lange ærmer, som hendes mor har strikket, sætter Camilla sig på bagsædet. Så kører de til børnehjemmet, hvor hun bor de næste to år.

Læs også: Louise voksede op med en mor der var alkoholiker

En sjov tid

– Hvad ønsker du dig allermest i verden, er det første spørgsmål, hun får.

– Grå termostøvler og en blå bamse, svarer Camilla.

Og sådan bliver det.

Tiden på børnehjemmet er god og fyldt med sjove aktiviteter: Ridning, fisketure, skiløb, kælkebakken. De voksne gør deres bedste for Camilla og de andre børn.

Da Camilla er næsten 7 år, bliver hun igen revet op med rode. Camilla måtte mod sin vilje pakke kufferten og flytte ind hos en plejefamilie.

Hun finder sig aldrig til rette hos familien, og hun er glad, da hun seks år senere får at vide, at hun skal flytte derfra. Især fordi hun får besked om, at hun skal tilbage til moren. Men i stedet for kommer hun på et ungdomshjem. Den 13-årige pige føler sig snydt.

Afhængig af rus

Camilla, som indtil nu har været uskyldig, genert og venlig, kommer ind i et ungdomsmiljø i oprør og opposition. De stikker af om natten, drikker øl og ryger cigaretter og hash. Camilla er bange, men hun er endnu mere bange for ikke at høre til. Derfor følger hun efter og gør som de andre. I løbet af teenageårene bliver Camilla fanget i et rus-helvede.

– Det var en lettelse, da jeg flyttede fra ungdomshjemmet og hjem til bedstemor, som var en klippe i mit liv. Men selv om jeg flyttede fra Oslo og begyndte på en ny skole, fulgte rusen med mig, siger hun.

Da hun bliver gravid, holder hun sig ædru i flere år, men bedstemoren dør, og Camilla falder igen i. Alkohol, kokain, amfetamin og fantasy.

Se også: Line fra de brændte børn: Jeg blev tæsket og låst inde

Mister sønnen

En dag i 2009, efter at have taget fantasy, faldt hun over cyklen lige foran en fra de sociale myndigheder. Inde i lejligheden er alt kaos. Den dag får hun besked på, at sønnen skal flytte hjem til sin far.

– Det var helt uvirkeligt. Jeg troede, han ville komme hjem til mig igen kort tid efter, fortæller Camilla Kristiane Moen.

Sådan skulle det ikke gå.

Camilla ryger ind og ud af afvænningsklinikker. Så bliver hun gravid igen og føder en datter. Hun er ædru og kæmper.

De sociale myndigheder holder øje med hende, men alt lader til at gå godt. Camilla har en dejlig kæreste og et pænt hjem. En dag glipper det alligevel. Igen. Hun skal bare have lidt, bare én gang til. Bare lidt. Camilla er igen fanget i misbruget.

Ved udgangen af 2012 krakelerer facaden. Camilla falder i søvn i bilen og bliver taget af politiet. Datteren bliver fjernet fra hjemmet, og Camilla er i frit fald.

Afvænnet på havet

En dag i begyndelsen af 2014 kommer hun i kontakt med et projekt, der hjælper misbrugere med at få et varigt, ædru liv.

Camilla bliver interviewet af dem, men føler sig ikke værdig. Bagefter sidder hun i bilen og tager en stor slurk fantasy. Resultatet er en overdosis.

Terapeuterne vil have hende væk fra miljøet hurtigt. Hun bliver tilbudt at sejle fra Gran Canaria til Norge og takker straks ja. Alle ombord var tidligere stofmisbrugere, men Camilla var den eneste aktive bruger.

– Det gik overraskende godt. Jeg havde ikke så mange abstinenser, selv om min første tanke var at snuppe to-tre shot tequila. Jeg gjorde det ikke, for jeg vidste, at jeg ville blive sat på et fly hjem, fortæller hun.

To måneder efter gik Camilla i land i Stavanger, men hun var endnu ikke klar til at stå på egne ben. Hun kom på en seks ugers vandretur efterfulgt af en sejltur til Svalbard.

– På vej tilbage fra Svalbard stormede det. Pludselig var halvdelen af båden under vand. Bølgerne bare skyllede ind over os. Jeg tænkte, ”Nu drukner jeg”.

I det øjeblik skete der noget inde i Camilla. Hun rettede ryggen og med ansigtet mod den mørke himmel råbte hun: ”Kom bare. Mig kan du ikke vælte!”.

Læs også: Fra narkoman til kærlig mor: Jeg boede på gaden

Endelig ædru

Da båden lagde til kaj, stod hendes søn og ventede på hende.

– Jeg havde ikke set ham længe. Først grinede jeg bare. Lo og lo. Så kom tårerne. Han græd, og jeg græd.

Camilla forandrede sig på turene, og efter otte måneders efterbehandling er hun nu ædru.

– Jeg er dybt taknemmelig. Samtidig gør det ondt at tænke på den smerte, jeg har påført dem, jeg elsker allermest. Jeg skammede mig længe, men jeg er klar til at komme videre nu.

Camilla smiler.

– Drømmen er, at mine børn en dag skal bo hos mig igen. Min 7-årige datter bor hos en plejefamilie. Jeg ser hende fire gange om året. Det er svært, siger Camilla.

– Min søn på 16 år ser jeg tit, han bor stadig hos sin far. Han spørger om alt muligt, også min fortid, og jeg svarer, så godt jeg kan. Vi har fået et godt forhold igen. Det er helt fantastisk.