Får 14 millioner i erstatning af hospitalet: De stjal mit barn

– Jeg er tilfreds med dommen. Men jeg er stadig vred på klinikken. Det vil jeg altid være!

38-årige Sophie Serrano er træt, men hun er glad for, at der omsider er sat punktum i den sag, der på tragisk vis har vendt op og ned på hendes og familiens liv.

Tirsdag i den 10. februar 2015 tilkendte domstolen i den sydfranske by Grasse den fattige familie 14 millioner kroner i erstatning for den utilgivelige fejl, de blev udsat for på en fødeklinik tilbage i 1994, da Sophie som 18-årig blev mor til sin ældste datter.

Ved en ubegribelig fejl kom klinikken til at bytte rundt på to nyfødte babyer, så Sophie og en anden mor fik hinandens barn med hjem.

Fejlen blev først opdaget 10 år senere, og da mente politiet, at sagen var forældet.

I 2010 besluttede de to familier i stedet at rejse et civilt søgsmål mod klinikken med et krav på små 90 millioner kroner i erstatning – og det er den sag, der nu er afgjort.

Dommeren gav familierne medhold, men endte altså på et noget mindre beløb – det betyder nu ikke så meget for Sophie.

Læs også: Første del af historien: Jeg fik det forkerte barn med hjem

En kæmpe lettelse

– Det vigtigste er, at retten har sagt, at klinikken begik en fejl, og at de er ansvarlige. Det er en kæmpe lettelse. Det har været 10 lange år, hvor jeg har følt, at jeg var i fængsel. Nu kan vi endelig komme videre, siger Sophie Serrano til Ude og Hjemme.

I sommeren 2013 rejste Ude og Hjemme til den lille bjerglandsby Thorenc i Sydfrankrig for – som det første medie i Danmark – at fortælle den utrolige historie om de forbyttede børn.

Siddende ved køkkenbordet i familiens lejlighed i et socialt boligbyggeri fortalte Sophie og hendes dengang 19-årige datter Manon, hvordan den ubegribelige fejl var sket, og hvordan den på mange måder havde ødelagt deres liv.

Om morgenen den 4. juli 1994 blev Sophie mor til en velskabt datter på fødeklinikken Alpes-Maritime i byen Cannes-la-Bocca.

Fordi den lille pige havde gulsot, blev hun placeret i en vugge under en behandlingslampe i flere timer om dagen og i en sovesal sammen med de andre babyer om natten.

Fire dage efter fødslen blev Sophie grebet af en underlig følelse, da sygeplejersken kom og gav hende datteren, som havde været i lysbehandling.

– Jeg syntes, at hun havde fået meget mere hår på hovedet. Men sygeplejersken svarede bare, at det var lampen, der havde fået håret til at gro, fortalte Sophie dengang.

Sladderen gik

Det skulle senere vise sig, at sygeplejersken havde lagt to babypiger i samme vugge natten over. Hun havde glemt at give pigerne identifikationsarmbånd på og var derfor kommet til at bytte rundt på dem, så de hver især blev afleveret hos den forkerte mor.

Ingen af pigernes forældre opdagede fejlen, og begge par drog hjem med den forkerte baby i liften.

Manon voksede op i bjerglandsbyen Saint Vallier de Thiey, nær byen Grasse. Hun var særligt knyttet til sin mor – faderen derimod blev aldrig rigtig nærværende i hendes liv.

Måske fordi han, efter Manon som 1-årig begyndte at få krøllet hår og en mørkere hudfarve, ikke længere stolede på, at han overhovedet var hendes far.

Sladderen gik i landsbyen, og da Manon var 3 år, pakkede faderen sine ting og flyttede.

Men Sophie vidste jo, at hun ikke havde været utro, så da faderen seks år senere bad om en faderskabstest, var hun kun glad. Nu kunne hun endelig få manet de falske rygter i jorden – troede hun.

Resultatet viste – helt ubegribeligt for Sophie – at hverken hun eller faderen var biologisk relateret til Manon!

Læs også: Anden del af historien: Jeg blev forbyttet som spæd

Klinikken nægter at undskylde

Ved politiets hjælp lykkedes det at opspore den anden familie, som viste sig at bo under 30 kilometer væk. De blev lige så chokerede. De to familier mødtes kortvarigt, men valgte begge at beholde deres ikke-biologiske døtre.

Fejlen fik imidlertid nogle triste konsekvenser for Serrano-familien. Manon fik det svært i skolen og blev aggressiv. Sophie gik ned med en depression, tabte sig voldsomt og fik anfald af angst.

Hun stolede ikke længere på virkeligheden – alt, hun havde troet på og forsvaret, havde jo vist sig at være en løgn.

Sophie mistede sit arbejde, regningerne hobede sig op, og i 2007 blev hun nødt til at sælge familiens hus og flytte ind i lejligheden i det slidte og lidt forsømte sociale boligbyggeri i Thorenc.

Da Ude og Hjemme var på besøg i 2013, fortalte Sophie, at dét, der pinte hende mest, var, at klinikken aldrig havde undskyldt.

Det har de ansvarlige stadig ikke – selv om de nu er dømt til at betale 14 millioner kroner i erstatning til begge familier.

Læs også: Vanvittigt tv-show udlodder baby som præmie

Min datter af hjertet

– Derfor er jeg stadig vred på dem, og det vil jeg altid være. De har aldrig vist nogen forståelse for vores situation. De har hele tiden bare forsøgt at trække sagen ud, fortæller Sophie.

Hun ved endnu ikke, hvad de mange penge skal bruges til.

– Men en ting er sikker; jeg vil sørge for, at vi ikke kommer til at mangle noget, og at vi har det godt. Jeg vil ikke gøre noget vanvittigt. Det handler bare om, at vi nu kan få lidt økonomisk stabilitet, siger Sophie, som inderligt ville ønske, at hun havde været hele denne sag foruden.

– Klinikken stjal mit barn. Jeg er nødt til at acceptere, at mit biologiske barn er en fremmed, og at jeg aldrig vil blive hendes mor. Vi ser ikke hinanden. Måske vil det ændre sig med tiden, men lige nu er det svært.

– Til gengæld har jeg Manon, min datter af hjertet, som jeg har opdraget, og som jeg elsker af hele mit hjerte, lyder det fra Sophie Serrano.